Livet på landet med natur, have og dejlig hjemmelavet mad
Kategori: Opskrifter
Det her er hovedkategorien opskrifter. Jeg har forsøgt at lave underkategorier til den, for der er over 500 opskrifter, og det er mange at bladre igennem. Søger du noget specifikt, er det nok en endnu bedre ide at bruge søgefeltet øverst til højre på siden.
Kan du huske squashfritterne? Squashfritterne, vendt i en blanding af parmesan og rasp og bagt i ovnen, til de er bløde indeni og knasende sprøde udenpå? Sådan lidt ligesom en cowboys hjerte? Samme behandling fik rosenkål i lørdags, og det er helt klart en ny vinterfavorit.
Sprød og sød dej og masser af saftigt, kanelkrydret, karameldryppet æblefyld. Sådan en mørdejsgalette er fuld af gode sager, og den smager uforskammet godt.
En galette er faktisk bare en tærte, der er bagt uden tærteform. En Free Style tærte.
Jeg kan se det inde i maskinrummet. Læsertallet er allerede astronomisk i dag. Over hele landet er der folk, der søger efter opskrifter på andesteg. For hvordan var det nu liiiige…? Det ser ud til, at Mortens Aften bliver fejret både i weekenden før, på dagen – og sikkert også i weekenden efter.
Kan du heller ikke huske fra sidste år, hvordan man gør, er opskrifterne lige her. Lige der, hvor de også var sidste år. For der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken – eller den stegte and – flere gange, vel?
I fredags hentede vi vores del af charolaiskødet på slagteriet og fik det pakket og frosset. Hakkekød i 500 grams poser, bøffer pakket to og to, stege i en ekstra frysepose og så videre.
Vi gemte et par entrecote bøffer til aftensmaden lørdag, og de blev forkælet med en silkeblød og let krydret mos af hokkaido græskar. Mosen erstatter nemt en sovs.
Der er ikke længe til Mortens Aften, og det er tid til at se på opskrifter på and. Andebryststeg på ben bliver mere og mere populær. Både til Mortens Aften og til jul. De gode andebryststege på ca. 1500 gram er nemme at tilberede, kødet bliver mørt og skindet sprødt.
I en af de nyere efterårssalmer, Nu står der skum fra bølgetop, finder man det vers, der for mig mest af alt gengiver følelsen af efterår. Efterår som lige nu, hvor disen stiger fra engen,
hvor der ligger våde, brune, gule og orange blade på græsset, og der høres bump fra æbletræerne i den stille morgen.
Husker du rabarbertærten? Den med tærtebund, skærefast fyld og sprød crumble på toppen? Den prøvede jeg at lave med æbler i går.
Helt den samme tærte, heldigvis, og alligevel en helt anden tærte. Det er fyldet, der gør forskellen. Æblefyldet i denne udgave er krydret med kanel og stødt ingefær – to krydderier, der passer rigtig godt til æbler.
Ethvert tysk Gasthaus med respekt for sig selv har en spisekort med mindst 22 forskellige variationer af schnitzel. Cirka sådan omtrentligt. Der er i hvert fald mange. En af de allerbedste er efter min mening Zigeunerschnitzel – en sprødstegt schnitzel med en krydret, sød-syrlig blank sovs, fyldt med strimler af peberfrugt og løg.
Endelig. Jeg har ventet længe. Lige fra de bittesmå frø spirede i april, mens planterne blomstrede fra juni, til de første frugter blev sat og laaaangsomt voksede og modnede. I går plukkede jeg de første modne tomatillos i drivhuset. Der var fem, der var klar. Ikke mange, men en god start.
De blev brugt med det samme. Til en frisk grøn salsa, som vi spiste sammen med sprødstegt kylling og ris med koriander og majs. Den grønne salsa har sin helt egen smag, og hjemmelavet er den langt bedre og friskere end de versioner, man kan købe på glas og flasker.