De sidste fire dage har Bondemanden og jeg tilbragt langt fra matriklerne. I det allersydligste Frankrig – så langt nede, at det næsten blev Spanien. I området omkring Carcassonne og Pyrenæerne.
Naturen er dramatisk, ligesom historierne om katharerne, der byggede deres ørneborge på toppen af høje, utilgængelige klipper
for at forsvare sig mod korsriddere og pavens folk, der ville dræbe dem for at have en anden tro – en mere protestantisk præget tro – end den herskende.
OK – jeg tror faktisk, at de kunne have troet, hvad de ville, hvis de ikke samtidig havde nægtet at anerkende kongens og kirkens magt – og dermed nægtet at betale skat til konge og kirke. Den slags giver altid problemer. Og det gjorde det også for katharerne. Der blev ført korstog mod dem, og de blev dræbt fra en kant af. På grusom vis, selvfølgelig. Der skulle jo statueres et eksempel, så andre ikke fik den slags ideer. Verden er grum – og det har den altid været.
Vi besteg bjerget – en god halv times klatren fra der, hvor der absolut ikke kunne køres længere – og nåede op til borgen Montsegur, hvor katharerne modstod en 10 måneder lang belejring, før de måtte overgive sig. De har været fantastisk seje – jeg var da slemt forpustet bare at at klatre ad stier og trapper i en tåleligt tempo – de sprang som bjerggeder ad skjulte stier uden reb og rækværk. Hele tiden med livet som indsats.
Blæsten var hård deroppe, tudede i ruinerne, men udsigten var intet mindre end fantastisk.
Grunden til, at vi tog netop dertil af alle steder, var faktisk en bog. En bog med titlen Labyrint af forfatteren Kate Mosse. En bog, som netop foregår i området omkring Carcassonne, og som handler om katharernes sidste kamp. En fantastisk bog – har du ikke læst den, så gør det nu – den er på biblioteket.
Og årsagen til, at vi kom af sted til et så fjernt og temmelig uvejsomt sted, som man ikke lige kører til for en forlænget weekend – ja – den årsag hedder Ryan Air, der har åbnet en af deres billige flyruter netop til Carcassonne. Herligt.
Efter fire skønne dage med natur – bjergtinder, kløfter, gedestier forceret med en lille lejet Renault, mere natur og gammel historie – er vi hjemme i Skivholme igen. Rigere på oplevelser, fattigere på Euro’er, men med en taske fyldt af specialiteter fra Frankrig. For der blev selvfølgelig også tid til at besøge et af de fantastiske franske supermarkeder. I aften skal vi se på at bruge noget af det specielle boghvedemel – blé de noir – der bruges til crepes. Rapport og opskrifter følger i morgen. Nu skal jeg nemlig over og hente hunden, og så skal vi gå tur i vores skønne, men heldigvis knap så dramatiske landskab.
God mandag.
Ja, det arbejde griber forstyrrende ind i ens privatliv. Men den bog er virkelig spændende, ligesom området og dets historie.
vh/Karen
LikeLike
Det ser vildt fascinerende ud – og jeg tror da lige, at jeg skal en tur på biblioteket – altså, når mit nye arbejde giver lidt tid til det. Velkommen hjem.
Venligst Birte
LikeLike
Og – til lykke med dit nye arbejde for resten 😀
LikeLike