Det her er hovedkategorien opskrifter. Jeg har forsøgt at lave underkategorier til den, for der er over 500 opskrifter, og det er mange at bladre igennem. Søger du noget specifikt, er det nok en endnu bedre ide at bruge søgefeltet øverst til højre på siden.
I England fik vi en gang stegt ungand i en sovs af friske kirsebær – og vi ved jo fra julemaden, at det, der passer til and, også passer til gris. Til jul er det rødkålen, men til en sommersteg er kirsebær en rigtig god ide. Fortsæt med at læse “Svinekam med kirsebær”
Det der kyllingelevermos, du ved – det der italienske mos, man putter på de der små stykker ristet brød til forret nede i Talien? Hvad er det nu, det hedder? Nåh – du mener crostini di figatini di pollo? Ja, netop – det der mos.
Hjemme hos os hedder det altid ‘det der kyllingelevermos, vi fik i Firenze’, og det er et hit som nippemad.
Man skal bruge:
250 g kyllingelever
1 spsk smør til at stege i
1 hakket løg
2 spsk let hakkede kapers
1-2 spsk koncentreret tomatpure
1 glas hvidvin
Lidt salt og peber – og eventuelt rosmarin.
Steg kyllingelever og løg i smør på en pande.
Når løgene er ved at være bløde, hælder man vin og kapers ved (og rosmarinen, hvis man vil have rosmarin i) og lader vinen koge næsten helt væk. Sådan.
Så er leveren gennemstegt, og det hele skal op i blenderen. Kør det grundigt, så det bliver en fløjlsblød blanding, hæld det over i en skål og smag til med tomatpure. Der skal nok ikke mere salt i, for de små grønne kapers er meget salte.
Server med små stykker ristet italienerbrød – og et par andre slags crostinipålæg. For eksempel svampe sauteret i olivenolie med hvidløg, drysset med citronskal og persille, eller hakket tomat med olivenolie, knust hvidløg og basilikum.
Nippemad til en sommeraften.
God mandag.
I dag får du opskriften på et dejligt fiskefad – en slags ‘fiske-crumble’ med et sprødt låg. Under låget gemmer der sig først i bunden et lag kogte kartofler, så et lag fisk og til sidst en lækker grøntsagsblanding med spinat, løg og gulerødder.
Fortsæt med at læse “Fiskefad med grønt og sprød citrontopping”Første gang jeg hørte om tunsovs til pasta var jeg lidt tvivlende. Tun er da noget, man putter på rugbrød ikke? Eller noget man griller som steaks. Men nej – ikke kun. Tunsovs til pasta med kapers, peberfrugt og hakkede oliven er rigtig lækkert – og billigt.
Man skal bruge:
1 dåse tun
1 hakket løg
1 peberfrugt i små tern
1 spsk hakkede kapers (hak dem for at få smagen ud)
20 grofthakkede oliven – uden sten
Chiliflager efter ønske og behov eller lidt sambal oelek
1 dl fløde
1 dl vand
1 dl hvidvin
Salt og peber
Lidt olie til at stege i
Sauter det hakkede løg, til det bliver blødt og klart, tilsæt tun, peberfrugt, kapers, oliven og et skud chili, hvis du kan lide det. Hæld vin og vand på og lad det koge igennem. Tilsæt fløden og lad det koge igennem igen – jævn evt. med lidt Maizena. Smag til med salt og peber.
Bland med friskkogt pasta og spis med overraskende glæde.
Eventuelle rester smager godt kolde i et pitabrød til madpakken – men de er også meget populære hos hunden og katten, så….. Jeg har en gang lavet retten med tern af resterne af en stegt tunsteak – det blev også godt – og det så lidt pænere ud. Men den slags rester har man jo sjældent.
Det regner nu. Og de hårdt tiltrængte dråber vil få træer og buske til at springe ud i eksplosionsagtig fart. Snart skal græsset slås. Nede i skoven er bøgetræerne begyndt at springe ud, mirabellerne blomstrer, og i morgen er det Kristi Himmelfartsdag. Man kan næsten sige, at i aften er ‘virtuel fredag’.
