For en 10 dage siden fik jeg en nyhedsmail fra IKEA. Jeg plejer at springe dem over, men denne gang var overskriften ‘Farvel til en klassiker’. Så klikkede jeg og så, at IKEA holder op med at lave og sælge Malm kommoderne. Jamen, hvordan kan de dog finde på det?
Der gik ikke længe, før jeg sad med klik og hent på skærmen og bestilte endnu en Malm kommode til soveværelset. For helt ærligt – de kommoder er rummelige, de kører lækkert blødt i skufferne, de er super neutrale, og de er meget lette at samle.
Og så havde vi to af de store Malm kommoder i soveværelset i forvejen, og en gammel komme, der virkelig trængte til en udskiftning. En ny skulle da gerne passe til resten af møblementet.
Det eneste skidte ved dem er, at de er djævelsk tunge. Det havde jeg ikke lige taget med i betragtning, da jeg i min mikroskopiske Toyota Celerio (Sellerien blandt venner) kørte til Skejby for at hente den.
Kommoden stod ganske vist på en vogn. To pakker. Flade pakker, som det jo altid er.
Men hvordan skulle jeg få dem ind i bilen? Jeg kan stadig ikke løfte ret meget med hænderne. Nå, men der var jo ikke noget at gøre. Der var ingen stærke mænd i sigte, hvis kræfter jeg skamløst kunne misbruge. Så det var op til hittepåsomheden at få dem ind i bilen.
Det lykkedes mig at få rejst en øverste pakke op og løftet hjørnet lige ind ad døren til bagsædet. Så brugte jeg et knæ og en solid indkøbspose pakket om et hjørne af kassen til at få hjørnet hævet helt op på sædet. Derefter ‘rumpede’ jeg den ind med et par velrettede skub.
Den næste kasse var større og endnu tungere. Samme princip. Det lykkedes. Man skal ikke give op, og kiropraktoren skal jo også leve.
Nu har jeg hygget mig med at samle den, sortere i den gamle, vakkelvorne kommode og lægge alting på plads. Det giver sådan en god følelse at vide, at der også er pænt, når man åbner skabe og skuffer.
Men hvad man dog finder, når man rydder op i en gammel kommode. Hjemløse sokker, knapper fra et eller andet, et pænt antal nullermænd og så videre. Og så var der Maggies beskyttelsesdragt fra dengang, hun blev steriliseret. Hun så godt nok nuttet ud i den, selvom hun bestemt ikke kunne lide at have den på.
Der var også sokker fra sårede poter.
Der er mange minder i en gammel kommode. Gad vide, hvor mange minder Malm kommoder over hele verden gemmer på efter så mange år på markedet? Hvad mon kommer til at erstatte den? Vi får se. Jeg tror ikke, jeg skal bruge flere kommoder, så interessen er rent teoretisk. Lidt nostalgisk bliver man vel altid, når noget godt og kendt forsvinder.
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 