Rabarbertid. Tid til rabarbertærter, rabarberkager, rabarberdesserter og rabarbermuffins.
Til 12 rabarbermuffins skal du bruge:
225 g mel
1,5 tsk bagepulver
125 g sukker
1 – 1,5 dl mælk
70 g smeltet smør
2 små æg
Og til rabarberfyldet:
300 g rabarber skåret i småstykker
2 spsk smør
3-4 spsk sukker
Start med fyldet. Smelt smørret på en lille pande og steg rabarberne i smørret, til de begynder at safte. Drys sukker over og lad dem simre møre. Lad fyldet køle lidt af.
Rør dejen sammen. Bland mel, bagepulver og sukker og rør smør og æg i.
Rør cirka halvdelen af rabarberfyldet og al saften fra panden i dejen. Tilpas konsistensen med mælk. Dejen skal hverken være flydende eller stiv, men lige midt imellem.
Fordel dejen i en muffinform med 12 huller – brug gerne lidt kønt muffinpapir – og fordel resten af rabarberfyldet ovenpå.
Bag dem ved 200 grader i cirka 20 minutter og lad dem køle lidt af, før du prøvesmager. Rabarberne er varme.
De rabarber vi fik sidste år står store og flotte i år. Det er de gammeldags, dem med de tykke stængler.
Vi fik dem af Fru Paludan, der har den skønneste butik i Trige – lige overfor jagtbutikken, Nystrøm og Krabbe.
Man må ikke plukke så mange stængler det første år, for de skal trække kraft ned til knolden. Men der blev da lige til en gang rabarbermuffins til deling mellem vores gæster og os – og det var slet ikke så ringe endda.
God onsdag.
P.S. Mens du venter på, at de køler lidt ned, kan du jo øve dig på den her om Rabarber Barbara, der laver rabarbertærter til barbarerne i sin rabarberbar 🙂
Åh, nej, og så lige nu, hvor jeg er SÅ lækkersulten 🙂 De lyder skønne.
LikeLike
De kan være færdige om en halv time 😁
LikeLike
Jeg kunne ikke nå til Skivholme på en halv time 😉
LikeLike
😀 😀 😀
LikeLike