Stort og småt fra hverdagen på landet
På trods af nattefrosten springer de store ahorn omkring huset snart ud. Knopperne udvikler sig dag for dag i sollyset, og trætoppene er helt uldne af de tusinder af knopper.
I hegnet langs græsmarken står der enkelte yngre ahorn, hvor grenene når ned, så jeg kan nå dem. Fortsæt med at læse “Hurtig påskepynt med ahorn og æg”
Når man går på loppemarked, hos Aarhusklunserne eller i genbrugsbutikker, er det smart at kigge efter ting, der ikke lige er i sæson. Prisen stiger med aktualiteten, og påskepynt i september er derfor i lav kurs.
Skålen med gæs er et loppefund, jeg fandt til 10 kroner i september sidste år, og den har stået bagerst i skabet og ventet på påske lige siden. Nu er den kommet til ære og værdighed.
Først puttede jeg minipåskeliljer i.
Det er en glimrende ide, hvis de skal stå ude. Inde bliver de ranglede og holder alt for kort.
Løsningen blev derfor en potte med pletter i luften. Pletter i luften har det også bedst ude, og efter et par dage inde, kommer gæs og plante ud. Men de får lige et par dage på spisebordet først.
Sådan en skål er totalt kitsch, men kitsch hygger, fordi det får en til at trække på smilebåndet, når man går forbi. Der skal være plads til leg.
Stilfuld påskepynt har vi skam også – men det hører slet ikke hjemme i historien om gåsegården.
God onsdag.
Påskepynt er som regel ret forgængeligt. Det er reder, små løgplanter, efeuranker og alt det, der minder om forår og nyt liv i naturen. Både ude og inde.
Men ligesom til jul er der også nogle ting, der kommer frem år efter år. Patchworkæggene, jeg lavede for mange år siden,
de fine porcelænsæg og de smukt marmorede æg, jeg har fået i gave, og selvfølgelig de smilende keramikfår.
Nu er der kommet noget nyt til. Et kobberæg.
Et rigtigt gåseæg, forkobret med en sindrig teknik – noget med elektricitet og små kobberpartikler. Spørg mig ikke – jeg nyder bare resultatet, for resultatet er slående. Rustikt og solidt og fint og let på én gang. Ægget kan bruges som vase til små forårsblomster, eller det kan stå alene, for helt alene er det også kønt.
Jeg købte ægget hos Bonderosen – et sted, hvor jeg elsker at komme. Der er så mange skønne ting. Bonderosen ligger ved Kjellerup, og Susanne, der har Bonderosen, sender også varer. Ikke som decideret webshop, men der er en salgsside på Facebook – lige her.
Påskepynten er en skønsom blanding af stort og småt, af dyrt og billigt, af købt og af hjemmelavet, af natur og kultur. Sådan kan jeg godt lide det.
God tirsdag.
Så blev det fredag igen. Dejligt. Weekend giver tid til alle de ting, man ikke når i dagligdagen. Den her weekend byder på meget godt. Vejret skulle blive helt fint, og jeg har købt hornvioler, som skal plantes ud i bede, krukker og skåle.
De står og venter i den gamle vognport sammen med flere blomster, der kan tåle lidt frost om natten.
Oprydning i haven skal der også til – nedblæste grene på græsplænen, bunker af blade, som vinden har blæst sammen i hjørnerne – alt det skal væk. Op i trillebøren og ud på marken. De fleste visne staudetoppe skal væk nu. De gør det svært at se alle de små forårsblomster.
En tur ud til Bonderosen står på programmet lørdag. Jeg vil ud til Susanne for at finde en fødselsdagsgave og for at købe et af de fine forkobrede gåseæg fra Art by Kobber.
Foto: Art by Kobber
Jeg har næsten overbevist mig selv om, at det ikke kan blive rigtigt påske, før der er sådan et i huset – det er nok løgn, men…. man kan aldrig vide, vel? Det er nok bedst at være på den sikre side. Nemlig. Fornuftig tænkning.
Håber, du også glæder dig til, at weekenden banker på om ganske få timer med det, der – lige nu – føles som oceaner af tid.
God weekend.
En krans til døren skal der til. Alle højtider fortjener en krans, ikke kun julen. På vores hoveddør har Bondemanden sat en krog op, så jeg har noget at hænge årets forskellige kranse på. Nu, hvor der kun er knap tre uger til påske, breder påskepynten sig både ude og inde, og det er blevet tid til en påskekrans.
