Endnu en påsketradition: rent drivhus

Det er næsten altid i påsken, vores drivhus bliver gjort rent. Sådan er det også i år. Endelig en ting, der ikke er forandret.

Det er et smadder for at sige det rent ud. Først skal alting tages ud. Det går den første time med. Det er ufatteligt, hvor meget jeg får proppet ind i det hus hvert år. Fortsæt med at læse “Endnu en påsketradition: rent drivhus”

Forår i drivhuset

Det er så hyggeligt at nusse i drivhuset, når det regner. Der inde under glastaget kan man stå, varm og tør, og hygge sig med pynt, såjord og bakker. Drivhuset er kommet i forårshumør.

De frø, der skal have kulde for at spire, bliver sået i drivhuset, og jeg har været ude og lave plads til dem – og til en hel del forårspynt. Fortsæt med at læse “Forår i drivhuset”

Augusthaven

Her i anden halvdel af august ligner meget af vores have en efterårshave – alt for tidligt. Tørken fik mange træer til at begynde at smide bladene allerede i juli, og græsplænernes bare pletter efter vinterens muldvarpeskud blev aldrig dækket af nyt græs. Det ser faktisk lidt miserabelt ud.

Der er ikke andet for end at udvikle selektivt syn.  Fortsæt med at læse “Augusthaven”

Mad eller pynt?

Drivhuse er oaser af foretagsom hygge. Lun luft, duft af planter og jord, ingen regn fra oven og ingen vind. Traditionelt har drivhusene været brugt til at fremavle de varmekrævende frugter og grøntsager, som var dyre og vanskelige at skaffe.

Men nutildags… Jamen, når mine tomater er ved at være modne, har man kunnet købe 5 kilo tomater for 25 kroner hos grønthandleren i lang, lang tid. 4 krumme agurker koster en tier fra længe før, mine overhovedet er begyndt at blomstre. Og dem, man kan købe, er vel at mærke som regel dansk dyrkede og med smag.

Billede1

Det er altså ikke det økonomiske aspekt, der betyder det helt store længere. Fortsæt med at læse “Mad eller pynt?”

Glæden ved et nyvasket drivhus

Det vælter ned. Byger med slud, regn og hagl forvandler næsten forårslandskabet til et vinterlandskab.

Billede3

Men ikke helt. For midt i det hele står drivhuset – nyvasket og skinnende – og minder om, at der er varme og mange dejlige timer forude. Fortsæt med at læse “Glæden ved et nyvasket drivhus”

Hækle, male, lave mad weekend

Det var ikke kun Puma, der havde planer for weekenden. Det havde jeg også. Drivhuset skulle have været tømt, vasket og gjort klar,  men med det vejr, vi fik serveret, ville det have været ret omsonst. Alt ville have været gennemvådt, og resten ville være blæst væk. Det havde ellers været dejligt, hvis det havde været overstået…

Billede1

Det får altså vente til Store Bededag, der da heldigvis allerede er på fredag. Fortsæt med at læse “Hækle, male, lave mad weekend”

Endelig noget at bruge mikroovnen til

Det er ikke meget, jeg har brugt den mikroovn. Af og til har jeg tøet noget op – eller varmet en rest, der ikke skulle laves om til noget andet. I det store hele står den bare der og fylder. Men nu har jeg fundet på noget.

For pludselig er det den tid igen. Chilifrøene skal sås, hvis man skal nå at få hjemmeavlede chilier i år. Og det skal man, skulle jeg hilse og sige. Som sædvanligt er jeg lidt dårligt forberedt på, at det allerede er tid til det. Det var jo nytårsaften i forgårs, ikke?

Billede1

Posen med så- og priklejord stod i drivhuset og var en stor frossen klump. Det tog en dags tid for den at tø op inde i baggangen. Og da det ikke var nyindkøbt jord, vidste jeg ikke, hvor ren den var – så den blev steriliseret i – tadaa – mikrobølgeovnen. En skål jord ind på drejepladen – 5 minutter på højeste effekt – og så tid til at køle af igen.

Hvis der har været skadelige ting i jorden, er de døde nu.

I år vil jeg prøve et par chilier, jeg ikke har prøvet før. Jeg har købt Jalapenos og Hungarian Wax. Ja, de sidste har jeg nu ikke købt. Det er frø, jeg har taget fra min svigerindes chilier, og hvis de er blevet krydsbestøvet, kan der hænde at komme nogle spændende overraskelser.

Men de første mange måneder sker der ikke noget. Først i slutningen af sommeren går chiliorgiet løs – det er værd at vente på.

Billede2

God weekend.

Chiliolie og andre hotte godter

Jeg er vild med chili – i alle former og afskygninger og til alle måltider – også morgenmad. I år bugnede min svigerindes flotte, nye drivhus af chilier i alle farver, faconer og styrker. Hungarian Wax, Peruvian Purple og mange flere. Et pragtfuldt syn. Jeg fik også lov at nyde godt af dem både i form af spændende, friske chilier, jeg ikke selv havde i drivhuset, men bestemt også i denne form – den skønneste værtindegave, man kan tænke sig:

Et chiliorgie. Chiliolie, syltede chili, chilihonning og et glas med hjemmelavet sambal oelek. En chiliomans ønskedrøm. Scoville, så det sco ville noget!

Min svigerindes opskrift på chiliolien kommer her:

Fjern stilkene på chilierne og halver dem på den lange led. Overhæld dem med kogende vand og lad dem trække i 5 minutter. Det kogende vand er vigtigt. Camilla Plum skriver, at hvis man bare putter friske chilier i olie, er der stor risiko for botulisme. Og så er det jo så som så med fornøjelsen.

Læg chilierne imellem to lag køkkenrulle, der kan opsuge vandet, læg dem i et sylteglas – eventuelt sammen med et par fed pillede hvidløg – og hæld olivenolie over, så det dækker. Lad det trække 1 uge – smag efter – hvis olien er stærk nok, er den klar. Ellers lad den trække en uge mere. Si olien igennem et kaffefilter og hæld den på flasker.

Olien er god til mange ting – blandt andet til grøntsager i ovn.

Her er den dryppet over rødbedeternene. (Gulerødderne er dryppet med chilihonningen og drysset med salt. Kartoflerne er vendt i olivenolie, drysset med salt og venter på at få tilføjet hakket hvidløg, når de er halvbagte – hvidløg skal ikke have så lang tid i ovnen – de bliver bitre, hvis de bliver sorte.)

En god ide til, hvad man kan gøre ved sit overskud af chilier – og til lækkert hot tilbehør til en efterårsmiddag.

God fredag.