En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Her i Skivholme har vi – naturligvis – en kirke. Det er en gammel landsbykirke fra den tidlige middelalder, og den er berømt for sine fine kalkmalerier, som folk kommer fra nær og fjern for at se.
Foto: Geert Mikkelsen Fortsæt med at læse “Kald mig bare en klokker”
Man hører meget om ulvene syd for Silkeborg for tiden – en er der i hvert fald og måske flere? Nogle synes, det er en god ting – biodiversitet og alt det der. Det er dem, der siger, at ulven nok bare vil æde løs af den store rådyrbestand, og at det da ikke gør noget.
Jeg tror ikke, rådyrene ser det helt på samme måde? Fortsæt med at læse “Ulven kommer?”
Vend ryggen til februarvejret. Forestil dig en græsk ø. Du sidder og venter på en hyggelig taverne, lyden af bouzouki musik fra en lidt skrattende højttaler, lugten af solvarm hud fra din arm, følelsen af lidt stram hud på næse og skuldre. Farverne er klart blå og klart hvide.
Så kommer maden ind – lammeryg, græske kartofler og en græsk salat med hvidkål. Lige til at gøre efter derhjemme. Fortsæt med at læse “Lammeryg – en græsk middag”
‘Vi danskere’. Kan den vending også drive dig til vanvid? Journalisternes yndlingsvending – dette altomfattende vi. Vi gør ditten og datten – vi er ikke gode nok til ditten og datten. I avisen stod der: Vi tager alt for meget morfin. Hvem er de der ‘vi’? Jeg har aldrig taget morfin i mit liv. Og ‘vi fravælger sellerien’. Det gør jeg da ikke – jeg elsker selleri. Fortsæt med at læse “Vi danskere… cannabis, morfin og selleri”
Hvorfor tage den gamle traver op igen? Frugtkage med smuldredej? Og så med gamle, runkne æbler? Uoriginalt.
Ja. Uoriginalt – uden pynt og glimmer – men med den dejligste koncentererede smag af bagte æbler under et sprødt og sødt låg.
Tykkam – den gammeldags oksesteg. Den, der skal steges langsomt i gryde, til den bliver mør og lækker. Krydret med enebær for skarphed, hyldeblomstsaft for krydret sødme, lidt bacon for det røgede, laurbærblade og peberkorn – og med tilbehør fra haven.
Dansk mad, når det er bedst. Fortsæt med at læse “Oksesteg, gammeldags og på nordisk – med hyben og porrer”
En kalveculotte er en lille lækker steg. Man skal bare lige have styr på, hvordan den skal skæres, for det kan godt drille lidt, at fibrene går to veje i en culotte. Hvis man skærer på langs af fibrene og ikke på tværs, kan man sidde der og tygge endnu til jul.
Fortsæt med at læse “Culottesteg – hvordan skal den skæres?”
… og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.
En bæk, der snor sig igennem en eng. Elverpigernes eng. Hvor der vokser gule iris og engkabbelajer. Hvor de små, sorte køer græsser hele sommeren.
Der er meget god mad, der ikke koster en formue. For eksempel champignonsuppe – varmende, velsmagende og velourblød om end en smule grågrumset i farven. Champignon er hvide at se på ovenfra, men lamellerne er mørke, og det giver farve til den beige suppe.
Den del af vinteren, der føles længst, er den sidste. Den, der varer hele februar og også ofte en god bid ind i marts. Den del, hvor lyset kommer igen, men foråret lader vente på sig. Alligevel kan det sagtens være en dejlig tid – hvis der bare er sne. Træls at køre i? Ja da. Men smukt at se på.
Dalsgaard i Skivholme 