Jeg er vild med den agurkesalat. Den er frisk, syrlig, sød, stærk og krydret på den der rene måde, som kendetegner mange thai-retter. Og den er virkelig hurtigt lavet.
Fortsæt med at læse “Thai-inspireret agurkesalat”Tag: Opskrifter
Det her er hovedkategorien opskrifter. Jeg har forsøgt at lave underkategorier til den, for der er over 500 opskrifter, og det er mange at bladre igennem. Søger du noget specifikt, er det nok en endnu bedre ide at bruge søgefeltet øverst til højre på siden.
Lammekølle på grill
Årets påskelammekølle blev stegt i grillen i år. På bedste Middelhavsvis. Det var helt mørkt, før den var færdig, og Bondemanden i sin rolle som uovertruffen Grillkonge måtte have pandelampen i brug for at tjekke stegetermometeret. Man bor vel på landet og har styr på sit grej, ikke?
Så flot blev den. Og den blev lige så lækker, som den så ud.
Påskesmåkager med citronskal og et strejf af rosmarin
Rosmarin er ikke det mest almindelige småkagekrydderi, men hvem siger også, at en småkage skal være almindelig? Småkagerne her er italiensk inspirerede, og de er både søde, friske, krydrede og sprøde.
Fortsæt med at læse “Påskesmåkager med citronskal og et strejf af rosmarin”
Olivensnegle med majsmel og spelt
Dekorative snegle med sprød kant, saftig krumme og en herlig smag af oliventapenade. De er gode til et glas vin, som tilbehør til suppe eller… bare fordi de er der. De er svære at gå forbi, mens de står der og venter på, at søndagssuppen skal blive færdig.
Koteletter i citron- og kaperssovs
Den sene vinters frugter er citrusfrugterne. Især citroner. Gule, skarpe, friske og klare som lyset, der kommer igen.
Her er opskriften på en lækker citronsovs med kapers. Vi stegte koteletter til, men man kan såmænd ligeså godt lave den med en schnitzel – gris eller kalv, med kyllingefilet, eller hvad man nu har lyst til. Fortsæt med at læse “Koteletter i citron- og kaperssovs”
Glasnudler med thaikrydret svinekød
Både inde og ude trænger vi til farver og varme nu. Med mad er det let. Gulerod og forårsløg giver kulør og chili og ingefær giver varme. Var det bare så let udenfor også…
Her er opskriften på en panderet med glasnudler og svinekød krydret med ingefær, hvidløg, chili, soya og oyster sauce – nem og rigtig god til en hverdag.
Fastelavnsboller med creme og remonce med marcipan
Små, runde boller med lækkert fyld af vanillecreme og remonce med marcipan. Sådan skal gode fastelavnsboller være efter min mening. De er ikke særligt prangende. Ikke særligt pyntede. Men – hvor er de gode. Og så kan de fryses og tøs op efter behov.

Jeg holder mest af de enkle, gammeldags fastelavnsboller. Dem uden fløde, farver og flitterstads. Smagen skal til gengæld være storslået, og det er den i bollerne her. Fortsæt med at læse “Fastelavnsboller med creme og remonce med marcipan”
Luftig selleripure med karamelliserede selleritern
Går du lige nu og tænker over, hvad du skal lave som tilbehør til lørdagsbøffen? Eller til tirsdagsfrikadellen eller onsdagsfarsbrødet? Må jeg komme med et forslag?
Luftig selleripure med glaserede selleritern.
Fortsæt med at læse “Luftig selleripure med karamelliserede selleritern”
Vildtgryde: rådyrbov i klassisk vildtsovs
Det er sjældent tilfældigt, at noget bliver en klassiker. Der er som regel rigtig gode grunde til det. Den gode vildtsovs, smagt til med Danablu og ribsgele, er lige præcis sådan en klassiker.
Normalt laver man den til stegt dyrekød, men i en gryderet med rådyrbov er den mindst lige så god.
Fortsæt med at læse “Vildtgryde: rådyrbov i klassisk vildtsovs”
Nytårssalat med laks og tun
Nytårssalaten med laks og tun er der kommet nogle spørgsmål til, så her kommer opskriften. Den er lavet af, hvad vi nu havde i fryser, køleskab og skab, så der er faktisk ikke nogen særlig plan bag.