En krans, der kan sige pænt velkommen til gæster og til os selv, når vi kommer hjem.
Kransen er ganske enkel i år. En grenkrans, kun pyntet med en blonde, vagtelæg og en enkelt fjer. En fjer, jeg har fundet på marken en gang og gemt, fordi den var så køn.
Af og til finder vi fjer på marken. Fjer fra fasaner, fjer fra musvåger og fra duer. De fineste fjer, jeg har fundet endnu, er de plettede fjer fra spætten og de blå fra skovskaden. De bliver gemt allesammen, for man ved jo aldrig, hvornår det kan være passende at sætte en fjer i hatten – eller bare få en lille fjer på.
God tirsdag.
Selv om man er et æg, kan man godt være forfængelig. Man kan have lyst til at pynte sig med fjer, smykker og blonder og stille sig an i det mest gunstige lys. Ret henkastet – sådan rent tilfældigt. ‘I har vel lagt mærke mig, ikke?’, synes ægget at sige. ‘Jeg forstår da at gøre noget ud af mig selv, det må I indrømme’.
De to store keramikæg har jeg fundet i en genbrugsbutik. Det ene har fået en blonde om maven, en lille fjer på og en lille medaljon med en Madonna – inspirationen kom fra Blomsten & Krukkens nyhedsbrev for et par uger siden.
Det andet æg ligger ved siden af. Det er mere puritansk indrettet i sin æggeformede sjæl, og det synes ret beset, pynt er pjank. Det bryster sig af at være ret perfekt i sig selv. Det naturlige look skal vise, hvordan et intelligent æg ikke lader sig påvirke af forbrugersamfundets kunstigt skabte behov, men forstår at fokusere på det væsentlige. Sig selv, nemlig. Et æg med principper, hvis det selv skal fortælle.
Sådan er æg så forskellige, selvom de er født på samme keramikfabrik og haft en ret ens opvækst.
Snart vil de nok glemme at tænke på sig selv og bare kigge op og snuse dybt ind. For snart vil mirabelgrenene over dem springe ud, og blomsterduften vil fylde køkkenet. Det kan gøre ethvert æg helt rundtosset af bare glæde.
God mandag.
Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.
Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.
Der er næppe en bedre blomst end hornviol. Den er tidlig, tåler frosten, fås i stort set alle tænkelige farver, og den blomstrer meget, meget længe.
De første hornvioler, jeg har købt i år, er hvide. Men de fine lilla skal jeg nu også have nogle af igen.
Der er helt klart altid plads til en hornviol til.
God søndag.
Sig ikke, at det er kedeligt at bo på landet. Her til morgen, meget tidligt, blev jeg vækket af en fnisen fra køkkenet. Jeg listede stille ned ad trappen, og da jeg kiggede rundt om trappen, så jeg en engel, der sad i skyggen af de blomstrende forsythia og læste højt for to påskelam. Ja, det er ganske vist.
Jeg stod ganske stille og lyttede, om jeg kunne høre med – og jo – det var den om hyrderne og fårene på marken. Engle læser oftest i Bibelen, nemlig, og lige den historie er en yndling hos påskelammene hvert år. Men i år var der noget, der var anderledes. De hørte ikke ordenligt efter.
‘Og ude i marken gik hyrden og vogtede sine får’, læste englen. Og lammene grinede fåret: ‘Det er ooooos!’. Det blev de ved med, og der var en vældig fnisen og uro. Især det ene lam kunne slet ikke holde op igen.
Englen sendte mig et bestemt blik over bogens kant. ‘Tror du ikke, det er på tide, at de lam bliver lagt i påskekassen, så de kan få sovet ud?’, spurgte den. ‘De er helt klart overtrætte. Det var også, fordi du insisterede på, at de skulle med til Italien.’
Det var rigtigt nok. De havde jo været med på ferie, for vores campingvogn er nemlig indrettet med en lille fold, der passer perfekt til et par lam. Og jeg ville så gerne udvide deres noget begrænsede horisont en anelse. Men englen havde ret. De var blevet overtrætte af den lange tur og alle festlighederne.
Jeg listede i seng igen og lod fårene høre historien færdig. Senere på morgenen tog jeg dem begge i krebsen og lagde dem resolut ned i påskekassen, så de kunne sove trygt det næste års tid.
Og sådan gik det til, at påskepynten blev fjernet en lørdag morgen herude i det lille hus på landet, hvor der altid sker så mange forunderlige ting, at man næsten ikke bliver overrasket mere.
