En rislen i bækken

… og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

En bæk, der snor sig igennem en eng. Elverpigernes eng. Hvor der vokser gule iris og engkabbelajer. Hvor de små, sorte køer græsser hele sommeren.

Vores skel ind til naboen er en bæk. Borum Møllebæk. Bredere og mere brusende end mange vandløb, der bryster sig af titlen ‘å’. Med snoninger, der flytter sig hele tiden – og æder hegnspæle langt inde på land, når den er i det humør. En bæk med klart vand. En bæk med fisk i. En bæk med fiskehejrer i. Borum Møllebæk afvander Lading Sø og får undervejs vand fra de mange naturlige kildevæld. Den løber videre til Lyngbygårds Å, der igen løber ud i Aarhus Å.

Bækken snor sig helt nede i bunden af dalen, og de velvoksne rødel omkring den giver ly til utallige fugle. Isfugl har vi set der – og en gul vipstjert – men selvfølgelig flest af de mere almindelige fugle. I våde perioder oversvømmer bækken dele af engen. Nu er engen frossen, og man kan komme helt tæt på vandet uden at få våde sokker i gummistøvlerne.

Frosten og vandet laver de mest forunderlige skulpturer – dråbe efter dråbe har sat sig og er frosset til perler ved grenene, der hænger ned mod vandet – og ned i vandet, nu hvor vandstanden er så høj, efter den sidste omgang sne smeltede.

Søjler og landskaber som fra drypstenshuler danner sig omkring træernes rødder, der skaber brusende, naturlige vandfald, før bækken igen breder sig ud og løber roligt videre, mens den overvejer, hvilken vej den vil sno sig i år.

I dag er bækken kun et mindre vandløb, men engang – efter den sidste istid – var den en rivende smeltevandsflod, der bragede afsted og bar store kampesten med sig, mens den gravede sig ned i moræneleret og skabte det smukke område, vi  bor i nu.

Senere var bækken stadig så bred, at der sejlede skibe på den – helt op til Lading. Deraf navnene Skivholme (Skibholme) og Lading – ladepladsen. I bronzealderen, hvor de store gravhøje blev bygget på Borum Eshøj mellem Skivholme og Borum, levede de blandt andet af det, de fiskede i floden – nu bækken. Sammenhængen mellem fortid og nutid føles så klar – som en ubrudt linje af udviklinger og afviklinger. Som bækkens snoninger.

God weekend.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard