Mikado, humle og græskar

Det er så dejligt at have nok af de ting, man gerne vil have nok af. Og hvad vil man egentlig ikke gerne have nok af? Er det ting, man ikke synes særlig godt om – ja, så er ingenting af den slags jo helt nok. Så nok er nok noget, vi allesammen nok gerne vil have.

Jeg har pyntegræskar nok i år. Også så mange, at jeg glad deler ud til familie, venner og bekendte. Og så får de også nok. Nok er nemlig delsomt, når der er nok af nok.

Og spøg til side – det er dejligt at have nok at pynte med. Især når det er så nemt som med pyntegræskar. De skal bare lægges i små eller større grupper hist og her, hvor der trænger til en farveklat udenfor.

Billede4

Eller de skal lægges i et fad sammen med en blomst eller to, der passer til dem.

Billede2

I år har vores humlehegn blomstret overdådigt.

Billede6

Den sarte lysegrønne farve i humlekopperne

Billede7

passer helt fantastisk stukket ind mellem lysegrønne pyntegræskar.

Billede5

For at give højde i dekorationen, har jeg stillet en Mikado-plante i midten. En superenkel og dekorativ dekoration, der holder  mindst måneden ud.

Billede8

Mikado-planten er en spøjs, men meget dekorativ plante. Egentlig er den en sumpplante, der hører hjemme i Brasilien, så det kan godt være svært at efterligne dens bedste livsbetingelser her. Den vil gerne have fugtig, men ikke våd jord, og så vil den gerne vandes fra bunden. Den vil også gerne have fugtig og varm luft – det vil vi nødig, så Mikadoen er nok mest at betragte som en tidsbegrænset fornøjelse – den slags potteplante, man kalder en ‘buket i en potte’. Men køn, det er den – også sat sammen med andre planter fra nordligere himmelstrøg.

God onsdag.

Pyntegræskar

Det er ikke kun et godt svampeår i år. Det er også et godt græskarår. De har myldret frem, og nu er det tid til at høste dem. Græskar i alle farver og størrelser – både spiselige og absolut uspiselige. For pyntegræskar skal man ikke spise. De er faktisk giftige, næsten allesammen. Nogle få er ikke – men hvem har tænkt sig at lægge krop til en tester?

Smukke, det er de. Faktisk er de en dekoration i sig selv. Her er resterne af mine – de blev plukket i går:

Billede5

De kan bruges både ude og og inde.

Inde på et fad sammen med et par lys og en blomst.

Billede1

Eller ude i opstillinger med lidt efterårsplanter.

Billede4

De kan pynte fra nu af, og til det bliver den tid, hvor julepynten overtager. For – helt klart – ingen årstid uden pynt. Det ville da blive så kedeligt.

Jeg købte en lille plasticbakke med frø og jord i Netto i foråret. Den kostede en tier, og den har givet omkring 100 pyntegræskar. I frøpris er det 10 øre stykket. Så kommer der jo vand, såjord, gødning og tid til – men alligevel er det fundet til de penge. Jeg såede frøene i avispapirpotter i maj måned, og plantede dem ud i markbedet i begyndelsen af juni.

Nu kan du nok spørge om, hvad man dog skal med 100 pyntegræskar? Det er også flere, end jeg troede, jeg ville få ud af det, men jeg har brugt dem som ‘i stedet for en blomst’, og en kassefuld fik jeg byttet til et par skønne, store kuglekrysantemum i en blomsterbutik inde i Aarhus. Og så står de hist og her og allevegne i haven og huset og pynter stille og roligt. Det er alt, hvad man kan forvente af et pyntegræskar. Men er det ikke også nok?

Billede3

God onsdag.