Jalapeno Jam, chilimarmelade, er en specialitet fra Texas, og det her er den nemmeste udgave af Jalapeno Jam, jeg har hørt om endnu. Og den er superlækker – helt perfekt blanding af sødme og ild.
Fortsæt med at læse “Jalapeno Jam”Kategori: Sylt
Grenene knækker næsten under vægten
Fra mit køkkenvindue ser jeg over på mirabelletræerne på den anden side af vejen. Når de står bare om vinteren, når de blomstrer i det tidlige forår,
og nu hvor grenene næsten er ved at knække under vægten fra mængder af næsten moden frugt. Fortsæt med at læse “Grenene knækker næsten under vægten”
Tomatoverflod = 3 slags chutney
Den opmærksomme læser vil nok have set, at der igår i ‘Cafe Det Rodede Landkøkken’ stod en stor kasse tomater lige ved siden af kokken.
Kassen – med top på – blev anskaffet hos en indvandrergrønthandler i Aarhus for formedelst 25 kr. Fortsæt med at læse “Tomatoverflod = 3 slags chutney”
Professorens Pomeransmarmelade
Pomeranser er en vinterfrugt. En bitter citrusfrugt, man kun kan få i kort tid hvert år. I december og januar og måske et par dage ind i februar. Den dufter himmelsk – mere citrusagtigt en nogen anden citrusfrugt. Spis den ikke rå. Den er meget, meget bitter – men fantastisk i marmelade.
Dette glas med smuk, solskinslysende pomeransmarmelade har jeg fået af professoren i den gruppe på universitetet, hvor jeg arbejder. Han har selv lavet den – deraf navnet Professorens Pomeransmarmelade. Egentlig er det lidt af en tilsnigelse, for opskriften havde han altså fået af sin kusine, Gunvor. Men Professorens Pomeranser – det klinger nu godt, så lad det blive ved det.
Opskriften på en dejligt stor portion kommer her. Direkte fra Gunvors til professorens køkken og videre ud til mit – og nu til dit køkken.
Man skal bruge:
3 kg pomeranser
3 økologiske citroner
3 kg sukker
Rød Melatin til 6 kg frugt
Fremgangsmåde:
Kom frugterne i en gryde, dæk med vand og kog dem, indtil de er som punkterede bolde. Lad dem køle af i vandet – gerne natten over.
Halver frugterne, klip det mørke stykke, hvor stænglen har sidde af, og skrab frugtkødet ud med en ske. Kom frugtkødet tilbage i saften i gryden og kog saft og frugtkød i en halv times tid. Si saften og kasser frugtkødet. Bring saften i kog med cirka halvdelen af sukkeret og lad den koge i 10 minutter.
Skær frugtskallerne i tynde, tynde strimler, og hak dem groft, når de er strimlet på den ene led.
Hæld nu 1 – 1,5 l af saften fra, si den og hæld den på flasker. Saften smager himmelsk i salatmarinader, i sovs, i sammenkogte retter eller i desserter – hældt over is for eksempel.
Kom herefter de strimlede og hakkede frugtskaller i resten af saften, bring det i kog og lad det koge i 2 min. Kom resten af sukkeret i – hold eventuelt lidt tilbage – kog op og smag til, så marmeladen ikke bliver alt for sød. Den skal have lidt bittert bid.
Tilsæt melatin efter anvisning på posen, skum af og hæld marmeladen på atamonskyllede glas. Luk dem med det samme og sæt dem koldt med det sammen. Det bliver marmeladen mere stiv af.
Nu har man masser af pomeransmarmelade. Nok til at spise på ristet brød på engelsk vis – eller på en ostemad – der smager det næsten allerbedst.
Og man har nok til at forære et glas til en kollega – hvis man da er en gavmild og meget rar sjæl.
God Søndag.
Hyben- og chilimarmelade
De sidste linjer fra årstidens yndlingssang, Septembers Himmel er så Blå:
Om modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosenpragt
dit røde hybenhjerte…
Årets sidste hyben blev plukket og renset i søndags. Det tager sin tid at rense hyben. Men det er besværet værd.
Syltede rødløg
Rødløg er så smukke, at de fint egner sig i dekorationer. Jeg så en meget smuk en i går, og jeg har fået lov til at vise den her til inspiration af Aase Petersen, der har lavet den og taget billedet. Smuk, ikke? Aase skriver selv, at hun har fundet pynten omkring løgene på en tur i skoven.

Men tilbage til det kulinariske: til syltede rødløg. Fortsæt med at læse “Syltede rødløg”
Syltede peberfrugter
De syltede peberfrugter er endnu en af de nemme og lækre opskrifter. De smager noget i retning af de syltede peberfrugter, man kan købe – bare meget bedre – mere af peberfrugt, og de har mere bid.
Hyldeblomstsnaps
Hyldeblomstsnaps er nem at lave på de afdryppede hyldeblomster fra hyldeblomstsirup – altså mæsken. Det er noget, man bare skal huske at lave. En duftende ‘lille spids’.
Fortsæt med at læse “Hyldeblomstsnaps”Syltet hokkaido med chili og ingefær
I søndags blev der kogt hyldebærsaft og syltet hokkaido i en frisk og spicy version med chili og ingefær.
De syltede hokkaidoskiver er sød-sur-stærke – på samme måde som den sød-sur-stærke orientalske chilisovs er det, og den vil også være det perfekte tilbehør til den slags retter. Fortsæt med at læse “Syltet hokkaido med chili og ingefær”
Højalkoholisk hyld og sommerglæde
Hylden blomstrer, og mon ikke det var på tide at finde en højalkoholisk anvendelse for lidt af årets hyldeblomstsaft? En rigtig ‘forbudt-for-børn’ sag, der kan holde leveren på dupperne?
Fortsæt med at læse “Højalkoholisk hyld og sommerglæde”







