Forfatter: Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

Valgflæsk?

Valgflæsk? Nej. Har vi efterhånden ikke fået nok af det? Har jeg ikke selv siddet til valgmøde og hørt på halve og hele løfter om svømmehaller, idrætshaller, cykelstier så brede som motorveje og en tryg alderdom? Når det eneste, vi bad om, var, at de loppede sig op og blev færdige med at godkende opførelsen af et nyt reskabsskur ved skolen  og en helt almindelig lille cykelsti på 600 meter? Som vi selv er villige til at afgive jord til? Jo. Det har jeg. Mine illusioner er ikke i topform.

En plovbredde fra traktoren her – oppe for oven af marken ud mod vejen – kunne være rigeligt til at sikre børnene en sikker skolevej også i den mørke tid.

Billede3

Vi stemmer nede i Skovby. Valgstedet på skolen i Herskind (nærmeste landsby til venstre) blev nedlagt sidst, der var valg. Nu skal vi køre til Skovby – og nej, der går ikke nogen af de busser, der også blev lovet under valgmødet. Men når vi nu har stemt, vil vi ikke spise noget, der bare minder om valgflæsk. Det er faktisk lidt af et spørgsmål, om vi overhovedet vil tænde for fjernsynet for at følge slagets gang. Når vi først har stemt, kan vi ikke gøre mere nu.

Lad os lave noget hurtig og god mad – for eksempel en ‘hvad køleskabet gemte’ pizza, med den sædvanlige dej, tomater, hvidløg, grillede artiskokker, mozzarella, lidt italiensk skinke og et skud oregano og chili. Og lad os drikke et glas vin i utide – hvis det nogensinde er utide for et glas vin.

Og så i gang med en god bog. De gode forfattere svigter nemlig ikke, og det er sjældent, at de lover mere, end de holder.

Jeg er i gang med en dejlig roman af den engelske forfatter Kate Atkinson, Life after Life hedder den. En bog om det 20’ende århundrede, en bog,  der er overraskende, vittig og vækker til eftertanke. Vi følger Ursula, der har det med at dø. Død ved fødslen, druknet, faldet ned fra et tag, død af spansk syge (3 gange) og død et par gange under 2. verdenskrig. Men hver gang bliver hun genfødt på samme dag, samme sted og samme tid med en tåget deja vu agtig erindring, der kan hjælpe hende til at træffe andre valg næste gang. Det lyder fjollet, men det er det ikke. Slet, slet ikke. Læs eventuelt en anmeldelse her – hvis du orker den på engelsk. Ellers bare vent nogle måneder, så kommer bogen nok på dansk.

photo

Foto: Vanessa Grillone,

Fremtiden vil vise, om vi skulle have truffet et andet valg på Skovbyskolen i dag. Valgte vi forkert, bliver vi nok ikke genfødt af den grund. Men det må vente. For det er slut med valgflæsk i denne omgang. Helt slut.

God tirsdag.

Kød på bordet igen

Så’ der kød på bordet igen
Så’ der styrke til stærke mænd…

Sådan sang Totalpetroleum med Monrad & Rislund dernede i 70erne i en ikke helt høvisk sang. Sådan så der også ud hjemme på bordet i går. Årets sending af oksekød af egen avl.

Billede2

Lækkert og magert, mørkt og mørt. Der er mad til mange, mange middage af høj kvalitet, til få og til  mange. Til tobenede og firbenede. Den dygtige bondemand og dygtige slagtere i Aidt Slagtehus har gjort det igen.

Billede1

Der skal laves gamle kendinge, og der skal eksperimenteres, findes på og laves nyt. Her i weekenden vil jeg lave langtidsstegt spidsbryst med mørkt øl, varme krydderier, rodfrugter og et strejf af citrus. Rigtig herrekost. Styrke til stærke mænd – og havearbejdende kvinder.

God fredag.

Årets sidste havearbejde – en større omgang

Så er georginerne gravet op. Alle de smukke blomstrende planter,

Billede13

der har forsynet os med buketter siden slutningen af juli, blev til slattent vådt løv, da det frøs tidligere på ugen. Nu ligger knoldene i kasser i kælderen og venter på, at det igen bliver forår.

Billede1

Potterne med lykkekløver er båret ind, så de kan holde georginerne med selskab.

Billede3

Nu skal haven gøres vinterklar. Årets sidste havearbejde er en større omgang. Og der er så få timers dagslys at gøre det i. Det er mest oprydningsarbejde. Blade skal rives væk fra græsplænen, et større job, når man har så mange store træer, som vi har. Nogle af bladene lægger jeg mellem porrerne og kålen i køkkenhaven. Det luner lidt om fødderne på dem.

