Hjemmelavede ‘wraps’

Det skulle jo prøves – at lave dem selv. Når jeg nu havde fundet en opskrift på nettet – nærmere bestemt en fra River Cottage via Mean Mother Cooker. Og det viste sig, at det hverken var svært eller tog særlig lang tid, at de smager godt – og så koster de praktisk taget ingenting. Endnu et sparetip er født.

Man skal nemlig kun bruge:
250 g mel
1 tsk salt
1,5 dl meget varmt vand fra elkedel
1 spsk olie

Bland mel og salt. Kog vandet op og bland det med olien. Hæld det i melet, rør rundt og ælt det så grundigt med hænderne, til du har en blød, men sammenhængende, dejkugle. Læg kuglen til at hvile i et kvarters tid – dækket med husholdningsfilm for at undgå udtørring.

Imens kan man jo lave det, der skal puttes på/i tortillaen.

Rul dejen til en pølse og skær den i de stykker, der skal rulles ud til tortillaer.

Rul dem ud med kagerullen på et meldrysset bord.

Jeg troede, at dejen kunne rulles ud til større plader, end den egentlig kunne. Derfor delte jeg den i 8 stykker. Næste gang deler jeg den nok kun i 6 stykker, så tortillaerne bliver lidt større. Og måske vil jeg en gang prøve at rulle dem knap så tyndt ud, så de bliver mere som de tyrkiske fladbrød?

Bag dem på en varm, tør pande.

Et par minutter på den første side og kun et enkelt på den anden. Hold øje med, at de brune pletter ikke bliver til sorte pletter.

Sådan – små, pyntelige tortillaer, wraps, fladbrød – kært barn osv.

God dag.

 

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

9 kommentarer til “Hjemmelavede ‘wraps’”

  1. Og hvad er konklusionen. Vil du gøre det igen? 🙂

    En wrap-glad teenager hjemme hos os, gjorde vi også selv bagte sidste, men den ellers bage-ivrige teenager synes ikke, det var så skægt……

    Like

    1. Jeg vil helt bestemt gøre det igen, fordi det var så let. Jeg troede, det ville være mere besværligt. Men netop wraps er sådan en praktisk ting, når det skal gå hurtigt, og nu behøver jeg ikke at huske at købe dem 🙂 Prisen er også en faktor. Selvom wraps ikke er dyre at købe, så koster sådan en portion under en femmer – incl. strøm til stegning.

      Like

  2. Gennem årene har jeg opdaget, at der især på engelske og amerikanske blogs er særdeles gode tips i kommentarerne; denne er ingen undtagelse.
    Sidder og nyder varmen indenfor – skulle have været til tandlæge kl 11, men kl 8, kunne jeg ikke se ud ad vinduerne, og det stormer og fyger, så jeg ikke kan gå ud og hente min morgenavis. Jeg havde ellers sat min lid til, at det først skulle gå løs senere på dagen og havde kunnet undgå at afbestille tiden. Håber at det ikke bliver så tosset opppe hos jer – og godt at I havde været så forudseende og fået hentet frisk halm til køerne i tide.

    Like

      1. Vi håber på, at det bliver uden ret meget sne – vi vil gerne se at få pløjet og tilsået den mark, der skal lægges om i år. Hvis først det bliver et stort smeltesøle, skal vi til at vente på, at det tørrer lidt på det. Lige nu er det tørt – men jorden er frossen. It’s hard to be a bondemand 🙂

        Like

  3. Go´morgen go´morgen til hele Bondegaarden
    Yep intet er så godt som hjemmegjort og med kærlighed til det.
    Go Mandagsdag 8)

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: