Syltede chilier med friskost

De der små syltede, runde og røde chilier med friskost er jeg helt pjattet med, og jeg har tit købt dem færdiglavede. De er temmelig dyre at købe, men de smager altså så godt. Syrlig og stærk chili, blød og cremet ost. Nu har jeg fundet ud af, hvordan man ret let kan lave dem selv – hvis man altså har chilierne.

Jeg fik nogle af min søde svigerinde, der har en plante af den slags i drivhuset i år. Det må jeg altså også have næste år… Jeg har faktisk taget frø af dem og håber, de kommer til at ligne…

Jeg fulgte opskriften fra Vivis Chili på eddikesyltede chilier – lavede dog en mindre portion lage af 2,5 dl eddike – for der skulle kun være til et enkelt glas.

Chilierne fik lov at trække i marinaden i en uge, og så blev de taget op og fyldt med friskost (Philadelphia). De hjemmelavede er faktisk bedre end dem, man køber. Frugten er mere sprød, og osten mildere.

Afgjort en godbid, jeg vil lave igen, når jeg kommer i nærheden af nogle af de små, runde og røde chilier. Man kan vel principielt bruge andre faconer chili. De runde er bare nemmere at fylde, og de ser så dekorative ud.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

10 thoughts on “Syltede chilier med friskost”

  1. Simpelt hen perfekt timing. Jeg fik dem nemlig for første gang i fredags og var helt solgt. Jeg kan vist ikke få dem her i byen, så jeg må lave dem selv. Desværre har jeg ikke en svigerinde, der kan levere chilier, men må på jagt. Og måske ligefrem have en plante selv. Ved du, om den kan stå ude, så jeg selv kan have en plante?

    Like

      1. Så er glasset fra Føtex købt. 40 kr. De havde også friske Jalapenos, så jeg selv kunne sylte, men jeg blev i tvivl om, om de er for stærke – man putter jo hele chilien i munden på en gang. Hvad hedder dem, du brugte – eller hvor stærke er de sådan cirka?

        Like

      2. Jeg ved faktisk ikke, hvad de hedder. De er ret milde, men alligevel med glød. Men jalapenos er ikke så stærke endda. Dem plejer jeg at skære i skiver og sylte, så der er noget til madpakken om vinteren.

        Like

  2. Åh, jeg elsker også de fyldte chilier og har længe overvejet at lave dem selv. Nu vil jeg gemme denne opskrift og håber jeg kommer igang. De fine runde chilier havde jeg i drivhuset sidste år (af samme årsag), men det blev ikke til syltning desværre. Jeg må hellere få nærkigget om jeg stadig har frø tilbage… 🙂

    Like

    1. Ellers må du se, om du ikke kan finde nogle af dem hos en grønthandler af anden festlig herkomst. Det er jo der, man skal til, hvis man vil have de spændende ting. Det er længe at vente, hvis du kun har frø 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.