‘Æggeskyer’ kalder jeg min udgave af den her lækre og kønne æggeret, jeg har mødt på nettet: Eggs in Clouds. Æggeblommen hviler i en sky af æggehvide krydret med parmesan, purløg og ristet bacon i småstykker. En rigtig lækker frokostret, der også kan bruges til brunch.
Kategori: Opskrifter
Det her er hovedkategorien opskrifter. Jeg har forsøgt at lave underkategorier til den, for der er over 500 opskrifter, og det er mange at bladre igennem. Søger du noget specifikt, er det nok en endnu bedre ide at bruge søgefeltet øverst til højre på siden.
Syltede rødløg
Rødløg er så smukke, at de fint egner sig i dekorationer. Jeg så en meget smuk en i går, og jeg har fået lov til at vise den her til inspiration af Aase Petersen, der har lavet den og taget billedet. Smuk, ikke? Aase skriver selv, at hun har fundet pynten omkring løgene på en tur i skoven.

Men tilbage til det kulinariske: til syltede rødløg. Fortsæt med at læse “Syltede rødløg”
Prikne, piggede agurker
Vores agurker har pigge. Ikke små bløde pigge. Nej, aggressive små, hårde nåle. En aflang morgenstjerne som de runde, man brugte til at gokke fjender med i middelalderen.
Jeg har googlet fænomenet og fundet ud af, at det er et genetisk tilbagespring til et tidligere trin i agurkeplantens udvikling. Fortsæt med at læse “Prikne, piggede agurker”
Syltede peberfrugter
De syltede peberfrugter er endnu en af de nemme og lækre opskrifter. De smager noget i retning af de syltede peberfrugter, man kan købe – bare meget bedre – mere af peberfrugt, og de har mere bid.
Porchetta i weberen
Det gode vejr fortsætter, og over Danmark hænger der en sky af stegeos fra millioner af Webere rundt omkring i haverne. NASA siger, at det kan ses fra rummet. Det er ganske vist.
Det gode vejr får i hvert fald mange til at tænde grillen – også vores – så her er en rigtig lørdagsopskrift til den.
En opskrift på Porchetta – en italiensk klassiker.
Elsebeths tranebærboller
Ikke rigtigt en bolle. Ikke rigtigt en kage. Nærmest en kagebolle, der da også er det ord, Elsebeth bruger om dem. For det er Elsebeth, en flittig kommentator her på bloggen, som I sikkert kender eller kender til, der er ophavskvinde til denne opskrift.
Hør, hvad Elsebeth selv siger om sine tranebærboller: Fortsæt med at læse “Elsebeths tranebærboller”
Kringler med ost og to slags sesamfrø
Når man har en Bed & Breakfast og laver morgenmad til mange, står man tit med rester. Rester af smør, mælk og ost. Thise smør, Naturmælk og god ost – lutter gode sager. Det skal jo nødigt se ud som om, man ikke under gæsterne smør på brødet eller et ekstra stykke ost, så jeg tager tit lidt for meget på bakken.
De rester skal bruges. Alt andet ville være en skam. Fortsæt med at læse “Kringler med ost og to slags sesamfrø”
Hyldeblomstsnaps
Hyldeblomstsnaps er nem at lave på de afdryppede hyldeblomster fra hyldeblomstsirup – altså mæsken. Det er noget, man bare skal huske at lave. En duftende ‘lille spids’.
Fortsæt med at læse “Hyldeblomstsnaps”Græsk kylling – sommersmag i blæsevejr
Det blæser alt, alt for meget. Og det regner ikke. Stauder knækker, blomstringen forkortes, og værst af alt: græsset vokser ikke. Vi har måttet fodre køerne midt i juni, hvor de ellers skulle gå i mad til knæene. Og vi kan ikke engang nyde godt af det tørre vejr på grund af blæsten. Det eneste, den kan bruges til, er at tørre vasketøj.
Vi har vasket sengetøj, gardiner, tæpper, sengetæpper og meget mere og tørret det på lyntid ude i blæsten.
Og som trøst har vi lavet mad, der minder om fremmede himmelstrøg – sådan nogle steder med klipper, strande, kridhvide huse med blåt tag og det blå, blå middelhav. Græsk mad.
Fortsæt med at læse “Græsk kylling – sommersmag i blæsevejr”
Solbærkage
I går bagte jeg en solbærkage – en saftig og sød kage sprængfyldt med fuldmodne solbær.
Fortsæt med at læse “Solbærkage”







