Augusthaven

Her i anden halvdel af august ligner meget af vores have en efterårshave – alt for tidligt. Tørken fik mange træer til at begynde at smide bladene allerede i juli, og græsplænernes bare pletter efter vinterens muldvarpeskud blev aldrig dækket af nyt græs. Det ser faktisk lidt miserabelt ud.

Der er ikke andet for end at udvikle selektivt syn.  Fortsæt med at læse “Augusthaven”

Mad eller pynt?

Drivhuse er oaser af foretagsom hygge. Lun luft, duft af planter og jord, ingen regn fra oven og ingen vind. Traditionelt har drivhusene været brugt til at fremavle de varmekrævende frugter og grøntsager, som var dyre og vanskelige at skaffe.

Men nutildags… Jamen, når mine tomater er ved at være modne, har man kunnet købe 5 kilo tomater for 25 kroner hos grønthandleren i lang, lang tid. 4 krumme agurker koster en tier fra længe før, mine overhovedet er begyndt at blomstre. Og dem, man kan købe, er vel at mærke som regel dansk dyrkede og med smag.

Billede1

Det er altså ikke det økonomiske aspekt, der betyder det helt store længere.

Nogle vil sige, at deres hjemmedyrkede tomater er bedre, fordi de er uden gift. Jamen – dansk frugt og grønt ligger langt under grænseværdierne og er praktisk taget giftfri, så det går nok ikke så galt med det købte.

Nej, det jeg vil have i drivhuset er det kønne og det lidt mere specielle. Sjove sorter af tomater med forskellige farver. Og chili – masser af skønne, farverige og forskellige chilier, for dem finder man ikke bare hos grønthandleren.

Billede5

Og så skal der være plads til blomster. Blomster og pynt. Pynt fra naturen som min lille, forladte fuglerede – og de fine tørre skærme fra prydløgene. Krogede grene og køn bark.

Billede2

En lysekrone skal der også være – hvor passer en lysekrone bedre ind end i drivhuset? (Unskyld, bror og svigerinde – jeres i garagen er også flot…) Små opstillinger af kønne planter og ting – men også de små haveredskaber, jord og leca og et godt arbejdsbord til ompotning, til prikling og til at stå ved, når jeg laver kranse og dekorationer.

Billede4

En blanding skal det være. Jeg vil have det hele – ganske ubeskedent. En blanding af spiseligt, nyttigt og pynteligt – og rigtig gerne noget, der er begge dele.

billede5

Sådan er vores drivhus efterhånden blevet, selvom det ikke er så stort igen, og jeg elsker at nusse derinde – fjernt fra verdens vrimmel.

billede1

God weekend.

Disney i drivhuset

Inde i drivhuset bor Skønheden og Udyret. Og som i Disneyfilmen – en af mine yndlings Disneyer – er Udyret en rigtig prins, og Skønheden en rigtig skønhed af den ikke helt almindelige slags. De lever lykkeligt sammen derinde i deres lune verden.

Alting står så smukt inde i drivhuset. Det er ikke regnet eller blæst i stykker, og sneglene har ikke ædt det hele. Det står, som det skal, og det er en fornøjelse at gemme sig for vind og regn derinde under glastaget, hvor der dufter af tomater.

Billede6

Det synes Udyret, vores tudse – altså prinsen – også. Han bor i en væltet potte, hvorfra han betragter mig med sine tudseøjne, når jeg pusler og planter. Men kommer jeg med kameraet, bliver han genert, vralter om bag plantesækkene og gemmer sig i det grønne.

Vores drivhus er ikke kun fyldt med spiselige afgrøder, selvom de store aubergineplanter, chilierne og tomaterne fylder en del og laver en urskov, hvor en tudse kan forsvinde fuldstændigt.

Billede11

Der er også blomster, der bare er til pynt. Rosenslyngeren slynger sig sammen med sommerblomster og potteplanter på ferie.

Billede3

Og Skønheden nyder sin vinduesplads. Hun er en underskøn kalla, som jeg købte løg til i Aldi, da der var restsalg på løg i foråret. Der gik lang tid, før de første spirer dukkede op fra potten, og jeg havde næsten opgivet. Det var jo lidt sent på sæsonen, så måske var det for sent? Det var det ikke. Her er hun i al sin pragt. Skønheden.

Billede7

For nogle år siden, havde vi en tudse, der overvintrede i en sæk med så- og priklemuld inde i drivhuset. Mon det er den samme tudse, der er der endnu? De siges jo at kunne blive gamle. Jeg skal i hvert fald sørge for, at han har et sted at gemme sig igen i år. Og løget til kallaen vil jeg også passe godt på, så de sammen kan finde ud af deres vinterhi næste år og igen nyde sommeren i drivhuset.

