Sidste år kørte jeg forbi et sted, hvor der midt på en græsgrøn skråning stod en enkelt rød tulipan. Den lyste og så meget stolt og selvsikker ud, som den stod der. Som om den vidste, at den var blikfanget, og at man kun lagde mærke til skråningen, fordi den stod der og lyste rødt mod det grønne.
Det er altid sjovt at prøve noget nyt. Men ligefrem chiafrø? Er det noget for et voksent menneske at spise? Selve ordet ‘superfood’, der bliver brugt om mad som chiafrø, kan vel skræmme enhver, der ikke lider af ortoreksi?
Alligevel fik jeg lyst til at prøve de små birkeslignende frø, da jeg så dem i Rema, og de er slet ikke så ringe endda i brød. Frøene giver et godt bid i brødet, selvom de ikke rigtigt smager af noget som helst.
Der er noget særligt ved de lilla blomster i foråret. De første lilla krokus.
De står så smukt sammen med vintergækkerne. Fortsæt med at læse “Forårshavens lilla skønheder”
Perfekt som lidt nips til en velkomstdrink. Små, sprøde parmesankiks med hakkede mandler.
Få ingredienser, stor, knasende smag. Revet parmesan, mandler og et lille drys chiliflager. Det er alt, hvad man skal bruge. Fortsæt med at læse “Parmesankiks med mandler”
Der var frost i græsset her til morgen. Det er fuldmåne på fredag. I fuldmånetiden bliver det som regel klart vejr, og klart vejr i april betyder frost om natten. Let frost på denne årstid ganske vist, men frost alligevel. Det er ikke gammel overtro: månefaserne har stor betydning for, hvordan vejret arter sig.
Når fuldmånetiden er overstået, kommer der lunere vejr. Tro mig. Fortsæt med at læse “Fuldmåne-kulde og forårstegn”
Jeg er vild med den agurkesalat. Den er frisk, syrlig, sød, stærk og krydret på den der rene måde, som kendetegner mange thai-retter. Og den er virkelig hurtigt lavet.
Fortsæt med at læse “Thai-inspireret agurkesalat”Jeg havde faktisk planer for dagen i dag. Jeg havde tænkt mig at hænge ud på pladsen foran drivhuset.
Dagen i dag er dukket ud af nattens uvejr så ren som en nyslået tokrone. Fuglebadene er fyldt til randen, taget er vasket rent for stære-du-ved-nok-hvad. Det er fredag, solen skinner og fuglene synger.
Fredag – fredagsmad – nippemad. Grøn og frisk, sur og sød, stærk og krydret på én gang. Koriander-kokos salsa.
Serveret sammen med kyllingestrimler – marineret i kærnemælk, paneret med knuste cornflakes og stegt sprøde i en blanding af olie og smør. Fortsæt med at læse “Koriander-kokos salsa med sprødstegte kyllingestrimler”
Sangen skærer klokkerent gennem den disede morgenluft. Et sikkert tegn på, at det igen er april. Stillitsen er kommet tilbage til haven, og den synger højt og længe fra sin post i toppen af kastanjetræet.
I går eftermiddags sad det lille, farvestrålende par og spiste solsikkekerner ad libitum i fugleslottet. Sikkert sultne efter den lange rejse hjem fra vinterresidensen sydpå.
Mens de sad der, kom en af de fastboende skovspurve forbi for at fortælle om alt det, der er sket i løbet af vinteren. Om storme, om juleneg, om sne, om katten der har siddet på lur igen og igen – helt sikker på, at dens klare orange pels slet ikke kan ses af fuglene – pip, haha, fløjt. ‘Hvor dum tror den, vi er?’, spurgte spurven retorisk. For spurve er gode til den slags retoriske spørgsmål.
Der blev snakket og spist en stund, før de tre gik videre i dagens tekst. Foråret er en travl tid, der skal jo ses på byggegrunde i træerne og hækkene, så man kan ikke hænge ud på cafeen hele dagen.
Stillits er faktisk ikke så ualmindelig en fugl her til lands. Man ser den bare sjældent, for den lever sit liv højt oppe i trætoppene. Undtagen lige nu i foråret, hvor den er sulten, og maden altså er at finde i fugleslottet. Der kommer den ned, og så får ikke bare ørerne, men også øjnene, glæde af den lille sommergæst.
Vil du gerne høre den, så du kan vide, om du også har den i haven? Så lyt her.
God mandag.
Man kan ikke købe lykke. Men man kan købe blomster, og det er praktisk taget det samme.
Jeg har altid godt kunnet lide Claus Dalbys buketter. Store, frodige og naturlige – som havebuketter. Da jeg så fandt ud af, at han ville komme ind til vores Bilka lørdag og binde buketter, var der ingen tvivl om, at jeg ville vove mig ind ad Viborgvej på en lørdag og forcere menneskehavet på tilbudsjagt. Fortsæt med at læse “En smuk buket fra Claus Dalbys hånd”
Dalsgaard i Skivholme 