Risengrød og nisser er uadskillelige

Hvis der er noget, nisser er vilde med, er det risengrød. Det er en kendsgerning, der understøttes af de nissotrologiske undersøgelser, foretaget af Center for Nissologi under Aarhus Universitet, der fremlægges hvert år i december i pædagogisk og let tilgængelig form for hele landet: Et afsnit om dagen i 24 dage.

Ligesom med fuglene i haven kan man selv gøre meget for at give nisserne gode livsbetingelser. Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at man tror på dem. Lidt i hvert fald. Og ligesom med fuglene er det vigtigt, at man fodrer jævnligt. Helst med risengrød og pebernødder. Spelt og bulgur kan nisser slet ikke optage næringsstoffer fra. Og man kan sørge for, at der er steder, hvor nisserne kan opholde sig uforstyrret. En helt almindelig stald for eksempel.

Billede1

Man kan også sørge for, at der ikke er ryddet op på loftet. Hvis man har en gyngestol og måske et par gamle sække, som katten kan sove på, er det godt. Katte og nisser har nemlig altid levet sammen. Derfor er det også godt at have en kat.

Tænk bare på den tætte alliance mellem nissefar og katten i deres fælles kamp mod rotterne under Slaget om Grøden, som det hedder i nissernes historiebøger.

Billede9

Lidt rod på hylder og i kroge er også godt – og en ikke helt ordentlig have er simpelthen en nødvendighed. Der skal jo være noget at gemme sig bag.

Vil man lave en god, gammeldags risengrød, for at gøre både nisser og nissevenner glade, mætte og tilfredse, er der mange opskrifter. Min er lavteknologisk. Ingen mikroovn – det er lidt ujulet med mikroovne. Ingen høkasse – så skulle jeg jo have tænkt på risengrød allerede om morgenen.

Nej – den helt gammeldags metode. Kog 125 g grødris op i 2 dl vand (så brænder grøden ikke på) og spæd så til med en liter mælk – god mælk. Sødmælk. Bring det langsomt i kog under omrøring. Rør derefter i det tit og ofte, til grøden er færdig. Det tager 45 minutter til en time og giver tid til, at man kan stå ved komfuret og læse i sin krimi imens. En stille julestjernestund.

 

Til sidst salter man grøden – med cirka en teskefuld salt, rører godt rundt – og så er det spisetid.

Husk masser af kanelsukker med masser af kanel i – en smørklat smør – på – og selvfølgelig en nisse- eller juleøl.

Billede6

God weekend.

Nisserne kommer

Vi kommer tættere og tættere på juleaften. Og nu begynder nisserne at komme frem. I et glimt aner man en rød hue, der smutter lige i øjenkrogen. Det er sjældent, det lykkes at fange dem i et blik, endsige med kameraet. Men det lykkedes her. Det var nok på grund af den forførende duft af risengrød, der stod og kogte stille på komfuret.

 

Oppe på det gamle loft over B&B’en pusler det, og risengrød og pebernødder forsvinder – helt af sig selv. Der er skeptikere, der siger, at det bare er mus Billede7, der er søgt ind på loftet, fordi det er koldt udenfor. Men det tror vi ikke på, vel? I et hus, der stammer helt tilbage fra 1700-og-noget er der selvfølgelig nisser. Masser af nisser. Nogle er drillenisser, der gemmer ens ting. Det er de tyske Alzheimernisser, der indvandrede engang i forrige århundrede, og som har spredt sig både på land og i by.

Billede1

Og der er hyggenisserne, der altid er et sted lige i nærheden af der, hvor der bliver lavet mad. Eller hvor der står noget lækkert og køler af. De ligner lidt katte og hunde, men nej da – i december er det nisser.

Billede2

Og så er der dem, der bare er der. Dem man ikke ser, men kun aner tilstedeværelsen af. Det er de gamle nisser, de oprindelige.

Billede3

Et glimt af rødt bag en grønkålsplante. Et lillebitte fodaftryk i sneen. Noget, der får egernet til at kigge op fra foderbrættet og hilse høfligt. Noget, der bare er der, og som skal være der. Lidt mystik – og poesi – i december.

God torsdag.