God fredag.

Save

Save

Glæden ved et nyvasket drivhus

Det vælter ned. Byger med slud, regn og hagl forvandler næsten forårslandskabet til et vinterlandskab.

Billede3

Men ikke helt. For midt i det hele står drivhuset – nyvasket og skinnende – og minder om, at der er varme og mange dejlige timer forude.

Billede4

Timer med at prikle småplanter, timer med at plante om og plante ud. Timer i de skønneste omgivelser i duften af jord og planter.

Billede5

Det er altid tørvejr inde i drivhuset. Der er altid læ. Og der er hyggeligt med blomster og pynt.

Billede3

Den fine, forladte fuglerede Bondemanden fandt, da han beskar dronningebusken for nogle år siden holder endnu – i læ og tørvejr i drivhuset.

En lille betonfugl har bygget rede i en betonhånd. Hånden er støbt i en gummihandske.

Billede1

Der skal være plads til både pynt og nytte i sådan et drivhus.

Endelig er tiden kommet, hvor jeg ikke længere behøver at gå og sige til mig selv, at ‘jeg altså også skal se at få det drivhus vasket og gjort klar’. Det er gjort. Det er lidt af en opgave det med den årlige drivhusvask. Ikke mindst, fordi jeg er slem til at gemme ting. Gamle potter, der måske kan bruges og en masse andet krimskrams. Derfor betyder rengøringen som regel også en kæmpe oprydning og en tur på losseren (ups – der var den igen – her i Skanderborg Kommune hedder det altså Værdiparken…)

Det hele er klart nu. Potterne står klar. Poser med jord og priklemuld står klar. Alt er så klar, som det kan blive. Vi mangler bare lige varmen. Nu hvor fuldmåneugen er overstået, kommer den vel? Hmmm – jeg har faktisk oplevet sne første maj… Det behøver vi ikke igen. Overhovedet ikke.

God onsdag.

Hækle, male, lave mad weekend

Det var ikke kun Puma, der havde planer for weekenden. Det havde jeg også. Drivhuset skulle have været tømt, vasket og gjort klar,  men med det vejr, vi fik serveret, ville det have været ret omsonst. Alt ville have været gennemvådt, og resten ville være blæst væk. Det havde ellers været dejligt, hvis det havde været overstået…

Billede1

Det får altså vente til Store Bededag, der da heldigvis allerede er på fredag.

Man skal ikke lade sig slå ud, og om ikke andet var det da rigtig godt vejr til diverse indendørs projekter – til at male med kalkmaling, til at hækle og til at lave mad.

Grydelapper har man altid brug for, og de her er hurtige, nemme, gammeldags og derfor topmoderne. De er også tykke, vamsede og gode.

Billede1

Mønsteret hedder vaffelmønster, så det er også lige i tråd med tidens hotteste madtrend, nemlig at tilberede stort set al mad i et vaffeljern. Sådan et har vi ikke, så jeg nøjedes med at hækle weekendens vafler. Vejledning til mønsteret fandt jeg her hos Tante Tråd – en rigtig god side med masser af opskrifter på hæklede brugsting.

Og så blev der malet lopper – en lille porcelænsopsats. Oprindeligt var den hvid og ret firseragtig. Nu er den French Grey, ligner en million og er lige til at sætte en lille blomst op på – inde eller ude.

Billede3

Billede4

Der blev også lavet mad – bagt småkager med lakrids og tranebær og lavet god weekendmad: Kalvemørbrad – både som tournedos og chateaubriand. Det er ikke en ny opskrift, men hvis du har glemt den, er den lige her.

Billede3

Nu er det mandag. Men snart er det Store Bededag, og der vil jeg altså gerne bede om godt vejr, så drivhuset kan blive gjort klar. For hver dag, der går, er der flere og flere spirende kasser, der skal flyttes frem og tilbage… Og sådan set kan man jo hækle, male og lave mad hele året, mens drivhuset og haven er mest til forårs- og sommerbrug. Og det er altså forår nu…

God mandag.

Chilitid

Det eneste, der har opført sig ‘normalt’ i drivhuset i år, er chilierne. De strutter af velvære, og der er mange af dem.

Billede7

Der er både milde og stærke, og det er ved at være den tid, hvor der bare skal høstes og spises los. Og så skal der syltes. For syltede chiliringe i madpakkesandwichen er blevet næsten en nødvendighed, og der skal være nok til hele vinteren.

