Den smukke, gule dipladenia, jeg købte i plantecentret i Silvano d’Orba, stortrives i drivhuset. Den sætter knopper og blomster hele tiden. Inde i varmen i drivhuset har den fået selskab af et fund – en gammel vinstok, jeg fandt i en affaldsbunke ved en vinmark, hvor de lige havde luget og ryddet op.
Heldigvis havde jeg en stor, tom pose i lommen. Jeg var gået på opdagelse efter at have gået den lille halve kilometer op til skraldespandene med dagens plastaffald. Lige overfor ligger en stor vinmark, og jeg gik tæt på for at fotografere de fine blomsterknopper i vinen.
Der løber en markvej langs med vinmarken, så jeg gik den vej for at se, hvor vejen mon førte hen, og hvad der var at kigge på der. Der var mange forskellige farver jord i marken – fra hvidgrå til dybt rød, og jeg tænkte lidt over, hvordan det mon påvirker vinen. Jordbunden er jo vigtig, siger eksperterne. Vinen i det område er rigtig god – let, frisk og med lige tilpas syre. Den varierede jord må være god.
Ukrudtet var også fint og ret eksotisk. Jeg slog den ukendte blomst her op på Google Lens, og det er en duskhyacint, en Muscari comosum, der er i familie med perlehyacinter. Bare mindst dobbelt så stor. Løgene skulle være en stor delikatesse.
Et stykke inde ad markvejen lå den store bunke markaffald, og med mit held i italienske kompostbunker, hvor jeg et år fandt en stort stak grene af Arizona cypres,
måtte jeg lige kigge nærmere på bunken. Og der lå den. Min vinstok. Ja, der var mange i bunken, men det var den her, jeg faldt for og kidnappede.
Den var tung – mange år gammel og kompakt – og jeg slæbte den hjem i posen. Husbonden syntes også, den var flot, men han sukkede lidt over, at der snart ikke længere var plads i bilen til alle mine fund. Hmmm – selvfølgelig var der da plads.
Nu ligger den på bordet og fortæller historier til Frøken Thorvaldsen og den violinspillende kerub, hendes hengivne beundrer gennem mange år. Om den lange rejse han og den gule dipladenia (Dipla, som han altid kalder hende) gjorde for at komme hele vejen nordpå til drivhuset i Skivholme for at pynte.
Om den varme, røde jord, om nattergalens sang, om det frodigt blomstrende plantecenter, om alpernes snedækkede tinder og den tætte trafik på motorvejen i Tyskland. Jeg håber, de synes, det var rejsen værd?
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 