God onsdag.
Ligesom dem fra Wien ikke spiser wienerbrød og dem fra Hamburg ikke spiser hamburgerryg, spiser dem fra Paris nok heller ikke pariserbøf. Det er nu lidt synd for dem, for det er en lækker og nem ret. Selvom den er blevet lidt glemt. Jeg vil gerne lave lidt reklame for sådan en god gang herremad og hjælpe med at få den ud af glemselens skygge. Det fortjener den.
I går var det blevet sent, før vi var klar til at lave mad. Vi var trætte og sultne, og det virkede helt uoverskueligt at skulle i gang med at skrælle og snitte, bage, brase og – ikke mindst – vente. At lave en pariserbøf stod lige for – maden færdig på 10 minutter.
Til en rigtig pariserbøf skal man bruge en mængde tilbehør:
Revet peberrod
Hakket løg
Hakkede syltede rødbeder
Kapers
Rå æggeblommer (pasteuriserede, hvis du ikke kender hønen)
Og man skal bruge:
Godt brød
Hakket oksekød
Salt, peber og smør til at stege i
Rist brødet på brødristeren på den ene side, smør med et godt lag hakket oksekød på den anden. Steg kødsiden på panden i lidt smør.
Anret bøfferne med tilbehøret inde ved bordet.
Det var let at gå til for os, for vi havde alle ingredienserne klar. Kapers og løg i køleskabet. Kød fra egne køer, peberrod i haven, hjemmesyltede rødbeder i glasset og hjemmebagte boller i fryseren.
Og så de gode landæg, som vi ikke frygter at spise blommerne fra. Hvis du synes, at blommerne ser lidt for orange ud på billedet, er det ikke billedsnyd. De er orange for tiden, for hønsene har spist rød peber. Det er de helt vilde med, og hvem vil stå en hønes lykke i vejen? Men det giver den sjove farve til blommerne.
God torsdag.
En gang i mellem må det gerne være lidt nemt. Nemt og hurtigt. Som for eksempel den her pastaret. Man køber italiensk skinke og artiskokhjerter, og så laver man lige en hurtig sovs af fløderesterne fra weekendens vildtsovs.
Citronskallen giver en lækker frisk smag – og italiensk mad smager bare af forår – især når der er citronskal i. Jeg mindes med længsel den store pose citroner, vi havde med hjem fra Sicilien sidste år – se DET var citroner.
Men mindre kan også gøre det. Faktisk er frosne økocitronskaller, man har gemt i fryseren efter at have brugt saften, en rigtig god og økonomisk ide. De kan sagtens rives, og de smager præcis, som de skal.
Man skal bruge:
1 pk frisk pasta
1,5 dl fløde
1 lille hakket løg
2 fed hakket hvidløg
Revet skal fra en økocitron
Italiensk lufttørret skinke efter lyst, smag og pengepung
Artiskokhjerter (fra dåse eller glas)
Olivenolie til at stege løgene i
Salt og peber
Og – et lille drys fintrevet parmesan – friskrevet
Steg løgene klare sammen med hvidløget. Hæld fløde på, smag til med salt, peber og citronskal. Sådan. Lettere kan det ikke blive.
Skær artiskokhjerterne i mindre stykker og varm dem i sovsen, mens pastaen koger.
Bland den kogte pasta med sovsen, riv skinken i stykker og bland også den i.
Så er der serveret. Og godt nok er det bare en hverdag – men sådan en ret fortjener et glas rødvin. Og det gør du sikkert også.
God onsdag.
Når man har stegt og spist de gode stege fra årets rådyr, er det ofte rådyrhalsen, der ligger tilbage til sidst – lidt glemt i fryseren. Der, hvor man ikke kommer så tit. Nederste venstre hjørne. Sådan en er lidt besværlig, har jeg altid syntes. Har man en kødsav, kan man skære den i skiver og lave en lækker, vild ‘osso buco’ af den. Men uden en kødsav er det lidt besværligt.
