Det er hvidt herude…

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Der er stadig en 14 dages tid til Kyndelmisse, men ellers passer det på en prik.

Billede10

Det er hvidt udenfor – og det er koldt. Rigtig koldt. Minus 14 i nat. Gulspurvekrattet er hvidt – pudret tykt står træ i skoven…

Dyrene har hver deres måde at tackle kulden på.

Billede3

Køerne holder sig tæt på foderhækken, der skal fyldes hele tiden. Der skal meget til, når man skal holde varmen.

Billede8

Den lille buskhalede fyr her, som blev fotograferet igennem vinduet, snupper fuglenes mad. Fuglehuset skal også fyldes hele tiden.

Billede9

Hunden snuser efter haren (den, der tisser orange), men finder den aldrig, så der er altid en god grund til endnu en hegnstur.

Katten sover vinteren væk.

Billede2

Nej, det er ikke det samme billede som for et par dage siden. Han har skam vendt sig et par gange siden, det hyperaktive dyr.

God onsdag.

Peberrodssovs til kogt oksebryst

Mere gammeldags mad end mad med peberrod kan man næsten ikke finde. Man har dyrket peberrod i Danmark i hundreder af år.  Peberrod er en af de planter, munkene dyrkede i klosterhaverne i middelalderen.

Så med fødderne fast forankret i historien stod den i går på kogt oksekød med peberrodssovs og hvide kartofler. Fortsæt med at læse “Peberrodssovs til kogt oksebryst”

Nytårsforsætter?

Den slags mennesker, der nødig vil lade en mulighed for at bekymre sig gå deres næse forbi, er begyndt at gøre klar til næste års første selvsving. De er ellers knapt nok færdige med sidste runde, hvor de bekymrede sig om, hvorvidt kanel var usundt, og om hvor mange gange de skulle gå om juletræet for at forbrænde julemiddagen. Men nu er det alvor. Januar. Den måned, hvor flest har det værst. Med vilje.

De svinger svøben over egen ryg med uopnåelige nytårsforsætter, der er dømt til at mislykkes. Om alskens forsagelse. Om at blive åletynd på en måned. Om aldrig mere at spise eller drikke – overhovedet. Måske højst en smule vand.

Billede2

Det værste – for omgivelserne – er, at de også underholder vidt og bredt om det, selvom ikke en sjæl kan se, om de vejer et par kilo mere eller mindre – og faktisk også er ret ligeglade.

Rolig nu – det går altsammen. Lad badevægten blive dybt inde i skabet for nu. Lev normalt i januar – og normalt er jo uden chokolade, småkager og andefedt, ikke? – og se så, om slutningen af januar ikke byder på samme vægt og omkreds, som begyndelsen af december gjorde. Al sandsynlighed taler for det. Og så har man måske haft en interessant måned med sjove, udadvendte oplevelser i stedet for en med selvoptaget, dyb koncentration om egen ufuldkommenhed og mangler.

Januar er præcist lige så mørk som december – til gengæld er der ingen pynt, julelys eller hyggelige julefilm. Man må altså selv gøre noget for at komme helskindet igennem den.

Jeg vil gå på biblioteket og låne gode bøger, som jeg vil hygge mig med om aftenen. Og jeg vil lave god mad – ikke julemad, men god mad med kål og vintergrøntsager og masser af smag.

Billede3

Det er heller ikke slut med stearinlys og varme tæpper. Eller med duftende hyacinter.

Billede4

Jeg vil gå tur med hunden, som jeg plejer – og jeg vil nyde turene ligeså meget, som hunden gør.

Billede1

Og måske gå til en koncert med opløftende, dejlig musik – eller en tur i biografen til en rigtig feel-good film.

Jeg synes nemlig ikke, jeg har været så slem, at jeg skal straffes hårdt hele resten af vinteren. Og det har du nok heller ikke været.

God mellem jul og nytår weekend.

Risengrød og nisser er uadskillelige

Hvis der er noget, nisser er vilde med, er det risengrød. Det er en kendsgerning, der understøttes af de nissotrologiske undersøgelser, foretaget af Center for Nissologi under Aarhus Universitet, der fremlægges hvert år i december i pædagogisk og let tilgængelig form for hele landet: Et afsnit om dagen i 24 dage. Fortsæt med at læse “Risengrød og nisser er uadskillelige”

Nisserne kommer

Vi kommer tættere og tættere på juleaften. Og nu begynder nisserne at komme frem. I et glimt aner man en rød hue, der smutter lige i øjenkrogen. Det er sjældent, det lykkes at fange dem i et blik, endsige med kameraet. Men det lykkedes her. Det var nok på grund af den forførende duft af risengrød, der stod og kogte stille på komfuret.

Fortsæt med at læse “Nisserne kommer”

Varm grøntsagssuppe til en kold tid – med ostebrød

For nogle år siden, da vi holdt ferie i Irland, var vi inde på en hyggelig restaurant – langt ude på landet.

Billede6

Alle vegne i Irland er der amerikanere, der leder efter deres rødder. Det var der også på restauranten, og en af dem kom hen til os med lys – nærmest julelys – i øjnene og sagde: You gotta try the vegetable soup Fortsæt med at læse “Varm grøntsagssuppe til en kold tid – med ostebrød”

Julestue på Neder Kjærsholm Hovedgaard

Lørdag formiddag, hvor solen skinnede på sneen, og hele verden så ren, ny og frisk ud, mødtes jeg med lidt familie og venner for at gå på julepyntsindkøb i Neder Kjærsholm Hovedgaards julestue.

Billede1

Fortsæt med at læse “Julestue på Neder Kjærsholm Hovedgaard”