Vi skal lige om i skovhaven. For især i skovhaven prøver jeg på altid at have noget gult i blomst. Lysegult og hvidt. Begge farver er så smukke i skyggen, og skygge er der rigeligt af der. Skovhaven er i høj grad en forårshave. Om sommeren lukker de store træer lyset ude.
Alligevel er der altid et eller andet i blomst, og også nu i sensommeren blomstrer det gult derude.
Fortsæt med at læse “Gult i sensommerhaven”Stærene er begyndt at samle sig og lave små ‘sort sol’ opvisninger over marken. Luften er stadig fuld af svaler. De er også begyndt at finde sammen i grupper før den lange rejse.
Det er blevet vejr til at dele og plante stauder om, og vi har haft en dejlig have-weekend, der startede med plantesalg og en rundtur i haven hos Staudeblomsten, hvor der stadig er masser af blomster her i det, der nu i dag er blevet den sidste tredjedel af september.
Fortsæt med at læse “Det begynder så småt at blive efterår”Efter en ikke særligt imponerende august sætter vi nu vores lid til september. September med den klare luft, den blå himmel og stadig fuldt knald på roser, sensommerstauder og hortensia.
Der er en søndagsstille ro
imellem træer og tage
en munter glæde ved at gro
som var det sommerdage…
Farverne siger september, men vejret siger juli. Det er så dejligt med sådan et par sommerdage i september. Fortsæt med at læse “Sommer i september”
Det sker pludseligt, ligesom det pludselig igen bliver mørkt om aftenen. Det føles, som om det sker fra den ene dag til den anden. Det er som et badeværelsesspejl, hvor duggen fordamper, når man åbner vinduet, eller som fedtede briller, der bliver pudset.
Septemberluften. Fortsæt med at læse “Velkommen tilbage, klare luft”
Det er sensommer nu. Rigtig sensommer. Lange dugstriber om morgenen, og farveskift i hortensiaerne.
Syrenhortensiaen er ved at skifte farve fra hvid til lyserød. Den ældes med ynde. Fortsæt med at læse “Farveskift i sensommeren”
Hele sommeren har den store jernkurv stået tom. På grund af tørken, der gjorde det temmelig besværligt at holde liv i noget som helst. Især noget i flade beholdere. Men nu er der kommet liv i kurven igen.
Ordet sensommer rummer så meget. Frydefuld sommer endnu, men også et vist vemod over, at det er den sene sommer, og at det ikke varer ved. Måske er det derfor, man glædes så meget over sensommerens blomstervæld.
For planlægger man Fortsæt med at læse “Besøg i Claus Dalbys sensommerhave”
I 1997 var september lang, varm og solrig. Siden tror jeg ikke, jeg har oplevet så skøn en september som den i år.
Sol, varme og gyldent lys.
Efterårsfarver så småt på vej i skoven og i hegnene – og morgendis. Fortsæt med at læse “En fantastisk september”
Den smukke jernkurv, jeg købte hos Anette fra Anettes Flora, var kommet til at se lidt trist ud. De gule margueritter, der ellers havde pyntet siden starten af juni,
var efterhånden blevet livstrætte, og de endte deres dage på de evige kompostmarker. Fortsæt med at læse “Sensommerkurv”
Dalsgaard i Skivholme 