Hvidt forneden, hvidt foroven

Det er hvidt derude. Ikke af sne, som i den triste, men smukke vintersang, men af blomster. En overdådighed af blomster. Mirabellerne blomstrer i hegnet og langs vejen, så man får helt åndenød af fryd og glæde. Hvidt foroven.

Her et kig ned ad vejen mod der, hvorfra min verden går. Hjemme. Altid et skønt syn, men særlig smukt lige nu.

Der er mange mirabelletræer i hegnene omkring os, og i den smukke dag i går lyste de om kap med solen. Tusinder og atter tusinder af de spinkle blomster.

I den vilde del af skovhaven – i den helt vilde del, hvor naturen går sin gang,

lyser skovbunden også hvidt. Hvidt forneden.

Anemonerne blomstrer også helt overdådigt lige nu. Hver for sig som de fineste små stjerner,

og sammen som et hvidt tæppe.

Klatter af anemoner har også sneget sig ind i havens bede. I bedene har de selskab af de gule anemoner og af de hvide, fyldte anemoner, der lige knapt er sprunget ud endnu. De fyldte og de gule er haveblomster hos os, men de vilde er alle vegne. De charmer sig ind, hvor de har lyst, og det er de velkomne til.

Lidt tilfældighed og glade overraskelser gør kun godt – både i haven og i resten af livet.

God mandag.

Grenene knækker næsten under vægten

Fra mit køkkenvindue ser jeg over på mirabelletræerne på den anden side af vejen. Når de står bare om vinteren, når de blomstrer i det tidlige forår,

Billede6

og nu hvor grenene næsten er ved at knække under vægten fra mængder af næsten moden frugt.

Billede4

Grenene ligger helt nede græsset.

Billede5

Der står flere forskellige slags mirabeller i hegnet. Gule, røde og brogede. Små og spidse og store og runde.

Billede6

Det er langt fra hvert år, der er så mange, men i år er et rigtig godt mirabelår. På grund af det kolde forår havde jeg mine tvivl, men vejret blev godt lige i de dage, mirabellerne blomstrede, og bierne var ude i hobetal.

Billede7

De skal lige hænge lidt længere og modne, og så skal jeg over vejen med spande og kurve. Der skal syltes mirabeller til marmelade og til saft. Jeg plejer altid at gøre begge dele i samme ombæring, for mirabeller safter meget. Lige her kan du se hvordan.

Billede3

Der er nok til alle i år – både til grævlingen, til fuglene, til ræven og til os. Og der skal laves mange glas og flasker fulde, for både marmelade og saft kan holde sig, og det er jo ikke sikkert, at vi er lige så heldige næste år. Faktisk er det ret usandsynligt. Så stor en mængde frugt i år betyder som regel en meget mindre mængde næste år.

God mandag.

Blommesyltetøj med ingefær og limesaft

Måske kan I huske det tidlige forår? Da mirabellerne blomstrede? Jeg var bange for, at det var for koldt til, at bierne ville komme ud og bestøve dem. Det var det. Der er ingen mirabeller. Eller rettere sagt – der var én.

Og én mirabel kan man ikke lave mange glas marmelade af – for slet ikke at snakke om flasker med saft. Det må blive næste år – hvis vi er heldige med et lunt forår.

Blommerne blomstrer en smule senere end mirabellerne, og det er jo heldigt nok. Derfor er der blommer i år. Vi har ikke noget blommetræ, men det er der jo heldigvis gode og gavmilde mennesker, der har, og lørdag aften kom jeg hjem med en dyrebar last – en stor skål smukke, modne og lækre blommer.

Man kan kun spise så og så mange blommer, så resten blev lavet til krydret blommesyltetøj med ingefær. Ingefær giver lige blommerne et ekstra pift.

Skulle du være lige så heldig, kommer der en opskrift her.

2 kilo blommer – udstenede og skåret i kvarte
2 spsk friskrevet ingefær
Saften fra 2 lime
1 kilo sukker
Evt. rød Melatin og Atamon til at skylle glassene i.

Bring blommerne meget, meget langsomt i kog sammen med ingefær og limesaft, så de safter undervejs. Lad dem koge møre – ca. 10 minutter. Rør ikke for meget i det. Det slår blommerne i stykker, og lidt frugtklumper må der gerne være.

Tilsæt sukkeret, bring det i kog igen og lad det koge igennem.

Hvis du, som jeg, ikke kan lide alt for flydende syltetøj, så tilsæt rød Melatin. Følg brugsansvisningen bag på posen.

Hæld syltetøjet på atamonskyllede glas og sæt låg på med det samme.

Jeg er glad for Melatin (der i bund og grund er pektin i tørret form), fordi det giver syltetøj og marmelade en god konsistens uden alt for meget sukker. Skal man koge marmelade efter den gammeldags metode (fra før krigen – altså 2. verdenskrig – der er jo snart så mange at vælge imellem), skal der mere sukker i – både for konsistens og for holdbarhed.

 

God onsdag.