Ukrudtet. der har lusket sig frem i bedene, skal fjernes – især fuglegræsset, for det vokser videre hele vinteren, når der ikke er frost. Fliser skal fejes, og de sartere planter skal vinterdækkes. Staudetoppene får lov at stå, men bedene kalder alligevel på oprydning. Jeg har stadig et par poser løg liggende, der skal i jorden. Det kan heldigvis nås endnu. Der er nok at gøre i weekenderne, der snart er den eneste tid, hvor det er lyst, mens man er hjemme. Og der skal der jo også ordnes så meget andet.

Når jeg ser havebilleder af smukke, velordnede vinterhaver med kønne opstillinger af potter, engle og julehyacinter, frydes jeg over det smukke syn, men jeg græmmer mig over, at jeg dårligt kan følge med den daglige oprydning. Jeg trøster mig med, at de haver enten har gartnere eller er meget små. Skal vi ikke sige det? Mange, mange gartnere, og meget, meget små? Trøst over egen ufuldkommenhed. Det hjælper ikke på haven, men måske hjælper det på mit humør.

God torsdag.

Landsbyliv og en fødselar på 400 år

Hvordan kan man blive 400 år og stadig være i fuldt vigør? Ved at leve meget, meget sundt? Eller ved at gøre en helt særlig ting hver dag og lidt ekstra i weekenden?

Det kan lade sig gøre. Hvis man er en kirkeklokke. En kirkeklokke, der har ringet solen op og ned hver dag – og ringet til gudstjenester, brylupper og begravelser igennem generationer. Dog hver gang med en klokker i den anden ende af snoren. I den alder er det vel også ok med lidt hjemmehjælp.

Foto: Geert Mikkelsen

Vores kirkeklokke, hvis ringerlaug Bondemanden og jeg har den ære og glæde at være med i, fylder 400 år i år. Det blev fejret i søndags. For fuld skrue. En gudstjeneste i en kirke så fuld, at man skulle tro, det var juleaften, rundvisning op i klokketårnet,

Billede9

Foto: Geert Mikkelsen

et spændende foredrag om kirkeklokkernes historie i Danmark (Danmarkshistorien har budt på omskiftelige vilkår for kirkeklokker: fra klokke til kanon og tilbage igen), frokost i sognegården

Billede11 Foto: Geert Mikkelsen

– og en konkurrence, der har kørt hele sommeren.

I anledning af klokkens fødseldag var der udskrevet en konkurrence, hvor deltagerne skulle skrive en fortælling om, hvad klokken har set og oplevet i de mange år. Jeg var med, selvfølgelig. Mit første forsøg med skønlitteratur nogensinde. Og om ikke jeg vandt. Det er jeg bare så glad for og stolt over. Vandt jeg så en formue og evig berømmelse? Nej da. Men en smuk bog med alle Astrid Lindgrens julefortællinger. Illustreret med de skønneste tegninger.

Billede12

Og så er det, jeg tænker på, hvor dejligt det er at bo i et lille og aktivt samfund. Et lille landsbysamfund, hvor vi selv står for det hele, selv arangerer det hele, og selv bidrager til arrangementernes succes. Skal der ske noget, er det op til os, der bor der.

I den seneste uge, har der været fest og koncert i forsamlingshuset, valgmøde med kommunalpolitikere på skolen, og vores dejlige klokkedag i søndags – alt for fulde huse.

Havde vi nu boet i København – eller for den sags skyld i Aarhus eller en anden større by, ville en række kendte ‘kulturpersonligheder’ være blevet spurgt, om de ville medvirke i festlighederne. Der ville være holdt lidt tamtam for honoratiores, og det hele ville være kommet så langt væk fra os daglige brugere af skole, forsamlingshus og kirke, at det ikke længere betød noget.

Man kan argumentere, at så ville niveauet måske også nok have været højere. Men  betyder det nu så meget? Er den glæde, opbakning og aktive medvirken fra hele sognet ikke vigtigere? Er det bedre at høre en kendt forfatter læse op, end at høre vinderen i kategorien ‘børn og unge’ læse sin fantastiske, humoristiske og meget personlige beretning højt for 100 mennesker og få bragende bifald?

Eller at høre fra nogle af de gamle om, hvordan klokken ringede freden ind i 1945, og hvordan alle børnene på skolen fik lov at komme op i klokketårnet og holde rebet, så de også havde været med til at ringe freden ind?

Billede10

Foto: Geert Mikkelsen

Jeg ved, hvad jeg synes, og jeg er helt glad i maven endnu.

Kirkeklokke! ej til hovedstæder
støbtes du, men til den lille by,
hvor det høres trindt,
når barnet græder
og inddysses blidt ved vuggesang

DDS, 783.

