En rislen i bækken

… og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

En bæk, der snor sig igennem en eng. Elverpigernes eng. Hvor der vokser gule iris og engkabbelajer. Hvor de små, sorte køer græsser hele sommeren.

Billede1

Vores skel ind til naboen er en bæk. Borum Møllebæk. Bredere og mere brusende end mange vandløb, der bryster sig af titlen ‘å’. Med snoninger, der flytter sig hele tiden – og æder hegnspæle langt inde på land, når den er i det humør. En bæk med klart vand. En bæk med fisk i. En bæk med fiskehejrer i. Borum Møllebæk afvander Lading Sø og får undervejs vand fra de mange naturlige kildevæld. Den løber videre til Lyngbygårds Å, der igen løber ud i Aarhus Å.

Billede1

Bækken snor sig helt nede i bunden af dalen, og de velvoksne rødel omkring den giver ly til utallige fugle. Isfugl har vi set der – og en gul vipstjert – men selvfølgelig flest af de mere almindelige fugle. I våde perioder oversvømmer bækken dele af engen. Nu er engen frossen, og man kan komme helt tæt på vandet uden at få våde sokker i gummistøvlerne.

Billede2

Frosten og vandet laver de mest forunderlige skulpturer – dråbe efter dråbe har sat sig og er frosset til perler ved grenene, der hænger ned mod vandet – og ned i vandet, nu hvor vandstanden er så høj, efter den sidste omgang sne smeltede.

Billede4

Søjler og landskaber som fra drypstenshuler danner sig omkring træernes rødder, der skaber brusende, naturlige vandfald, før bækken igen breder sig ud og løber roligt videre, mens den overvejer, hvilken vej den vil sno sig i år.

Billede2

I dag er bækken kun et mindre vandløb, men engang – efter den sidste istid – var den en rivende smeltevandsflod, der bragede afsted og bar store kampesten med sig, mens den gravede sig ned i moræneleret og skabte det smukke område, vi  bor i nu.

Senere var bækken stadig så bred, at der sejlede skibe på den – helt op til Lading. Deraf navnene Skivholme (Skibholme) og Lading – ladepladsen. I bronzealderen, hvor de store gravhøje blev bygget på Borum Eshøj mellem Skivholme og Borum, levede de blandt andet af det, de fiskede i floden – nu bækken. Sammenhængen mellem fortid og nutid føles så klar – som en ubrudt linje af udviklinger og afviklinger. Som bækkens snoninger.

Billede3

God weekend.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

9 kommentarer til “En rislen i bækken”

  1. Du kære blide danske bæk …… Også en dejlig sang. Helt fantastiske billeder, og godt set.
    Skønt at ha’ viden om det nære miljø man bor midt i – helt igennem et oplæg lige efter min smag 🙂

    Like

    1. Tak, Karen 🙂 Det er også en dejlig sang – ham Jeppe Aakjær ku’ bare det der 🙂

      Så værn da ømt om Danmarks land,
      dets blide kyst, dets bløde strand
      og mejsens bo i hækken,
      lys over haren markens fred,
      giv ly og læ og rugested
      for alt, hvad hjertet hænger ved;
      men værn dog mest om bækken!

      Like

  2. Sikke en naturrigdom I bor midt i. Tak for de vidunderlige billeder; Karen, du er en meget fin fotograf, og jeg glædes ved dine smukke billeder.
    Da jeg var barn, vidste jeg, hvor der var hjertegræs, engkabbelajer, engblommer og violer i massevis. Jeg har altid følt, at jeg skulle have mine hemmelige steder, før det var mit hjem. Tænk i Sønderskoven i Sønderborg fandt jeg for første gang i mit liv gule anemoner kort tid efter, jeg flyttede dertil – ren lykke og at se med hjertet!

    Like

    1. Tak Elsebeth, det var sødt sagt 🙂 Du har helt ret – først når man kender krinkelkrogene, er man helt hjemme. Jeg har nogle gule anemoner, jeg har fået af min mor – de breder sig knap så vildt som de hvide, men de er også livskraftige. Der går faktisk ikke så lang tid, før anemonetiden er over os igen – dejligt.

      Like

      1. vi bor tæt ved nedre suså,som man har ført tilbage til dens oprindelige udseende,så nu sno´r den sig atter som for a verylongtimeagosiden 8)

        Like

Der er lukket for kommentarer.