Både inde og ude trænger vi til farver og varme nu. Med mad er det let. Gulerod og forårsløg giver kulør og chili og ingefær giver varme. Var det bare så let udenfor også…
Her er opskriften på en panderet med glasnudler og svinekød krydret med ingefær, hvidløg, chili, soya og oyster sauce – nem og rigtig god til en hverdag.
Du skal bruge:
100 g glasnudler
300 g hakket gris
200 g fintsnittet hvidkål
200 g gulerod i ultratynde stave
1 spsk fintrevet frisk ingefær
3 fed finterevet hvidløg
2 -3 spsk oyster sauce
2-3 spsk soya
1 tsk sambal oelek – er du ikke til hotte sager, så brug lidt mindre
1 tsk muscovado sukker eller brun farin
Lidt vand og lidt olie til stegning
Et par forårsløg i skiver til pynt
Start med at koge en kedel vand og hælde den kogende over glasnudlerne. Lad dem trække 5-7 minutter og hæld så vandet fra. Så er de klar. (Og nej, glasnudler ikke lavet af gamle flasker økologisk designervand, selvom nogle her i huset måtte hævde det – de er lavet af ris. Hmmff…)
Svits svinekødet på panden i lidt olie, tilsæt ingefær og hvidløg og lad det stege med et øjeblik. Tilsæt oyster sauce, sambal oelek, sukker og soya og hæld et glas vand ved. Lad det koge et par minutter, før du tilsætter kål og gulerødder. Når kålen falder sammen, men stadig har bid, rører du glasnudlerne ud i retten, varmer det hele igennem og pynter med forårsløg i skiver.
Det er godt, det er hot – og det ligner forår…
God torsdag.
Det er dagligt nemt at lave og så er det en god rart moms 😄🍝
LikeLike
Godt at høre 🙂
LikeLike
Passende at denne opskrift kom, da jeg skulle til at lave madplan og havde 3/4 hvidkålshoved liggende i køleskabet. Inspiration – men hos os med hakket oksekød i uge 07-2016.
LikeLike
Hej Aase, dejligt, at du kan bruge opskriften. Med oksekød, der amter af mere end svinekød, ville jeg noknøge mængden af krydderier. Men det er jo en smagssag 🙂 Håber, du kan lide retten.
Vh, Karen
LikeLike