De syltede peberfrugter er endnu en af de nemme og lækre opskrifter. De smager noget i retning af de syltede peberfrugter, man kan købe – bare meget bedre – mere af peberfrugt, og de har mere bid.
Man skal bruge:
1 liter vand og 4 spsk salt til saltlage
6 peberfrugter, renset for kerner og skåret i strimler
4 dl liter æbleeddike og 250 g sukker til marinaden
Gør peberfrugterne i stand og skær dem i strimler. Rør saltet ud i vandet (fint salt er lettest at røre ud). Læg strimlerne i saltlagen og lad dem stå en 3-4 timer.
Hæld saltlagen fra og lad strimlerne dryppe af.
Kog eddike og sukker sammen i et par minutter og put så de afdryppede peberstrimler i gryden. Bring gryden kog igen og kog det hele et par minutter.
Så er pebrene syltet, og det eneste, du nu skal gøre, er at hælde dem på skoldede og atamonskyllede glas. Sørg for, at de helt dækkede af lagen. Sæt låg på med det samme. Du kan tilsætte lidt atamon, hvis du vil.
Faktisk kan de bruges, så snart de er blevet kolde. Men smagen udvikler sig, hvis du venter en dag eller to.
God søndag.
Åhh, hvor ville jeg ønske at jeg havde bare lidt af dit madgen, men det har jeg ikke, jeg elsker god mad, men hader at lave mad. Syntes at der er så meget andet der er vigtigere og sjovere, jo jeg laver mad og kan også godt lave god mad, men det tager så laaaang tid, kan du ikke sende lidt madgen gennem luften til mig, Dit mad ser altid så dejlig ud og jeg misunder dem der har tålmodigheden til det 🙂
LikeLike
Zap – der kom det 🙂 Jeg elsker at lave mad. For mig er det afstressende at gå og nusse i køkkenet – og sjovt, når det kører på de høje nagler med tre slags brød i gang samtidig med, at gryderne er ved at koge over med syltetøj i den ene og hundemad i den anden – lidt som at jonglere. Men du må lave simremad. Det skal bare sættes over, og det passer sig selv, mens du går i haven.
LikeLike
Uhm, de ser gode ud. Tak for opskriften 🙂
LikeLike
Selv tak – de er både gode og nemme, så hvad kan man ønske sig mere?
LikeLike
Yep de smawer nemmerlig godt sådan nogen,og de kan slet ikke undværes i Zigeunerschnitzlerne.der er de et must.Men også i en god hjemmelavet Burger eller fyldte Pandekager er de et Hit.
Go`Søndagsdag til alle i og omkring Skivholme
LikeLike