God tirsdag – og PS – har du lyst til at læse min historie – om krig, kærlighed, mod og kvindehjerte, så læs her. Det tager kun 5 minutter, som de siger i… Coma…?

Mortens Aften – andebryst med varme krydderier og æbler

Efter en lang og begivenhedsrig weekend – mere herom i et senere indlæg – blev det Mortens aften. Det nåede vi ikke at gøre meget ved sidste år, men i år havde vi planlagt det hele lidt bedre, og der lå to optøede andebryster klar, da vi kom hjem søndag sidst på eftermiddagen.

Andebryster er lige til at gå til, og vores blev tilberedt med varme krydderier og en lækker æblesovs. Fortsæt med at læse “Mortens Aften – andebryst med varme krydderier og æbler”

Tilbehør til vildt

Det er midt i jagtsæsonen, og jægersmænd og -koner står rundt omkring med masser af dejligt kød, der skal laves til spændende mad. Men hvad skal man lave af kødet? Og til kødet?

Fasan

Jeg har samlet en række opskrifter herunder til inspiration – så kan man plukke og blande og mikse efter egen lyst og smag.

Andet godt tilbehør kan være:

Det var lidt at starte med. Og så håber jeg, min egen Bondemand får jagtlykken med sig, når han tager det grønne tøj på, spænder det orange bånd om hatten og går langs hegnet med bøssen og den dygtige jagthund.

Billede5

Så kommer der endnu flere opskrifter på vildt og tilbehør her på bloggen.

God fredag – og knæk og bræk.

Gode Ben – eller stegeben, om du vil

Gode ben – stegeben fra gris – er en af de klassiske, billige retter, man tit fik i gamle dage. Her har jeg været så formasteligt at putte grøntsager i, men bare rolig: de bliver forklædt som sovs til sidst.

Fortsæt med at læse “Gode Ben – eller stegeben, om du vil”

Hverdagskylling

Billede3

Hverdagskylling! Gok. Må jeg være her. Der er ikke noget som helst hverdags over kylling – det er en udsøgt fornærmelse af min stolte æt, der har viet sit liv til at føde på jer utaknemmelige skarn.

Hverdagskylling! Det er takken. Gok. Det siger hun kun, fordi hun laver os i tide og utide, når hun ikke lige ved, hvad hun ellers skal finde på. Og så fordi hun er vild med kyllingesandwich til frokost. Rester, kalder hun det. Gok. Jeg har luret hende.

Tja, Helenes hovne høne, Helga, har nok lidt ret. Kylling er tit noget, man griber i supermarkedet, når man er meget lidt overskudsagtig. Men det skal nu ikke forhindre sådan en hverdags – øh – undskyld – så Torsdagskylling da – i at blive til en lækker, mættende, velsmagende ret – med rester til fredagssandwichen.

Billede1

Kyllingeoverlår på en bund af ‘hvad køleskabet gemte af grøntsager’.

Man skal bruge:

1 pakke overlår
1 glas hvidvin
Grøntsager – for eksempel gulerød, løg, hvidløg, selleri, peberfrugter og porre.
Salt og peber

Kartofler, ris eller pasta til – vælg selv.

Rens og snit alle grøntsagerne. Det er en super måde at få ryddet op i grøntsagsskuffen. Kom dem i et fad, drys med salt og peber, hæld vinen ved og læg overlårene ovenpå grøntsagerne.

Sæt fadet i en kold ovn, sæt ovnen på 200 og bag så hele herligheden i en times tid.

Billede2

Sprødt skind, mørt kød og en lækker grøntsagsblanding. Torsdagskylling. Mums. Gok.

God fredag.

Jubilæumsfrokost – vælg selv eller lav det hele

Mangler du ideer til gode frokostretter, så kig med herunder. I søndags holdt vi vores 10 års jubilæum som Skivholmere med – synes jeg faktisk – en ret overdådig frokost sammen med naboer og venner. Alt var hjemmelavet, og og næsten alle opskrifter ligger på bloggen.

En oplagt lejlighed til at lave et spisekort, du kan vælge og vrage fra:

Fortsæt med at læse “Jubilæumsfrokost – vælg selv eller lav det hele”

Stegte sild i eddike – de bedste

Stegte sild i eddike er en af mine absolutte fiskefavoritter på et frokostbord i efteråret og om vinteren. Men hvor er man tit blevet skuffet over færdigkøbte af slagsen, der ligger i en vandet og ukrydret lage.

Opskriften her er på stegte sild i eddike, der smager, som de skal. Hemmeligheden er – som altid: spar ikke på krydderierne og sukkeret. Opskriften er på en stor portion – det er jo tit noget, man laver til mange, og ellers holder de sig fint en 5-6 dage i køleskab. Fortsæt med at læse “Stegte sild i eddike – de bedste”