Vi sælger Dexter oksekød
Det er mere end tyve år siden, vi første gang smagte de toscanske oksekødsruller på restauranten Il Frantoio i Marcialla – en lille by i Toscana. Vi har besøgt byen og restauranten flere gange siden.
Kødrullerne er – såvidt vides – stadig på menukortet. Fortsæt med at læse “Italienske benløse fugle”
Olivenolie, rosmarin, hvidløg, tomater. Oksebov.
Nu nærmer vi os lunere himmelstrøg, nemlig et af mine yndlings-udlande: Italien. Fortsæt med at læse “Simreret: Oksebov på italiensk”
Tykstegsfilet er rigtig lørdagsmad. Det er noget af det møreste kød, man kan tænke sig. Magert og mørt. En tykstegsfilet skal ikke steges ret længe eller hårdt, for så bliver den tør og kedelig, hvad der jo absolut ikke er meningen. Den skal være mør og saftig.
På den her måde bliver den præcis, som den skal være.
Den her er en af de bedste gryderetter, jeg kender. En simreret fuld af smag. Alene ordet ‘simreret’ varmer og hygger. Et stykke tykkam simret i mørk øl sammen med gulerødder, løg og rosenkål. Den lavede næsten sig selv, mens Bondemanden var på jagt, og jeg var i haven for at plante.
Tykkam skal tilberedes langsomt med væde ved for at blive mørt og saftigt. Tykkam skal simres. Man kan sagtens sommersimre. Om smagen bliver vinterlig eller sommerlig ligger i valg af marinade og i tilbehøret.
Til rødvins- og urtemarineret tykkam skal man bruge: Fortsæt med at læse “Sommersimret urte og rødvinsmarineret tykkam”
Shepherd’s pie – fårehyrdens postej – er en af de gamle engelske retter, der varmer krop og sjæl. Den består af en krydret kødsovs under et låg af bagt kartoffelmos. Varm, krydret, og lækker. Egentlig skulle den nok laves med hakket lam, men den er mindst lige så god med hakket okse.
Rådyrene har gået på marken og spist hvede hele dagen, og Bondemanden sagde med en glubsk mine, at sådan en fyr kunne han godt spise lige nu. En hel. Selv.
Rådyrene er fredede på den her årstid, så de slap med skrækken. I stedet for gik det ud over en pakke okseyderlår fra fryseren. Skåret i skiver til benløse fugle. Der skulle rigtig herremad på bordet, kunne jeg jo godt høre. De benløse fugle blev tilberedt som vildt for at holde stilen, og det var bestemt ikke nogen dårlig ide.
Til vilde benløse fugle skal man bruge: Fortsæt med at læse “Vilde benløse fugle”
Så’ der kød på bordet igen
Så’ der styrke til stærke mænd…
Sådan sang Totalpetroleum med Monrad & Rislund dernede i 70erne i en ikke helt høvisk sang. Sådan så der også ud hjemme på bordet i går. Årets sending af oksekød af egen avl.
Lækkert og magert, mørkt og mørt. Der er mad til mange, mange middage af høj kvalitet, til få og til mange. Til tobenede og firbenede. Den dygtige bondemand og dygtige slagtere i Aidt Slagtehus har gjort det igen.
Der skal laves gamle kendinge, og der skal eksperimenteres, findes på og laves nyt. Her i weekenden vil jeg lave langtidsstegt spidsbryst med mørkt øl, varme krydderier, rodfrugter og et strejf af citrus. Rigtig herrekost. Styrke til stærke mænd – og havearbejdende kvinder.
God fredag.
Pinsesøndag – en dejlig ekstra ‘lørdag’, hvor man kan nå utallige ting – inklusive en god middag – i tryg forvisning om, at 2. Pinsedag også er en fridag, så mandag bliver søndag i denne uge. Forvirret over min tidsregning? Det er Bondemanden – han har en mere logisk hjerne – men det forhindrede ham nu ikke i at nyde pinsemiddagen i fulde drag.
Marineret cuvette, ovnbagte løg omviklet med bacon (den der grøntsag, der smager så godt), kartofler bagt i ovnen sammen med løgene og drysset med ramsløgsalt, og grønne bønner kogt i stegeskyen fra cuvetten.
Man skal bruge:
1 cuvette fra ungkvæg marineret i Colorado Kates marinade
1 løg pr. person
2 baconskiver pr. løg
Kartofler
Ramsløgsalt
En cuvette er ikke naturligt det møreste kød i verden, og derfor har det godt af en marinade. Jeg brugte Colorado Kates egen blanding, masserede den godt ind i kødet og lod det ligge og trække ved stuetemperatur hele eftermiddagen – inde i et køkkenskab, så kattedyret ikke skulle få ideer.
Den blev stegt på den sædvanlige måde. Brun stegen på 225 grader i et kvarter, hæld lidt vand ved i bunden af fadet, skru ned til 160 grader og tag den ud, når kernetemperaturen når 62 grader. Lad den hvile et kvarter, mens du finder fedtseparatoren frem og skiller skyen fra fedtet. Har du ikke sådan en, kan du bare skumme skyen grundigt af.
I stedet for at lave sovs af skyen, brugte vi den til at koge nogle grønne bønner i – de kunne så sammen med skyen udgøre en slags sovs.
Løgene blev pillet og skåret over på midten, omviklet med et stykke bacon og sat i et ovnfast fad – med bagepapir under. Fadet delte de med nogle små (gamle) kartofler, der var vendt i olie og drysset med ramsløgsalt. Lad dem dele ovn med stegen lige fra starten, og skru igen op på 225 grader, når stegen er taget ud. De er klar, når stegen er færdig med at trække – løgene skal være gennembagte (prøv med et grillspyd), og kartoflerne skal være lysebrune.
Alt i alt en dejlig middag efter en lang dag i haven.
Nu er de lyserøde løjtnantshjerter sprunget ud.
Og i et hjørne af haven under nogle store buske, vajer skovtulipanerne over – ja – det er det – jeg indrømmer det – en tæt skov af skvalderkål. De står for tur senere på sommeren – jeg vil ikke komme til at grave skovtulipanerne op, før løgene igen er klar til at blive lagt. For smukt ser det ud, ikke?
Til sidst en lille pinsesang, at gå og nynne på her i den sidste del af Pinsen, så man ikke kommer helt i hverdagshumør for tidligt.
Det dufter lysegrønt af græs
i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs
og reder urtesenge.
Guds sol går ind i krop og sind,
forkynder, at nu kommer
en varm og lys skærsommer.
Hør fugletungers tusindfryd
fra morgen og til aften!
De kappes om at give lyd,
der priser skaberkraften.
Hvert kim og kryb i jordens dyb
en livsfryd i sig mærker
så høj som himlens lærker.
God rest-pinse!
Jeg havde lagt opskriften her ind på lageret af gamle indlæg. Men så var der en kvinde i nød, der skrev til mig:
Kære Karen
Jeg laver ofte din skønne opskrift på oksebov som i Toscana og har lige opdaget at opskriften ikke lægger på jeres hjemmeside mere.
Hele familien er i panik da det er vores yndlings søndags simreret.
Jeg håber at du kan hjælpe os med din opskrift.
På forhånd 1000 1000 tak.
Så jeg fandt den frem igen, og nu er den tilbage på plads – omend først i rækken:
Dalsgaard i Skivholme 