Det her er hovedkategorien opskrifter. Jeg har forsøgt at lave underkategorier til den, for der er over 500 opskrifter, og det er mange at bladre igennem. Søger du noget specifikt, er det nok en endnu bedre ide at bruge søgefeltet øverst til højre på siden.
Der er ikke rigtig noget bagværk, jeg specielt forbinder med påske. Men jeg tænkte, at der da må være særlige opskrifter til påske ude i den store verden, så jeg gik på jagt på nettet. Det kan der gå meget god tid med, men jeg er da blevet ret meget klogere, når det gælder påskebagværk.
Irerne drikker meget te, og selvfølgelig bliver der en sjat til overs i ny og næ. Den kan med stort held bruges i tebrød – også kaldet Barmbrack, en af de kager, der ikke helt er kage, og ikke helt er brød, men en blanding af begge dele.
Teen bruges til at udbløde rosinerne og til at tilpasse dejens konsistens – og te virker sammen med bagepulver og får brødet til at hæve mere.
Fortsæt med at læse “Irsk tebrød – både brød og kage”Det var igen vores tur til at står for kirkekaffen i dag, og jeg havde ikke været på indkøb efter ‘noget’ til at putte i småkagerne. Det blev derfor grundopskriften på småkager med ‘hvad køleskabet gemte’.
Bagerst på øverste hylde stod to gode rester fra julen: en pakke orangegrene, jeg havde vundet i pakkespil og en halv bøtte syltet appelsinskal. Så var det problem løst.
Fortsæt med at læse “Nemme småkager med orangegrene”Dagens lille historie er mere et tip end en opskrift. Det handler om, hvordan man får den lækre panering med parmesan og panko rasp til at blive der, hvor den skal – nemlig på kødet og ikke som halvbrændt smulder på panden.
Ukrainsk mad, tænkte jeg, ville være en god, symbolsk ting at spise til lørdagsmiddagen. Jeg kiggede mig omkring med Fru Googles hjælp og faldt over retten Chicken Kiev – Kylling Kiev.
En kyllingeschnitzel, paneret og sprødstegt med hvidløgs- og persillesmør i midten.
Fortsæt med at læse “Kylling Kiev”Det er fastelavnssøndag. Og for første gang i årevis har jeg ikke hjemmebagte fastelavnsboller klar. Skændigt. Men… der har været andet at koncentrere sig om. Verdenssituationen for eksempel.
Alligevel skal fastelavn da ikke være helt uden fastelavnsboller, og derfor har jeg købt en pakke Mette Munk fastelavnsboller og hacket dem. Har du heller ikke nået at bage til i dag, så kig med her.
Fortsæt med at læse “Mette Munk hack”Til en blød og mild mos af søde kartofler og/eller andre rodfrugter er det godt med et drys af noget spicy, salt og sprødt. Kontrasterne taler til hinanden og fremhæver smag og konsistens hos hinanden.
Derfor er et ikke så meget mosen, som det er toppingen – det sprøde drys af mandler, parmesan, rosmarin og et strejf af chili – det skal handle om i dag.
Fortsæt med at læse “Sprød topping til rodfrugtmos med mandler, parmesan og rosmarin”Rosenkålslaw – er der overhovedet noget, der hedder det? Det opstod nærmest ved et tilfælde hos os, fordi vi ikke havde spidskål på lager. Der var lavet pulled pork, der var bagt burgerboller, og der var rørt barbecuesovs med Jack Daniels i. Men kål til coleslaw var der ikke noget af.
Fortsæt med at læse “Coleslaw af rosenkål”Er du også vild med de bornholmske rugkiks? Det er jeg. De er sprøde, smørsmeltende og knasende på én gang. Min mormor bagte sådan nogle selv.
Jeg har ledt efter en opskrift, men først med hjælp fra Facebookgruppen Retro Bageopskrifter fandt jeg en, der lignede. Nu har jeg prøvet den af og rettet den lidt til, og i dag får du den også.
Fortsæt med at læse “Sprøde rugkiks – lidt som de bornholmske”Det her er en af årets yndlingsretter. Den vi griber til, når det er vandkoldt derude, og vi synes, vi trænger til varme og glød. Samtidig er retten fuld af grønt – og den er en glimrende undskyldning for at spise masser af mango chutney.
Fortsæt med at læse “Nem og lækker karrygryde med oksekød, grønt og kokosmælk”
Dalsgaard i Skivholme 