Påskedag er en festlig dag. Langfredags stilhed og lørdagens travlhed og summen omkring bliver afløst af Påskesøndagen, hvor solen altså bør skinne, at den ved det.
På bordet er der i hvert fald solskin. Fortsæt med at læse “Glædelig Påskedag”
Påskedag er en festlig dag. Langfredags stilhed og lørdagens travlhed og summen omkring bliver afløst af Påskesøndagen, hvor solen altså bør skinne, at den ved det.
På bordet er der i hvert fald solskin. Fortsæt med at læse “Glædelig Påskedag”
Årets påskelammekølle blev stegt i grillen i år. På bedste Middelhavsvis. Det var helt mørkt, før den var færdig, og Bondemanden i sin rolle som uovertruffen Grillkonge måtte have pandelampen i brug for at tjekke stegetermometeret. Man bor vel på landet og har styr på sit grej, ikke?
Så flot blev den. Og den blev lige så lækker, som den så ud.
Rosmarin er ikke det mest almindelige småkagekrydderi, men hvem siger også, at en småkage skal være almindelig? Småkagerne her er italiensk inspirerede, og de er både søde, friske, krydrede og sprøde.
Fortsæt med at læse “Påskesmåkager med citronskal og et strejf af rosmarin”
Dekorative snegle med sprød kant, saftig krumme og en herlig smag af oliventapenade. De er gode til et glas vin, som tilbehør til suppe eller… bare fordi de er der. De er svære at gå forbi, mens de står der og venter på, at søndagssuppen skal blive færdig.
En krans til døren skal der til. Alle højtider fortjener en krans, ikke kun julen. På vores hoveddør har Bondemanden sat en krog op, så jeg har noget at hænge årets forskellige kranse på. Nu, hvor der kun er knap tre uger til påske, breder påskepynten sig både ude og inde, og det er blevet tid til en påskekrans.
En krans, der kan sige pænt velkommen til gæster og til os selv, når vi kommer hjem. Fortsæt med at læse “En påskekrans til døren”
Selv om man er et æg, kan man godt være forfængelig. Man kan have lyst til at pynte sig med fjer, smykker og blonder og stille sig an i det mest gunstige lys. Ret henkastet – sådan rent tilfældigt. ‘I har vel lagt mærke mig, ikke?’, synes ægget at sige. ‘Jeg forstår da at gøre noget ud af mig selv, det må I indrømme’.
Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.
Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.
Fortsæt med at læse “Nu begynder påskepynten at snige sig frem”
Lørdagsvejret lagde mere end noget som helst andet op til et bagemarathon.
Gulerodsbrud, krydderbollegifler, rugbrød (Finax den blå – ikke noget avanceret) og selvfølgelig en lækker lørdagskage. En blød og lækker, svampet kage med revne æbler og revet marcipan. Fortsæt med at læse “Svampet og lækker kage med revet marcipan og æble”
Den sene vinters frugter er citrusfrugterne. Især citroner. Gule, skarpe, friske og klare som lyset, der kommer igen.
Her er opskriften på en lækker citronsovs med kapers. Vi stegte koteletter til, men man kan såmænd ligeså godt lave den med en schnitzel – gris eller kalv, med kyllingefilet, eller hvad man nu har lyst til. Fortsæt med at læse “Koteletter i citron- og kaperssovs”
Den helt usædvanlige lørdag, hvor der både var solskin og vindstille, blev hurtigt afløst af en isnende vind fra nord, der nu går til marv og ben. Det er lidt træls.
Det syntes St. St. Blicher vist også, da han skrev ‘Det er hvidt derude’ i 1838.
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges, Fortsæt med at læse “Atter vinden om til nord”