Septembers himmel er så blå

Septembers himmel er så blå – en dejlig sang, en hyldest til den smukke, fuldmodne, lige-på-kanten-til-efteråret måned, september. Alex Garff skrev teksten i 1949.  En tur med hunden omkring marken langs hegnet og ned i haven var som at gå gennem sangens 3. vers. Vil du med?

Hver stubbet mark vi stirrer på, står brun og gul og gylden,

og røn står rød

og slåen blå,

og purpursort står hylden.

Og georginer spraglet gror

blandt asters i vor have,

så rigt er årets sidste flor: oktobers offergave.

God tirsdag – og syng bare med af hjertens lyst.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

8 thoughts on “Septembers himmel er så blå”

    1. 🙂 Der er jo uanede muligheder… lad os håbe, at der kommer masser af sneflokke vrimlende til den tid – så bliver det ikke så mørkt og mudret, og vi kan se at lufte hund morgen og aften. Der er jo ikke gadelys her, så i ‘milde’ vintre famler vi i blinde :-O

      Like

  1. Man kunne vel passende begynde med at synge “Der er et yndigt land!” Det er bare med at åbne øjnene og sindet.

    Like

    1. Helt enig – det er også en dejlig sang. Og dem er der mange af. Tænk på alle Aakjærs skønne sange – eller Blicher – eller….. Det er rigtig synd for dem, der ikke kender dem, for der er nogle dybe rødder, vi har stor glæde af at gøre til en del af os selv. Nå – dybt nok – men jeg mener det faktisk.

      Like

Der er lukket for kommentarer.