Nemme småkager med orangegrene

Det var igen vores tur til at står for kirkekaffen i dag, og jeg havde ikke været på indkøb efter ‘noget’ til at putte i småkagerne. Det blev derfor grundopskriften på småkager med ‘hvad køleskabet gemte’.

Bagerst på øverste hylde stod to gode rester fra julen: en pakke orangegrene, jeg havde vundet i pakkespil og en halv bøtte syltet appelsinskal. Så var det problem løst.

Småkagerne fik også lige et par spiseskefulde kakaopulver. Voila – orange/chokoladesmåkager.

Det er nu rart at have en grundopskrift, man kan lave med lukkede øjne – næsten. Jeg har tilføjet denne variation til listen i grundopskriften, så har du den også.

De blev supergode, og der var kun så få tilbage, at de nok forsvinder til eftermiddagsteen senere idag. En af dagene skal jeg nok prøve en ny opskrift – men… med den her opskrift bliver alle variationerne jo til nye slags småkager, så måske haster det ikke så meget?

Ellers har det gode vejr lokket os ud af hulen, og øjnene har vist indstillet sig på at finde gult og blåt. For se lige, hvordan de to foderspande, vi bruger til at stille vandsprederen på om sommeren havde en kommentar til verdenssituationen.

Rigtig god søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

8 kommentarer til “Nemme småkager med orangegrene”

  1. Har lige bagt en portion og de er godt nok lækre. Tak for opskriften og dejligt at man kan variere den så meget som du gør. Istedet for syltet appelsinskal fandt jeg en pose revet appelsinskal fra Tørsleff. Det fungerede fint
    Vh. Cornelia

    Like

  2. Tusind tak for en meget spændende, varieret og masser af gode råd – hjemmeside. Har et spørgsmål vedr. bageartikler mm – har du erfaring med tørgær, som bl.a. kan købes på bagebixen. Vi er nok mange, der skamfuldt har kasseret mange pakker gær gennem årene. Problemet er blevet endnu større med alle de opskrifter, hvor der kun skal anvendes en del af pakken. Har lige læst om bageenzymer – ser ud til, det bliver et must😉

    Like

    1. Tak for de søde ord, Birgit. Min erfaring med tørgær er begrænset. Jeg bager tit Valsemøllens rugbrødsblanding, og den er med en pose tørgær, der er limet fast på toppen af posen. Nemt. Men… jeg har fundet ud af, at hvis man opbevarer gæren i en plastbeholder – eller i et syltetøjsglas med låg, tørrer den ikke ind nær så hurtigt.
      Bageenzymerne er jeg glad for at bruge. I starten tænkte jeg ‘kemi’ og ‘nej tak’. Men… al bagning er jo kemi. Gær, bagepulver… vi er også selv i høj grad kemi, så det….
      vh/Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: