Årets første hornvioler

Efter gårsdagens indlæg om at være ‘perfekt’, mødte jeg her til morgen en, der bare var perfekt helt af sig selv. Ikke på nogen demonstrativ måde, nærmest tværtimod. Ikke selv-iscenesat perfekt, men bare helt naturligt perfekt, fordi den ikke kan andet. En lille hornviol.

billede1

Årets første hornvioler er så stor en glæde, og den her med sine sart lysegule yderblade – måneskinsgule, som Claus Dalby kalder det – og den stærkt gule midte med de fine tegninger er helt uimodståelig. Fortsæt med at læse “Årets første hornvioler”

Nu begynder påskepynten at snige sig frem

Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.

Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.

Billede2

Fortsæt med at læse “Nu begynder påskepynten at snige sig frem”

Optimister

Pessimister er dog de reneste tåber,
De tror på det modsatte af, hvad de håber.
Nej de optimister, som livet beror på,
er dem, der tør håbe på noget, de tror på.
Piet Hein

Billede1

Der er sagt meget om optimister og pessimister gennem tiden. Noget klogere end andet. Piet Hein fik, som altid, godt fat i sagens kerne. Fortsæt med at læse “Optimister”