Det er ikke kun et godt svampeår i år. Det er også et godt græskarår. De har myldret frem, og nu er det tid til at høste dem. Græskar i alle farver og størrelser – både spiselige og absolut uspiselige. For pyntegræskar skal man ikke spise. De er faktisk giftige, næsten allesammen. Nogle få er ikke – men hvem har tænkt sig at lægge krop til en tester?
Smukke, det er de. Faktisk er de en dekoration i sig selv. Her er resterne af mine – de blev plukket i går:
Der er én ting, der mangler i vores have. Et stort gammelt valnøddetræ. Hvis vi havde haft et, ville jeg lave valnøddesnaps – og drikke alt for meget af den – og jeg ville bage småkager med valnødder rigtig, rigtig tit – og spise alt for mange af dem også. Så måske er det ok, at vi ikke har et valnøddetræ?
Valnøddernes blanding af bittert og sødt er uimodståelig. Også i småkager.
I sidste uge begyndte svalerne at samle sig i små flokke på elhegnets tråde. Snart er de væk. Smuttet. Afsted til de varme lande. Der mangler ligesom noget i billedet, når de er væk. Deres kvidren og fabelagtige flyvekunst tager de med sig.
Man kan lugte efteråret. Våd jord, skarp luft, blade på jorden, nedfaldsfrugt – og en lille smule komøg.
‘Kagen for den Travle Husmor’. Skønt navn, ikke? Det er en gammel opskrift. En, jeg er opfodret og opfostret med, og en kage, der kan varieres i det uendelige. Endnu en af grundopskrifterne.
Sæt det indre lydspor på. Carl Nielsen: Tågen letter.
De sidste morgener har givet os en helt særlig skønhed.
Tæt tåge, der letter i takt med, at solen står op over bakkekammen. Klokken seks ligger tågen tykt, klokken ni er den væk. Tågen hyller det hele ind i et nærmest mystisk skær, der dæmper lydene omkring en og sender lyde langt væk fra tydeligt igennem.
Tågekrystallerne reflekterer lyset.
Når solen kun lige titter over horisonten bliver skyggerne lange.
Endelig – lange ben.
En dejlig tid at gå tur med hunden og vågne helt ud i fingerspidserne inden dagens mange gøremål.
God onsdag.
Lørdag morgen. Stille vejr. Stille landskab. Lidt dug og en sol, der får mere og mere magt.
Hveden er moden, grågylden og nikkende.
Det er høsttid.
Lørdag eftermiddag. Absolut ikke stille mere. Mejetærskeren brøler og støver.
Kornvognen er klar.
Den fyldes igen og igen.
Og tømmes igen og igen.
Gyldne, tørre hvedekorn. Mange tons.
Lørdag tidlig aften. To maskiner vender snuden hjemad.
Høsten er i hus, og de lange halmbunker ligger klar til at blive presset i dag. Halm til stalden, halm til køernes varme seng til vinter.
Nu kan man igen se rådyrene løbe over marken – og højt oppe svæver musvågen og glenten – nu kan de igen se musehullerne.
Om kort tid skal der pløjes og sås til igen. Årets gang – naturens kredsløb. Det føles så rigtigt.
God søndag.
Let at få til at gro. Let at dele. Let at opbevare om vinteren. Køn. Både blade og blomster. Der er mange forskellige slags – forskellige blade, forskellige blomster.
Jeg elsker mine lykkekløver, der fylder krukkerne på brønddækslet. Det startede alt sammen med et enkelt løg af den tofarvede med de røde blomster. Et par år efter kom en enkelt potte af de røde til, og et par år efter kom de ensfarvede grønne med de hvide blomster. Nu er der spandevis af løg og løgknolde – og pottevis af lykkekløver.
De tofarvede har små løg, der deler sig lystigt igennem sommeren. De røde og lysegrønne har rodknolde, slangeformede, der vokser sig til en hel ormegård. For begges vedkommende gælder det, at de ikke kan tåle frost, og at man skal tage potterne ind om vinteren. Men har man ikke plads til det, graver man bare løg og rodknolde op og lægger dem tørt, indtil det igen bliver forår. Jeg havde dem liggende i en papirpose i bunden af skabet i årevis, før vi fik så god plads, som vi har nu.
Til foråret deler man dem – rodknoldene i utallige småstykker – lægger dem i ny jord, vander og venter. Få uger efter titter de første kløverblade op, og efter en måned til halvanden står de som på billedet. De holder hele sommeren. De yngler som lykkeløver – og man får potterne fyldt ganske gratis med en minimal indsats.
Og pasning hen over sommeren? Bare vand og lidt flydende gødning i ny og næ.
Ikke så dårligt, vel?
I dag skal der høstes hvede. Når duggen er væk, kommer mejetærskeren fra maskinstationen. Bondemanden kører kornvognen. Det bliver spændende at se, hvor meget det giver.
God lørdag.
‘Hvad er det, der flyver rundt ovre i floksene? Er det en sommerfugl?’
‘Det ligner en kolibri.’
‘Jamen, der er da ikke kolibrier i Danmark? Og den har følehorn – det har kolibrier ikke.’
‘Jeg har telefonen her – sid så stille, så jeg kan fotografere dig – gad vide, hvad det er?’
Google: ‘stort nektarsugende kolibrilignende insekt’. Svar: Duehale. En sommerfugl. En sjælden sommerfugl, der ikke ses hvert år i Danmark. Var her sidst i større antal i 2006, står der. Den sidste varme sommer, vi husker. Forvekslingmuligheder: kolibri. Billederne på nettet passer. En sjælden gæst i floksene. Forunderligt.
Og mens vi er ved det eksotiske – hvem bor så i et hul under kældertrappen?
Den her. Stor vandsalamander. Fredet, beskyttet art. Kendes på halen og de gule aftegninger på bugen.
Lille er den – selvom den hedder ‘stor’. Og vi skal nok passe på, når vi går ned ad trappen om aftenen – og hælde lidt vand ud, så den kan få sig et bad.
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.
Jo, Skivholme ER et godt sted at være – også for småkræ.
God onsdag.
Sensommer er det nu. Himlen har fundet sin septemberfarve frem. Morgenluften er klar og lidt skarp, og duggen trækker lange striber på drivhusets ruder. Det er blevet efter sommerferien vejr. Tilbage til skolen vejr. Smukt med et strejf af vemod.
Alle vegne omkring os høster de. Vores hvede er ikke høstet endnu – den har stadig for højt vandindhold, men i køkkenhaven høster vi til den helt store guldmedalje. Kartofler, spidskål, squash af alle slags – og fennikel.
I går prøvede vi ovnbagt fennikel, og det kan anbefales.
Man skal bruge:
1 stor knoldfennikel
30 gram smør i tern
2 spsk revet parmesan
Salt, peber og folie
Skær toppen med bladene af din fennikel og giv dem til den ko, der fortjener den mest. Skær knolden i både, læg bådene i et ovnfast fad, fordel smørternene, drys med salt og peber.
Læg folie over fadet. Sæt fadet i ovnen en halv times tid på 200 grader. Når fennikelbådene er møre, tager du fadet ud, fjerner folien, drysser med parmesan og sætter det ind igen i 5-10 minutter, til osten er smeltet og gylden.
Lækkert tilbehør til fisk, kylling eller gris.
God tirsdag.
Dejen med rugkerner, hørfrø og honning er en af de mest brugbare opskrifter, jeg har på rygmarven.
Den kan bruges til boller, til brød, til trekanter, til sunde sandwichboller… til alle former og faconer.
Fortsæt med at læse “Det grove brød – min basisopskrift”
Dalsgaard i Skivholme 