Spicy grønne bønner

Det er ikke kun squash, vi har mange af. Det er også grønne bønner.

Og uanset hvor lækre sådan nogle nyplukkede og friskkogte bønner kan være, så bliver man altså lidt træt af dem i længden. Derfor har jeg været på jagt efter opskrifter med bønner ude på det store net. Fortsæt med at læse “Spicy grønne bønner”

Selvforklarende?

For nogen tid siden filosoferede jeg lidt over, at en bøn og en bønne hedder det samme i flertal, nemlig bønner. Den fangede min blogkollega Jette fra bloggen Bagning med Budget m.m.  Jette, der ud over at være en gudsbenådet bager, er præst på Fyn. Sammen kunne vi grine lidt ad den gode gamle: ‘Vil du lave en god kop kaffe, hjælper hverken tro eller håb. Der hjælper kun bønner.’ Ja, ja – den er gammel – men gamle vitser bliver kun gamle, hvis de er gode, ikke?

Den samme tanke må have strejfet en anden Jette Fortsæt med at læse “Selvforklarende?”

Svinekam med kirsebær

I England fik vi en gang stegt ungand i en sovs af friske kirsebær – og vi ved jo fra julemaden, at det, der passer til and, også passer til gris. Til jul er det rødkålen, men til en sommersteg er kirsebær en rigtig god ide. Fortsæt med at læse “Svinekam med kirsebær”

Mere wokket have: kylling, squash og bønner med chili og østerssauce.

‘Noget med squash og bønner’ er det, vi spiser på den her tid af året. Eftersommermad fra haven.

Bønnerne har været længe om det i år, men nu er de der til overflod. Buskbønner og stangbønner. Stangbønnerne har mere fred for sneglene, så dem vil jeg satse mere på næste år.

Vi plukker bønner hver anden dag – spiser, hvad vi kan, og blancherer og fryser resten til vinterforråd.

En af de faste retter på sidst i august-repertoiret er wokket kyllingeinderfilet med squash, bønner, løg og hvidløg. Krydret med chilier fra drivhuset (djævelsk stærke), soya og østerssauce. Ikke en kompliceret ret overhovedet, men den smager rigtig godt.

Man skal bruge:

300 g kyllingeinderfilet skåret i bidder (kom lige til at tænke på, hvor vigtigt det er, at man skriver kyllingeinderfilet og ikke bare inderfilet – for godt nok er der mange indere, men derfor må man alligevel ikke spise dem….)
1 lille squash i tern
1 god håndfuld grønne bønner skåret i mundrette stykker
3-4 fed hvidløg i skiver
1 hakket løg
1 lille stærk og hakket chili eller sambal oelek efter smag
2 spsk soya
2-3 spsk østerssauce
1 glas vand

Brun først kyllingestykkerne i wokken, tilsæt grøntsagerne og rør rundt i et par minutter.

Rør soya og østerssauce ud i et glas vand og hæld det ved.

Wok widere for god warme, til grøntsagerne er møre men ikke uden bid. Det tager en 5-7 minutter.

Smag til og spis med ris.

God onsdag. Morgentågen er ved at lette – det bliver en smuk, smuk dag.