Billede12

Dem jeg sylter, det er de halvstærke Hungarian Wax. Det vil sige – det er vist ved at være en godt krydset Hungarian Wax, jeg har, for jeg bruger egne frø, og de forskellige sorter krydser sig jo muntert. Derfor er det lidt chili-lotteri: de kan se helt ens ud, men én er mild og en anden brændende stærk. Det giver spænding i tilværelsen…

Billede4

Når chilierne er ved at være modne, er der en blog, jeg er inde på hele tiden: Vivis Chili. For Vivi har de skønneste opskrifter med chili, og de er anderledes end de opskrifter, man ellers ser. Prøv selv at se efter, hvis du ikke har været der før.

I aften vil jeg lave Atomic Buffalo Turds – eller Atompøller, som vi så kærligt oversætter dem.

Billede2

Rent kaloriemæssigt er det ikke hverdagskost, men i dag er det jo fredag, ikke? Jo, det er det. Og så må man godt.

Rigtig god fredag!

Minus 50 procent

Omstændighederne – fysiske, psykologiske, æstetiske – alle omstændigheder (undtagen økonomiske) forbyder en kvinde at køre forbi et skilt, hvor der står

Minus 50%

I hvert fald uden at undersøge, hvad det er, der er minus 50% på. Sådan et skilt er jeg standhaftigt kørt forbi hele ugen. Ved Billigblomst på Viborgvej på vej ud og hjem fra arbejde. Indtil i går, hvor jeg bukkede under for presset og holdt ind. Jeg kom til at bruge 107 kr.

Billede1

Og se, hvad jeg fik for de 107 kroner: en hel trillebør med blomster til haven. Nogle kunne måske nok argumentere for, at der da allerede er masser af blomster i haven. Men hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, og der er altid plads til en blomst mere.

De fleste af dem endte med at skulle stå i ly i drivhuset og vente på, at den voldsomme vind lagde sig. Der var bare ikke rigtig plads i drivhuset. Der stod allerede noget alle vegne. Der manglede et sted at gøre af noget af alt det, der stod alle vegne, så der kunne komme til at stå noget mere. Logisk, ikke?

Det endte med en helt genial løsning. I hvert fald, hvis du spørger undertegnede, der var ophavskvinde til ideen: En hjemmelavet reol af bikasser. Oppe på det gamle kornloft over den gamle stald står der nogle kasser fra dengang, vi havde bier. Kasser uden bund i, beregnet til at hænge rammer med bitavler på. En stor, to små og en kasse fra Årstiderne blev sat sammen til en ny reol.

Genbrug – supertrendy og helt gratis.

Billede2

Hvis jeg nu ikke var faldet for fristelsen og ikke havde købt blomsterne, havde jeg måske på et tidspunkt købt en reol til drivhuset? Sådan en, jeg har gået og luret på inde hos A Room Above? Sådan en får man ikke for 107 kroner, så alt i alt kan jeg være superhellig og føle mig meget sparsommelig. Ja, det er lige før, der er råd til at køre forbi blomsterstedet en gang til og … Sagde du STOP SÅ? OK – men det var da et forsøg værd…

God fredag.

Endelig noget at bruge mikroovnen til

Det er ikke meget, jeg har brugt den mikroovn. Af og til har jeg tøet noget op – eller varmet en rest, der ikke skulle laves om til noget andet. I det store hele står den bare der og fylder. Men nu har jeg fundet på noget.

For pludselig er det den tid igen. Chilifrøene skal sås, hvis man skal nå at få hjemmeavlede chilier i år. Og det skal man, skulle jeg hilse og sige. Som sædvanligt er jeg lidt dårligt forberedt på, at det allerede er tid til det. Det var jo nytårsaften i forgårs, ikke?

Billede1

Posen med så- og priklejord stod i drivhuset og var en stor frossen klump. Det tog en dags tid for den at tø op inde i baggangen. Og da det ikke var nyindkøbt jord, vidste jeg ikke, hvor ren den var – så den blev steriliseret i – tadaa – mikrobølgeovnen. En skål jord ind på drejepladen – 5 minutter på højeste effekt – og så tid til at køle af igen.

Hvis der har været skadelige ting i jorden, er de døde nu.

I år vil jeg prøve et par chilier, jeg ikke har prøvet før. Jeg har købt Jalapenos og Hungarian Wax. Ja, de sidste har jeg nu ikke købt. Det er frø, jeg har taget fra min svigerindes chilier, og hvis de er blevet krydsbestøvet, kan der hænde at komme nogle spændende overraskelser.

Men de første mange måneder sker der ikke noget. Først i slutningen af sommeren går chiliorgiet løs – det er værd at vente på.

Billede2

God weekend.