Chili con Suppe er der nok ikke noget, der hedder?
Nogle vil sikkert sige, at det da bare er en tynd kop Chili con Carne. Men så er det altså en rigtig god kop tynd Chili con Carne. En suppe med saft og kraft, der passer til en dag, hvor man trænger til et boost.
Man skal bruge:
1 liter god suppe
1 dåse tomater
1 dåse røde bønner
1 hakket løg
300 g hakket oksekød
Et par håndfulde frossen majs
3-4 fed knust hvidløg
1 spsk ristet hel spidskommen (stødes i morter)
Chili efter smag
1 spsk engelsk sovs
1 spsk soya
Salt efter smag
Brun kødet på en pande, hæld det over i en gryde. Svits løg og hvidløg klare og hæld også dem i gryden. Tilsæt suppe, tomater og krydderierne og lad det koge godt sammen et kvarters tid.
Tilsæt bønner og majs – bring i kog igen og smag til.
Spis suppen med friskhakket koriander på toppen. Det giver lige det der eksotiske pift…
Prøv den før din nabo.
God weekend.
Det er bare så rigtigt – både omkring livreddersuppen, men også at gøre sig umagen selv at riste og støde sine hele krydderier. Rigtig god weekend til dig på FoodFestivallen – bare det var mig.
Venligst Birte
LikeLike
Hej Birte,
Tak, ærgerliget, at der er så langt til og fra Cook Valley – kender også nogen, der bor der 🙂 Hvis der kommer Food Festival igen, skal vi måske arrangere et madbloggermøde? Det kunne da være hyggeligt.
Jeg er spændt på at se, hvordan det hele spænder af derinde – det kan næsten ikke blive andet end godt.
vh/Karen
LikeLike