Lækre og nemme, indiske delikatesser

Bhaji med løg og blomkål er en lækker indisk ret, vi tit laver. Inder-deller kalder vi dem. De smager fantastisk i sig selv, men hvad med tilbehøret? Til forret er det nok med en krydret yoghurt-dip, men spiser man dem til hovedret, skal der ligesom lidt mere til.

Her er opskriften på en indisk gulerodssalat og en krydret, indisk spinatret.

Billede3

Fortsæt med at læse “Lækre og nemme, indiske delikatesser”

Spinatroulade med rejer og laks

Lækker luksusmad, der kan bruges til forret, som frokostret eller til fredagsmad. En spinatroulade med fyld af rejer og røget laks og en blød, frisk og lækker mayo-dressing. Rouladen er ikke bare guf for smagsløgene, den er også guf for øjnene.

Billede5

Fortsæt med at læse “Spinatroulade med rejer og laks”

Lille nem og lækker forret med laks og spinat

Laks og spinat er en rigtig god blanding – klassisk, men det bliver det ikke ringere af. Der er vel en grund til, at det er blevet det. Klassisk altså. Og med den gode hvidvinssauce bliver det ekstra lækkert. Et drys parmesan på toppen for det kunstneriske indtryk fuldender værket.

Fortsæt med at læse “Lille nem og lækker forret med laks og spinat”

Fiskefad med grønt og sprød citrontopping

Her er opskriften på et lækkert fiskefad – en slags ‘fiske-crumble’ med et sprødt låg, der dækker over fisk, en grøntsagsblanding med spinat og gulerødder og et lag kartofler.

Billede1

Fortsæt med at læse “Fiskefad med grønt og sprød citrontopping”

Spinat med ingefær, løg og ristede nødder

Spinat er lækkert tilbehør – men man må altså gerne gøre andet ved spinat end bare at stuve eller dampe det. Med lidt tilsat krudt bliver spinat nemlig et krydret og spændende tilbehør. Lige noget for Skipper Skræk – medmindre han virkelig kun kan spise spinat fra dåse? Jeg har da aldrig set ham spise andet – men det var jo også i dåsernes tid – nede i 60erne og 70erne. Vores spinat var ikke fra dåse, men frossen. Vi lever jo i fryserens tid nu – en kæmpe forbedring. Vi er faktisk ret heldige.

Billede1

Man skal bruge:

1 håndfuld grofthakkede og ristede hasselnødder
1 stort løg i tern
1 spsk fintrevet frisk ingefær
Dampet hel spinat – eller frisk spinat, hvis det er den årstid.
Smør til at stege i og salt

Put de frosne spinatkugler i en gryde med lidt vand og lidt salt og damp dem, til spinaten er kogt igennem, og vandet er fordampet. Mens spinaten koger, kan man lave krydderblandingen. Put en klat smør på en lille pande og lad løgene dampe klare og møre sammen med den revne ingefær. Hak en håndfuld nødder groft og rist dem på en pande.

Læg spinaten nederst i skålen med løgblandingen ovenpå og pynt med nødderne.

Det smager forrygende til kraftigt smagende mad som vildt eller oksekød. Vi lavede rådyrfrikadeller af dyrehals – men mere om det i morgen.

Nu er det tid til at være ude i det gode vejr – måske til at gå sig en tur? Gennem markerne, der for den optimistiske er begyndt at se en anelse grønnere ud, og over til skoven. Jeg tror, hunden gerne vil med.

Billede7

God søndag.