Myntegele og klassisk engelsk Mint Sauce

Mynten synger på sidste vers. Bladene er blevet mørke og lidt ædt af diverse krible-krable, men det kan sagtens lade sig gøre at finde et ordentligt bundt brugbare blade. Det ville nok have været lettere at finde pæne blade nok, før mynten begyndte at blomstre, men sådan er der så meget, man ikke lige når. Fred være med det.

I England er mynte et must sammen med lam. Det gælder både den klassiske myntegele og den specielle engelske Mint Sauce med eddike. Når man nu er ude og plukke, kan man ligeså godt plukke til begge dele på én gang.

Til myntegeleen skal man bruge:

100 g mynteblade
1 liter vand
750 g sukker
1 pose gul melatin

Der er ingen pektin i mynteblade, så stivelse er nødvendig.

Skyl myntebladene, kom dem i en lille gryde, tilsæt en liter vand og bring det i kog. Lad det koge en ti minutters tid – til hele huset lugter af tandpasta.

Tag gryden af  blusset, si bladene fra og tryk vandet af bladene. Bring ‘saften’ i kog, tilsæt et brev gul melatin og lad det koge i ét minut. Tilsæt sukker, bring i kog igen og lad det koge i endnu ét minut.

Hæld på atamonskyllede glas og sæt ikke låg på, før geleen er helt kold og stivnet.

Vil man gerne have lidt grønne bladstykker i geleen – det ser fint ud, og så bytter man heller ikke om på sin æblegele og myntegeleen – så hak nogle af de kogte mynteblade fint og put lidt i hvert glas. Det lægger sig på toppen.

Når geleen har stået og kølet i en halv times tid, kan man røre lidt rundt i glassene. Der er geleen ved at stivne lidt, og bladene kan fordeles pænere.

Den halve time kan så bruges til at lave Mint Sauce.

1 dl hakkede mynteblade
2 dl æbleeddike
2-3 spsk sukker

Blend mynteblade med lidt af eddiken. Bring resten af eddiken i kog med sukkeret og hæld de hakkede mynteblade i gryden, når sukkeret er opløst. Lad det simre i 10 minutter, smag til og hæld på et atamonskyllet glas. Opbevares i køleskab og spises i løbet af et par uger.

Til Mint Sauce kan man også bruge frossen mynte, når man pludselig står med en trang til Mint Sauce midt om vinteren. Og det kan jo ske for enhver.

God mandag.

Krydderurter til vinteren

Det er ved at være på tide at sikre sig krydderurter til vinterbrug. For pludselig ser det jo sådan her ud – og så er det ligesom lidt for sent.

Krydderurter som salvie og rosmarin kan sagtens fryses. Frysning bevarer mere smag end tørring. Der er dem, der vil sige, at der da ikke er grund til at fryse hverken rosmarin eller salvie – de står jo ude hele vinteren. Men bor man et af de steder, der altid stiller op i første række, når de taler om ‘frost på udsatte steder’, skal man nok ikke satse på det.

Jeg plukker blade fra salvie, stængler fra rosmarin, skyller dem, tørrer dem, og putter dem i en plasticform med låg i fryseren. På den måde slipper man for dryssende poser.

Koriander til brug i varme retter kan også fryses, ligesom persille kan det. Skyl dem, tør dem i salatslyngen og put dem i poser – når poserne er frosne, kan man knuse blade og stængler – så er de hakkede og klar til drys.

Man kan sagtens nå at så endnu et hold koriander i drivhuset.

Man kan faktisk også godt nå et hold pluksalat mere i drivhuset. Jeg har sået mine salatplanter i et stykke tagrende, der er sat op på et par høje potter – det holder sneglene væk.

Basilikum kan man hakke og fryse i isterningebakker – eller man kan lave pesto og fryse den – ligeledes i isterningebakker. Klumperne flytter man over i en pose, når de er frosne. Men basilikum mister nu noget smag ved frysning, synes jeg.

Mynte kan også hakkes og fryses i isterningebakker – eller den kan tørres. Hæng myntebuketter op et tørt sted uden direkte sollys – lav ikke buketterne for tykke, for så rådner stænglerne i midten. Tørret mynte er god til græske retter – og til te.

Eller man kan lave myntegele, der passer godt til lammekød.

God søndag.

Nippemad: Iranske pandekageruller med mynte og valnødder

Frisk mynte og koriander, hakkede valnødder, feta og Philadelphia flødeost. Det er ingredienserne til fyldet i de lækre iranske ruller. En fantastisk god blanding med overraskende, spændende og friske smagsindtryk.

Jeg har været til reception. Til reception for et dygtigt ungt menneske, der netop havde fået sin PhD grad. Han stammer fra Iran, og hans søde og dygtige kone (der selv står overfor at få sin egen PhD næste år) havde lavet maden – blandt andet rullerne, som jeg heldigvis fik opskriften på.

Kan man få de der store fladbrød, som man blandt andet bruger til kebabruller, er det godt. Ellers må almindelige tortillapandekager gøre det.

Rør blød feta sammen med flødeosten – ca. 1/3 feta og 2/3 Philadelphia – og smør pandekagerne med det. Hak valnødder og drys dem ud over pandekagen, og læg så hele mynte- og korianderblade over.

Rul dem sammen – stramt – pak dem ind i film og læg dem på køl i nogle timer. De kan også med fordel laves dagen før.

Til servering skæres de i skiver og anrettes med agurkeskiver. Frisk sommermad – og en god måde at få has på den mynte, der truer med at overtage herredømmet over krydderurtebedene.

God fredag –  håber, at regnen bliver inde i skyerne.

Mynte og lam

Vores seneste pakke lam fra den lokale lammeavler indeholdt også hakkekød. Lammehakke er som regel temmelig fedt. Det skal krydres, så det frisker lidt på det, og det skal steges så langsomt, at det overflødige fedt smelter ud.

Her er en lækker opskrift på lammedeller med frisk mynte, hvidløg og chili.

En krydderblanding, der, når den er rørt ud i olie, også gør sig fortrinligt som grillmarinade til lammesteaks.

Rør 500 g hakket lammekød med en god håndfyld hakket mynte, 3 fed presset hvidløg, et æg, salt og 1/2 tsk sambal oelek. Form små kødboller og steg dem på en varm pande i 5 minutter på hver side. Smid det frasmeltede fedt ud.

De smager godt med mynte- og hvidløgsdip til, nye kartofler og auberginesalat.

Et måltid, der kan holde vampyrerne væk.

Hvis det da passer, at vampyrer ikke kan lide hvidløg. Jeg ved det ikke – jeg har aldrig mødt en. Men… vi spiser jo også meget hvidløg…

God onsdag.