Bagt cheesecake med appelsin og chokolade

Sprød skorpe og blødt, appelsinduftende indre. Jeg bagte hele tre af de her lækre, svampede, bagte cheesecakes med appelsin, da vi holdt fødselsdag i lørdags. Det er en rigtig god – og ikke særligt besværlig – kage.

Opskriften er fra Arla, men jeg brugte en anden dej til bunden. Den ‘sædvanlige’ – den jeg ved er driftsikker. Jeg tænkte, at en dag, hvor der skulle laves mad til 18, ikke lige var den rigtige dag at begynde at eksperimentere… Fortsæt med at læse “Bagt cheesecake med appelsin og chokolade”

Sprængt culotte med peberrodssalat

Det er ikke spor svært at lave sprængt culotte, cuvette eller andet sprængt kød. Det kræver bare salt, lidt sukker, vand og tid. Jo større stykke kød, jo længere tid.

Culotten her var stor – cirka halvandet kilo, og den blev lagt i en saltlage i to døgn og kogt dagen før, den skulle bruges. Fortsæt med at læse “Sprængt culotte med peberrodssalat”

Tarteletter med fasan og rodfrugter

Vi nærmer os hastigt slutningen på rækken af opskrifter fra vores fødselsdagsfrokost med naboer og venner. Der er kun to tilbage, og i dag handler det om tarteletter med fasan.

Oktober er den måned, hvor jagten på fasaner går ind, og det var oplagt at lave ‘noget med fasan’, da husbonden og Rosie kom hjem fra jagt med sådan et par stykker kulørt fjerkræ.

Har man ikke en jæger i huset, kan man selv jage fasaner i supermarkedet. Der er de også meget nemmere at fange. Fortsæt med at læse “Tarteletter med fasan og rodfrugter”

Salat af rød spidskål med sprøde, marinerede gulerødder og tranebær

Det her er en dejlig salat, du kan bruge som tilbehør til mange andre retter end til andepostejen fra i går.

Den består i al sin enkelthed af tre ingredienser: fintsnittet rød spidskål, sprøde marinerede gulerødder og portvinssyltede tranebær. Væden fra tranebærrene fungerer som dressing. Fortsæt med at læse “Salat af rød spidskål med sprøde, marinerede gulerødder og tranebær”

Inspiration til en efterårsfrokost

Ikke mere snak om storm og ødelæggelse – det er for deprimerende at høre mere om. Nej, tilbage til det, jeg egentlig ville have fortalt om i går: mad til en god efterårsfrokost.

Vildt, svampe, rodfrugter, kål. Det er sådan efteråret smager, og det var inspirationen Fortsæt med at læse “Inspiration til en efterårsfrokost”

Klimavenligt oksekød

Klimavenligt oksekød – findes det? Ja, det gør det faktisk. Den korte historie er, at permanente græsmarker binder mere co2 i rodnettet, end der udledes fra de køer, der græsser på dem.

Den lange historie med ganske interessante historiske paralleller finder du her hos Økologisk Landsforening: Justitsmord på drøvtyggerne.

Men det jeg egentlig vil frem til: Vores køer går på permanent græs. De er klimavenlige, og det er nu, du kan bestille kød til hele næste års retter med oksekød. Fortsæt med at læse “Klimavenligt oksekød”

Mad med æbler – opdateret med nye opskrifter

Nu er samlingen opdateret med flere og nye opskrifter. Hvis du har æbler i haven – eller du kender nogen, der har nok til at give væk af, så læs med.

For det er æbletid. Røde æbler, gule æbler, søde æbler, syrlige æbler – og nedfaldsæbler.

Fortsæt med at læse “Mad med æbler – opdateret med nye opskrifter”

Skindstegt ørred med ristede mandler

I Nettos spotvarefryser fandt jeg i sidste uge en hel regnbueørred til en billig penge. Den kom med i kurven – sådan et lidt spontant impulskøb. Impulskøb er jo sagens natur spontane… Og nu var det så lige, hvad jeg skulle stille op med den.

Den blev forvandlet til en ret forrygende lørdagsmiddag: Skindstegte ørredfileter med ristede bønner, dryppet med en citronkrydret smørsovs og pyntet med ristede mandler. Ren forkælelse. Fortsæt med at læse “Skindstegt ørred med ristede mandler”

Mirabeller – også en gratis råvare

Det kan stadig lade sig gøre at finde mirabeller i hegnene. Men de har ikke været så gode i år, og der har ikke været så mange. Der blev kun til seks glas mirabellemarmelade.

Det var ikke mange. Tit har det set sådan ud, når jeg var færdig:

Fortsæt med at læse “Mirabeller – også en gratis råvare”