Nippemad: Sprøde Squashfritter med parmesanrasp og dip

En opskrift, der udgør en alvorlig trussel mod squashbestanden i haven – sprøde ovnstegte squashfritter med krydret parmesanrasp.

Man skal bruge:

1 Squash
1 æg
3 spsk rasp
3 spsk fintrevet parmesan (riv selv – køb ikke revet parmesan, det lugter fælt)
Krydderier efter eget valg – jeg bruger normalt timian og lidt stødt chili

Bland rasp og revet parmesan med krydderierne.

Pisk ægget godt med en gaffel.

Skær squash i ca. 10 cm lange både, fjern kernerne, hvis det er en stor squash.

Vend bådene først i æg og så i raspblandingen og sæt bådene på en bageplade med bagepapir på.

Bag fritterne i den øverste halvdel af ovnen ved 200 grader, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Det tager 20-30 minutter.

De kan spises med fingrene og dyppes i dip efter lyst og smag. Man kan lave flere forskellige slags dip, så der er lidt at vælge imellem. Den hotte hvidløgsdip er god til, men man kan altid bruge sin egen yndlingsdip – en med tomat – en sennepsdip – vælg selv og hav en

God weekend.