Peberrodssovs til kogt oksebryst

Mere gammeldags mad end mad med peberrod kan man næsten ikke finde. Man har dyrket peberrod i Danmark i hundreder af år.  Peberrod er en af de planter, munkene dyrkede i klosterhaverne i middelalderen.

Så med fødderne fast forankret i historien stod den i går på kogt oksekød med peberrodssovs og hvide kartofler. Fortsæt med at læse “Peberrodssovs til kogt oksebryst”

Nytårsforsætter?

Den slags mennesker, der nødig vil lade en mulighed for at bekymre sig gå deres næse forbi, er begyndt at gøre klar til næste års første selvsving. De er ellers knapt nok færdige med sidste runde, hvor de bekymrede sig om, hvorvidt kanel var usundt, og om hvor mange gange de skulle gå om juletræet for at forbrænde julemiddagen. Men nu er det alvor. Januar. Den måned, hvor flest har det værst. Med vilje.

De svinger svøben over egen ryg med uopnåelige nytårsforsætter, der er dømt til at mislykkes. Om alskens forsagelse. Om at blive åletynd på en måned. Om aldrig mere at spise eller drikke – overhovedet. Måske højst en smule vand.

Billede2

Det værste – for omgivelserne – er, at de også underholder vidt og bredt om det, selvom ikke en sjæl kan se, om de vejer et par kilo mere eller mindre – og faktisk også er ret ligeglade.

Rolig nu – det går altsammen. Lad badevægten blive dybt inde i skabet for nu. Lev normalt i januar – og normalt er jo uden chokolade, småkager og andefedt, ikke? – og se så, om slutningen af januar ikke byder på samme vægt og omkreds, som begyndelsen af december gjorde. Al sandsynlighed taler for det. Og så har man måske haft en interessant måned med sjove, udadvendte oplevelser i stedet for en med selvoptaget, dyb koncentration om egen ufuldkommenhed og mangler.

Januar er præcist lige så mørk som december – til gengæld er der ingen pynt, julelys eller hyggelige julefilm. Man må altså selv gøre noget for at komme helskindet igennem den.

Jeg vil gå på biblioteket og låne gode bøger, som jeg vil hygge mig med om aftenen. Og jeg vil lave god mad – ikke julemad, men god mad med kål og vintergrøntsager og masser af smag.

Billede3

Det er heller ikke slut med stearinlys og varme tæpper. Eller med duftende hyacinter.

Billede4

Jeg vil gå tur med hunden, som jeg plejer – og jeg vil nyde turene ligeså meget, som hunden gør.

Billede1

Og måske gå til en koncert med opløftende, dejlig musik – eller en tur i biografen til en rigtig feel-good film.

Jeg synes nemlig ikke, jeg har været så slem, at jeg skal straffes hårdt hele resten af vinteren. Og det har du nok heller ikke været.

God mellem jul og nytår weekend.

Nisserne kommer

Vi kommer tættere og tættere på juleaften. Og nu begynder nisserne at komme frem. I et glimt aner man en rød hue, der smutter lige i øjenkrogen. Det er sjældent, det lykkes at fange dem i et blik, endsige med kameraet. Men det lykkedes her. Det var nok på grund af den forførende duft af risengrød, der stod og kogte stille på komfuret.

Fortsæt med at læse “Nisserne kommer”

Småkager med frisk ingefær, rosmarin og appelsin

Småkager med julesmag og lidt utraditionelt indhold. Kagerne har en umiskendelig smag af jul – men det er jul med pift i. Pift fra fintrevet appelsinskal, fintrevet frisk ingefær, hakket rosmarin og krydderier.

Fortsæt med at læse “Småkager med frisk ingefær, rosmarin og appelsin”

Parmesankoteletter med salvie og citron

Svinekød og salvie er verdens bedste venner. De passer sammen og bringer det bedste frem i hinanden. En kotelet paneret med revet parmesan blandet med finthakket salvie og revet citronskal er ikke det værste, man kan blive udsat for en kold onsdag aften – eller hvilken som helst anden aften for den sags skyld.

Fortsæt med at læse “Parmesankoteletter med salvie og citron”

Gulerodsbrud

Gulerodsbrud fik jeg første gang for mange år siden, da vi boede inde i Aarhus. De havde dem i kiosken på Langelandsgade, der solgte frisk brød fra en bager om søndagen. De var noget nyt dengang. Bløde, med bid fra solsikkekernerne og søde af honning og gulerødder. Siden er der sket så meget. , og jeg havde helt glemt dem indtil en dag, da en tidligere kollega og jeg snakkede om fordele og ulemper ved forskellige typer mel.

(Billederne er selvfølgelig i sort-hvid for at understrege det nostalgiske…) Fortsæt med at læse “Gulerodsbrud”

Rådyrbov i gryde med gode grøntsager

Jægersmanden har haft jagtlykken med sig. Der er rådyr i fryseren. Lørdag blev en rådyrbov tøet op og lavet til en lækker gryderet med grøntsager, enebær og rosmarin – en oplagt mulighed for at spise efterårets bedste ‘comfort food’ som tilbehør – mos. Denne gang med pastinak og kartofler – halvt så meget pastinak som kartofler – og gratineret med et par smørklatter.

Fortsæt med at læse “Rådyrbov i gryde med gode grøntsager”

Farsbrød med lækkert grøntsagsfyld

Et fyldt farsbrød med masser af grøntsager i midten er slet ikke det værste, man kan blive udsat for. Retten er det, man kan kalde en ‘undgå madspild’ opskrift, for den kan varieres i det uendelige.

Det er kun metoden, der er den samme hver gang. Fortsæt med at læse “Farsbrød med lækkert grøntsagsfyld”