I dag – den sidste hverdag før påske – er det virkelig tid til at få påskepynten frem, hvis man ikke har gjort det endnu. Reder, æg, lam og kyllinger, påskeliljer og forårsblomster, grene fra haven, der springer ud i vaserne – en forårsfest.

I dag – den sidste hverdag før påske – er det virkelig tid til at få påskepynten frem, hvis man ikke har gjort det endnu. Reder, æg, lam og kyllinger, påskeliljer og forårsblomster, grene fra haven, der springer ud i vaserne – en forårsfest.
På søndag er der kun 14 dage til Palmesøndag, og nu må man da vist godt begynde at pynte op til påske?
Påsken er nok den højtid, det er dejligst at pynte op til. For forårspynten er så optimistisk og let. Æg, reder, påskeliljer – ja, narcisser i det hele taget, lam og grene med små, lysegrønne blade.
Fortsæt med at læse “Nu skal påskepynten frem”Farver betyder så meget for, hvordan vi har det. Sort for sorg, rød for kærlighed, hvid for lethed, grøn for forår og vækst, orange for efterår og så videre.
For mig er påskens farver allermest gul og grøn – som en påskelilje. Her er der påske på min mormors gamle lakbakke. Fortsæt med at læse “Påskens farver”
I dag har husbonden vasket stuevinduerne, og jeg har vasket træværket. Lige fra morgenstunden, før der kommer sol på. For vindueskarmene skal påskepyntes, og så skal vinduerne også skinne.
Det er endnu et tilfælde af det der med, at man altid skal noget først. Før man kan plante, skal man luge. Før man kan male, skal der dækkes af. Før man kan vaske drivhuset, skal der ryddes op og ud. Fortsæt med at læse “Glas skal skinne i forårssolen”
På trods af nattefrosten springer de store ahorn omkring huset snart ud. Knopperne udvikler sig dag for dag i sollyset, og trætoppene er helt uldne af de tusinder af knopper.
I hegnet langs græsmarken står der enkelte yngre ahorn, hvor grenene når ned, så jeg kan nå dem. Fortsæt med at læse “Hurtig påskepynt med ahorn og æg”
Når man går på loppemarked, hos Aarhusklunserne eller i genbrugsbutikker, er det smart at kigge efter ting, der ikke lige er i sæson. Prisen stiger med aktualiteten, og påskepynt i september er derfor i lav kurs.
Skålen med gæs er et loppefund, jeg fandt til 10 kroner i september sidste år, og den har stået bagerst i skabet og ventet på påske lige siden. Nu er den kommet til ære og værdighed.
Først puttede jeg minipåskeliljer i.
Det er en glimrende ide, hvis de skal stå ude. Inde bliver de ranglede og holder alt for kort.
Løsningen blev derfor en potte med pletter i luften. Pletter i luften har det også bedst ude, og efter et par dage inde, kommer gæs og plante ud. Men de får lige et par dage på spisebordet først.
Sådan en skål er totalt kitsch, men kitsch hygger, fordi det får en til at trække på smilebåndet, når man går forbi. Der skal være plads til leg.
Stilfuld påskepynt har vi skam også – men det hører slet ikke hjemme i historien om gåsegården.
God onsdag.
Påskepynt er som regel ret forgængeligt. Det er reder, små løgplanter, efeuranker og alt det, der minder om forår og nyt liv i naturen. Både ude og inde.
Men ligesom til jul er der også nogle ting, der kommer frem år efter år. Fortsæt med at læse “Langtidsholdbar påskepynt”
En krans til døren skal der til. Alle højtider fortjener en krans, ikke kun julen. På vores hoveddør har Bondemanden sat en krog op, så jeg har noget at hænge årets forskellige kranse på. Nu, hvor der kun er knap tre uger til påske, breder påskepynten sig både ude og inde, og det er blevet tid til en påskekrans.
En krans, der kan sige pænt velkommen til gæster og til os selv, når vi kommer hjem. Fortsæt med at læse “En påskekrans til døren”
Selv om man er et æg, kan man godt være forfængelig. Man kan have lyst til at pynte sig med fjer, smykker og blonder og stille sig an i det mest gunstige lys. Ret henkastet – sådan rent tilfældigt. ‘I har vel lagt mærke mig, ikke?’, synes ægget at sige. ‘Jeg forstår da at gøre noget ud af mig selv, det må I indrømme’.
Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.
Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.
Fortsæt med at læse “Nu begynder påskepynten at snige sig frem”