Gode ben – mad fra Valhal

Gode ben er ikke kun noget for udvalgsmedlemmer, politikere og deres livlæger. Altså doktorerne – spindoktorerne. Det er heller ikke kun noget, en løber eller cykelrytter gerne vil have. Nej, det er en gammeldags, langsom efterårsret. En ret, der falder på det helt rigtige sted efter en lang dag ude.

Billede4

Store gnaveben, med kartofler til  – og sovs. Rigtig brun skysovs, som mange siger, er det allerbedste ved gode ben.

Vores ‘gode gris’ fra i år har optaget meget fryserplads til ben alene. Store ben med en del kød på og ikke særligt meget fedt. Nu er der ikke lang tid til årets slagtning her på gården, og der bliver brug for pladsen i fryseren til oksekød. De gode ben var derfor et oplagt valg til aftensmad i weekenden.

Billede1

Man skal bruge:

Stegeben – nøgleben har mest reelt kød – ribben mest fedt – så mange, der kan være i ens stegegryde.
Smør til bruning
Vand
4-5 laurbærblade
Salt og peber
Meljævning af mel og vand og en dråbe sovsekulør

Brun benene så godt, du kan. Det er ikke let at få brunet hele vejen rundt, for benene buer jo både her og der og kan ikke ligge fladt. Derfor bare: så godt du kan.

Drys dem med salt og peber, put dem i en stegegryde og dæk dem næsten med vand. Tilsæt laurbærblade – en fire, fem stykker.

Bring i kog og skum af – ligesom til suppe. Lad benene simre, til kødet er mørt. Det tager et par timer.

Billede2

Tag benene op og hold dem varme, og kog stegeskyen lidt ind. Skum fedtet af, smag til med salt og peber og jævn med meljævning. Brug bare en dråbe kulør, hvis sovsen ikke er brun nok. For brun skal den være, ellers er det jo ikke brun sovs, vel? Husk, at sovs jævnet med meljævning skal koge i mindst 3 minutter for ikke at smage af meljævning.

Nu er det op til dig selv, om du vil gnave med glinsende fingre og hage, en hel køkkenrulle på bordet plus skylleskåle – som vikingerne og guder og aser i Valhal – eller om du vil bruge kniv og gaffel. Det kan faktisk godt lade sig gøre, og jeg foretrækker det. Men der er mere begivenhed over gnavningen. Mere drama.

Obligatorisk tilbehør er kartofler eller kartoffelmos – og asier.  Men man kan jo selv vælge det tilbehør, man har lyst til. Coleslaw og/eller bagte rodfrugter passer fortrinligt til benene. Det vil jeg lave næste gang, jeg laver gode ben, og det bliver snart. Der skal frigives mere fryserplads.

Men denne gang var det dogme-ben. Tilbehøret skåret ned til det mest basale med grøntsager i form af syltede asier. Det gode grisekød fra den fritgående fik lov at spille hovedrollen helt uden forstyrrende co-stars. Valhal revisited.

Billede3

Husk et tomt fad på bordet til de gnavede ben. De fylder meget, og ét ben er sjældent nok. Sådan har de det også – politikerne altså – og for den sags skyld også løberne og cykelrytterne.

God søndag.

Forårsfrisk pasta med tun

Første gang jeg hørte om tunsovs til pasta var jeg lidt tvivlende. Tun er da noget, man putter på rugbrød ikke? Eller noget man griller som steaks. Men nej – ikke kun. Tunsovs til pasta med kapers, peberfrugt og hakkede oliven er rigtig lækkert – og billigt.

Billede8

Man skal bruge:

1 dåse tun
1 hakket løg
1 peberfrugt i små tern
1 spsk hakkede kapers (hak dem for at få smagen ud)
20 grofthakkede oliven – uden sten
Chiliflager efter ønske og behov eller lidt sambal oelek
1 dl fløde
1 dl vand
1 dl hvidvin
Salt og peber
Lidt olie til at stege i

Billede6

Sauter det hakkede løg, til det bliver blødt og klart, tilsæt tun, peberfrugt, kapers, oliven og et skud chili, hvis du kan lide det. Hæld vin og vand på og lad det koge igennem. Tilsæt fløden og lad det koge igennem igen – jævn evt. med lidt Maizena. Smag til med salt og peber.

Billede7

Bland med friskkogt pasta og spis med overraskende glæde.

Eventuelle rester smager godt kolde i et pitabrød til madpakken – men de er også meget populære hos hunden og katten, så….. Jeg har en gang lavet retten med tern af resterne af en stegt tunsteak – det blev også godt – og det så lidt pænere ud. Men den slags rester har man jo sjældent.

Det regner nu. Og de hårdt tiltrængte dråber vil få træer og buske til at springe ud i eksplosionsagtig fart. Snart skal græsset slås. Nede i skoven er bøgetræerne begyndt at springe ud, mirabellerne blomstrer, og i morgen er det Kristi Himmelfartsdag. Man kan næsten sige, at i aften er ‘virtuel fredag’.

God onsdag.

Kartoffelmos – en gudespise

Er der nogen, der ikke kan lide kartoffelmos?  Findes der mon åbenlyse kartoffelmos-hadere – eller måske skabskartoffelmoshadere? Det er næsten umuligt.

Klassisk kartoffelmos til en gryderet, eller sjov kartoffelmos med andet end kartofler i. Her er tre variationer – perfekte til nu, hvor kartoflerne er begyndt at falde lidt af på den, at blive lidt melede, lidt… næsten kun karfoffelmosegnede.

Kartoffelmos er i grunden en simpel ting. Her er grundopskriften.

Skræl kartofler – nok – skær dem i mindre stykker og kog dem møre uden salt. Mos dem så. På et loppemarked har jeg fundet denne geniale indretning. Som en kæmpe og solid hvidløgspresser – en kartoffelmospresser. Genial indretning.

Rør mosen først med 1 tsk salt, måske en smørklat, hvis du er i det humør, og så mælk, tilsæt lidt ad gangen, til konsistensen er rigtig. Brug kogende mælk, hvis du vil spise kartoffelmosen med det samme.

Hvis du vil forberede i god tid og have køkkenet i orden eller læst det sidste kapitel af din bog inden spisetid, så brug bare kold mælk. Skrab mosen over i et ovnfast fad, læg nogle tynde skiver smør hist og her ovenpå og gratiner mosen i ovnen i et kvarters tid, når du er klar til det.

Og så til det sjove.

Kartoffelmos med spinat og løg

Svits et hakket løg i smør, tilsæt optøet spinat, kog væden væk og bland det med kartoffelmosen. Lækkert til for eksempel fisk og mad, der smager lyst.

Kartoffelmos med andre rodfrugter

Kog kartoflerne med gulerødder, selleri, og hvad du nu har af rodfrugter den dag. Husk endelig: ingen salt i vandet – det gør rodfrugterne umulige at mose. Gulerødder farver mosen pynteligt orange.

Og den irske – kartoffelmos med kål.


Den har faktisk et navn – Colcannon. Der er mange opskrifter på den, men her er min – den hurtige og nemme: Svits ca. 250 g snittet kål – for eksempel savoykål eller spidskål – i smør på en pande, til det falder lidt sammen, og rør det i den færdige kartoffelmos.

Der er uanede muligheder for, hvad man kan blande i kartoffelmos, for eksempel hakkede, ristede valnødder eller revet (riv det selv!) parmesan. Prøv dig frem! Der er kun et problem med kartoffelmos: Man spiser altid for meget af det.

God weekend.