God weekend 🙂
Er der noget bedre end at have fri – i solskin? Tid til at drysse lidt rundt og få ideer, og tid til at virkeliggøre nogle af dem. I går blev der påskepyntet i haven. Især omkring terrassen ved B&B’en, hvor højbedene nu er luget færdige for den onde og gemene skvalderkål og de tusindvis af ahornspirer.
Terrassebordet ved B&B’en har fået en af de kønne engelske primulaer, hænderne, en kogle og en troldegren. Nu er der fint til påske.
Omkring døren ind til det lille vindfang ved bagdøren – ‘våbenhuset’, som vi og alle andre bruger som hoveddør – blev der også påskepyntet.
Hunden og jeg gik op i hegnet og klippede pilegrene til pynt i den store potte med hornvioler. Grenene giver den ellers så flade potte højde. Ideen fik jeg fra Fru Pedersens Have. Man kan se en udsendelse fra haven her, og jeg glæder mig til de næste i rækken, for der er rigtig meget inspiration at hente. Og er der noget bedre end at få inspiration fra dygtige og kreative mennesker?
På en stub i haven, har to små fugle slået sig ned.
Der er virkelig gået beton i pynten i år. Jeg elsker blandingen af det rå beton og de lette forårsblomster. Når der kommer lidt mere patina på betonen, bliver det endnu bedre, men det skal nu nok komme helt af sig selv.
Noget andet, der kommer helt af sig selv:
Vorterod. Fælt ukrudt i bedene, men smukt på skrænten op mod den gamle æblehave. Hver blomst er en lille sol, og man bliver glad i hele kroppen af at se på dem. Naturens egen påskepynt.
I dag er det drivhusets tur. Der skal ryddes ud, ryddes op og vaskes af. Her kommer mutter med kost og spand – af banen!
God onsdag – håber, du er færdig med at købe ind til de mange påskemåltider – det bliver vist et mareridt omkring kølediskene senere i dag.
Nu er der ikke så længe til påske. Her begynder påskelammene at liste sig ud af påskekassen og indtage deres yndlingspladser rundt omkring i huset.
Den ene dag er der ingen lam, og den næste er det som om, de er alle vegne.
Sådan er det også med foråret. Den ene dag er foråret kun et håb, og den næste er der små blomster og spæde, grønne blade overalt. Fra min arbejdsplads på førstesalen kan jeg se, at knopperne i det store kastanjetræ vokser dag for dag.
Det er tid til påskepynt. Det siger lammene. Påskepynt betyder nemlig lam, æg og gule blomster. Sarte pasteller og ny begyndelse.
Den lille glaskasse, som zinklammet er flyttet ind i, købte jeg før jul. Egentlig var den beregnet til at lave juledekorationer i, men den kan pyntes op til alle sæsoner og gør sig godt som bordpynt, fordi den ikke er højere end at man kan se over den. Den kan også stå i vindueskarmen som minidrivhus – eller i et hjørne med bloklys. Faktisk en uhyre nyttig og alsidig ting at have brugt 99 lommepenge på.
Dekorationen i kassen er ganske enkel. Et lille lam af zink, lidt træuld, nogle vagtelæg og tre bittesmå vaser med gule blomster fra haven.
Mini-minipåskeliljer, gule aurikler, et par kviste broget benved
og en lille blomst fra mahoniebusken.
Der skal såmænd ikke så meget til.
Hvis du ikke lige har sådan en glaskasse, kan du lave en tilsvarende dekoration i en lanterne – et par løgplanter i potte, lidt mos eller træuld og nogle æg og måske en efeuranke. Eller en lille dekoration i et gammelt sylteglas med en blomst, lidt træuld eller mos og et par æg. Eller på et fad.
Der er mange muligheder, og det behøver ikke at koste en formue at få stuen i påskehumør.
Og det er helt gratis selv at komme i påskehumør. Bare kig ud – på de blomstrende mirabeller, hyacinterne og alle påskeliljerne, der helt af sig selv er dukket op i kanten af marker og på grøftekanter – og såmænd også på en rodet nedrivningsgrund ved Viborgvej, hvor jeg holdt i kø i går – igen.
Påsken er sådan en dejligt optimistisk tid med masser af anledninger til at pynte op og lave god mad. Slet, slet ikke så dårligt. Det må man gerne fejre lidt på forskud.
God torsdag.
