Atter vinden om til nord

Den helt usædvanlige lørdag, hvor der både var solskin og vindstille, blev hurtigt afløst af en isnende vind fra nord, der nu går til marv og ben. Det er lidt træls.

Billede3

Det syntes St. St. Blicher vist også, da han skrev ‘Det er hvidt derude’ i 1838.

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!

Der er så meget, man gerne vil derude. Men det er for koldt til at begynde at fjerne staudetoppe og visne blade – jeg vil ikke rykke dynen af haven i den kulde. Ventetiden kan så bruges på at rydde op, forspire chili i minidrivhusene

Billede1

og på at tænke lidt over tidens gang.

1838. Det var et andet Danmark. Der boede omkring en million mennesker i hele landet. Der var så meget, de ikke havde, som vi har nu. Vejene var horrible. Det tog et par dage at komme fra Aarhus til Viborg – og det meste af en dag at komme fra Skivholme til Aarhus. Alligevel syntes de, at de levede i moderne tider. Det har man nok altid gjort.

Vores gamle stald, hvor pillefyret nu står, var allerede godt 50 år gammel på den tid.

Tag1

Vores hus var ikke bygget – der stod et andet og ældre hus på grunden dengang. Mon et som det her? Billedet er fra Skivholme fra 1800-og-et-eller-andet.

Eshedegaard,Skivholme

Jeg har læst i lokalhistorien, at præsten i byen dengang samlede på fortidsminder. Og at han havde en væsentlig rolle i, at Borum Eshøj blev udgravet. Jeg forestiller mig, hvordan han i februardagene sad og læste, skrev og katalogiserede. Ilden buldrede i kaminen, så han var varm på den ene side og kold på den anden. Der var ikke konvektionsovne, og han havde ikke nogen bærbar eller internet. Det var helt, helt anderledes dengang.

Og dog. De mennesker, der levede dengang, var ikke anderledes end os, der lever nu. De var også godt og grundigt trætte af frost, af vinter, mudder og mørke, når de nåede hen i februar. Med meget større grund, for de havde, som sagt, ikke de bekvemmeligheder, vi har nu. Eller blomsterbutikker i nærheden, hvor de kunne, og endda havde råd til, at købe lidt forår.

Billede7

Faktisk er vi nogle forkælede brokkehoveder. Men det er nok gået over i den genetiske hukommelse, at februar er kort, men lang!

God mandag.