Syltede chilier med friskost

De der små syltede, runde og røde chilier med friskost er jeg helt pjattet med, og jeg har tit købt dem færdiglavede. De er temmelig dyre at købe, men de smager altså så godt. Syrlig og stærk chili, blød og cremet ost. Nu har jeg fundet ud af, hvordan man ret let kan lave dem selv – hvis man altså har chilierne.

Continue reading “Syltede chilier med friskost”

Chilisyltning i regnvejret

I det her regnvejr er det begrænset, hvad man kan lave udendørs. Siden i går morges er der kommet 50 mm. Var der ikke nogen, der sagde, at man skal passe på, hvad man ønsker sig, fordi det kan være, man får det?

I de varme dage er drivhuset blevet lidt forsømt. Der er kun blevet vandet, for der var for ulideligt varmt derinde til andet. Regnvejr er godt drivhusvejr, og jeg brugte et par timer i går på oprydning og på at nippe lidt blade, halshugge et par dræbersnegle uden rettergang, binde op, plukke chilier og vegetere lidt og lytte til dråberne og til rødhalsen, der sang hele eftermiddagen i regnen.

Billede13

Chilierne kom godt fra start i år, og nu har jeg høstet den første kurvfuld. 5 glas syltede chili blev det til i denne omgang, fingrene er hudløse, og øjnene svier.

Billede12

Som sædvanlig har jeg brugt Vivis opskrift på eddikesyltede chili. Vivi fra Vivis Chili. Den er så enkel og god, at jeg slet ikke har lyst til at eksperimentere. Den rene eddikelage uden fnidder lader chilismagen brænde igennem (på mere end én facon). Lagen består af 7,5 dl æbleeddike, 2 spsk salt og 5 spsk sukker. Koges sammen og hældes over chiliringene.

Billede11

Chilierne, jeg har syltet, er gule afarter af Hungarian Wax. Frøene har jeg taget fra de chilier, jeg havde i drivhuset sidste år, og de har krydset sig lidt hist og her smagsmæssigt med de andre slags. Så lidt stærkere er nogle af dem blevet, mens andre er blevet lidt mildere. Ungarsk roulette?

Jalapeno chilierne er også ved at blive store nok til at plukke – mmm – der er mange lækkerbidskener i støbeskeen endnu.

God mandag.

Så kom chilierne en tur i syltegryden

Eddikesyltede chili. Når man først er blevet vant til at have dem i huset, kan man dårligt undvære dem. De giver lige et ekstra pift til det meste. Ikke mindst i den daglige klapsammen til frokost på arbejde. Men også som lidt krudt i salaten eller som tilbehør til alle retter, der trænger til en opmuntring.

Jeg har syltet en skålfuld af de lidt uberegnelige chilier, der kom ud af frøene fra en Hungarian Wax fra min svigerindes drivhus. De havde krydset sig med de andre sorter i drivhuset, så nogle af dem blev rivstærke, mens andre blev mildere. Man kan ikke se på dem, hvor stærke de er. Det er en slags russisk chili-roulette. Men Hungarian Wax er en meget velsmagende chili – om den så er normal eller hyper.

Billede7

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange, så jeg bruger Vivis opskrift på eddikesyltede chilier – og den er god. På trods af handsker fik mine fingre en chilipeeling – de føltes næsten som forbrændte bagefter og kunne slet ikke tåle varmt vand eller damp. Man skal åbenbart bruge de handsker, der hedder nitrile handsker – de er tætte, hvad de almindelige plastichandsker ikke er. Der er jo ingen grund til at græde over syltet chili. Tværtimod.

Billede6

Der hænger endnu omkring 50 jalapenos på planterne i drivhuset. De er for tykkødede til at tørre, men fryses, det kan de. Og chilimarmelade med lime var vist også en god ide at prøve igen – med lidt flere chilier, fordi vores jalapenos ikke er så stærke i år. Sådan nogle chiliplanter udvikler forskelligt, og det er jo netop charmen ved dem.

Billede5

Der er altid nok at lave, når man bor på landet, som en af vores naboer sagde, da vi flyttede til Skivholme for 10 år siden. Og det har han indtil videre haft ret i. Det holder os væk fra gadehjørnerne, og det er jo godt, for der er ikke meget plads på Skivholmes fire af slagsen.

God torsdag.