Vi fiskede halsen op fra fryseren i lørdags, og der er faktisk ret meget reelt kød på den. Prøver man at skære kødet af den i rå tilstand, bliver det et smadderværk uden meget udbytte. Ikke værd at prøve. Men koger man den først, er det en helt anden sag. Så kan det gode reelle kød let pilles af benene og bruges i en anden ret. For eksempel i en vildtgryde – eller som vi gjorde: som ‘genbrugsfrikadeller’.
Man skal bruge:
1 rådyrhals
Smør til bruning og stegning
3 laurbærblade
15 peberkorn
10 enebær
Salt og peber
Vand
3 kogte kartofler
1 æg
Man bruner halsen godt, hælder vand ved og simrer den i tre timer på lavt, lavt blus med peberkorn, enebær og laurbærblade. Tager den op, sier skyen og piller alt kødet af den.
Så skal kødstykkerne finthakkes – i foodprocessoren –
og blandes med tre mosede kogte kartofler, et æg og lidt salt. Farsen skal formes til klumper i frikadellestørrelse, vendes i rasp og steges sprøde på panden.
De ser ikke ud af meget – men de smager fantastisk.
Af skyen kan man lave en klassisk vildtsovs – den med gele og blå ost. Så skal der bare laves spinat med ingefær og løg, som beskrevet i går,
og koges nogle kartofler.
Et kurfyrsteligt måltid, der mætter godt og gør smagsløgene glade. Det var lige det, der skulle til, efter lørdagens arbejde ude og inde. Og der blev rester – rester til sandwich med sure agurker og salat søndag – og til madpakken i dag.
Nu er der ikke mere rådyr i fryseren. Men den 16. maj lyder startskuddet til bukkejagten igen…….
God mandag.
Spinat er lækkert tilbehør – men man må altså gerne gøre andet ved spinat end bare at stuve eller dampe det. Med lidt tilsat krudt bliver spinat nemlig et krydret og spændende tilbehør. Lige noget for Skipper Skræk – medmindre han virkelig kun kan spise spinat fra dåse? Jeg har da aldrig set ham spise andet – men det var jo også i dåsernes tid – nede i 60erne og 70erne. Vores spinat var ikke fra dåse, men frossen. Vi lever jo i fryserens tid nu – en kæmpe forbedring. Vi er faktisk ret heldige.
Man skal bruge:
1 håndfuld grofthakkede og ristede hasselnødder
1 stort løg i tern
1 spsk fintrevet frisk ingefær
Dampet hel spinat – eller frisk spinat, hvis det er den årstid.
Smør til at stege i og salt
Put de frosne spinatkugler i en gryde med lidt vand og lidt salt og damp dem, til spinaten er kogt igennem, og vandet er fordampet. Mens spinaten koger, kan man lave krydderblandingen. Put en klat smør på en lille pande og lad løgene dampe klare og møre sammen med den revne ingefær. Hak en håndfuld nødder groft og rist dem på en pande.
Læg spinaten nederst i skålen med løgblandingen ovenpå og pynt med nødderne.
Det smager forrygende til kraftigt smagende mad som vildt eller oksekød. Vi lavede rådyrfrikadeller af dyrehals – men mere om det i morgen.
Nu er det tid til at være ude i det gode vejr – måske til at gå sig en tur? Gennem markerne, der for den optimistiske er begyndt at se en anelse grønnere ud, og over til skoven. Jeg tror, hunden gerne vil med.
God søndag.
Når man nu har købt sådan et par smukke auberginer
skal de også bruges. Men hvad skal man vælge at lave af dem? Bondemanden sagde ‘Lasagne’. Så lasagne blev det. Fortsæt med at læse “Aubergine-lasagne”
Salg til levebrug er det, man kalder det, når man sælger sine dyr i levende live. Når man har fået så mange kviekalve, at det er blevet tid til, at nogle af dem skal ud og starte et nyt liv i en ny besætning – eller skal til at være starten på en helt ny besætning.
Salg til levebrug. Det er der, vi er kommet til nu. Fortsæt med at læse “Levebrug”
Dalsgaard i Skivholme 