I morges hentede vi Fie hjem. Det er hendes otte ugers fødselsdag i dag, og så er det jo tid for hvalpe at flytte hjemmefra.
Alt går godt.
Tag: hund
Solstriber den første dag i efteråret
I går var den første dag i vinterhalvåret. Første dag efter efterårsjævndøgnet, hvor dag og nat er lige lange. Der er stadig nogle gode dage i vente – oktobers gyldne lys og glødende løv har vi stadig til gode.
Men – fra nu af går det lidt den gale vej – sådan rent lysmæssigt. Derfor gælder det om at nyde solskinnet, når det er der. Fortsæt med at læse “Solstriber den første dag i efteråret”
Grønne fødder
Hvad kan der dog være sket her?
Har Christie været ude og gøre sine hoser grønne? Eller har hun jokket i spinaten? Fortsæt med at læse “Grønne fødder”
At spise æbler
Vinden har revet masser af æbler ned fra det vilde æbletræ i hegnet. De ligger spredt på jorden, hvor de bliver til føde for de mange, der færdes deroppe i hegnet. Fugle, ræven, grævlingen – og ikke mindst hunden.
At spise æbler som en hund er en kunstart i sig selv – en øvelse i nærvær. Fortsæt med at læse “At spise æbler”
Tirsdag morgen 06.20
Solskin, vådt græs, fuglesang.
Det er tidligt, og der er ikke mange andre lyde end fuglene. Et øredøvende kor fra elletræerne langs bækken, der gør det svært at skelne de enkelte stemmer.
Bondemanden er på vej med mælk og kalvemüsli til Heldig, der er vokset vældigt.
På marken oven for skoven ligger køerne. Nogle småsover, nogle tygger drøv, nogle er i gang med morgentoilettet.
Hunden og jeg går tur. Op forbi madpakkerne, langs med hegnet og over til den lille vildtskov, vi plantede for nogle år siden. Det våde græs giver våde bukseben over gummistøvlerne.
Og våde ører.
Heldig er færdig med sin morgenmad. Spanden skal lige have en ekstra tur.
Vi går gennem haven og kigger på blomsterne. Riddersporerne, Black Knight, blomstrer.
Rundt om huset
og ind i køkkenet for at lave morgenmad.
Snart er der travlt igen og hundreder af ting, der skal ordnes. Men om morgenen, tidligt, er der et lille frikvarter for dyr og mennesker.
En dejlig måde at starte dagen på.
God tirsdag.
Fru Grøns Fænomenale Knækbrød
Fru Grøn og jeg har kendt hinanden i rigtig mange år. Vi arbejdede sammen i begyndelsen af dette årtusind, og har været venner lige siden. Det var i København. Så flyttede vi tilbage hertil, og nu er Hr. og Fru Grøn også flyttet til Jylland. Udover at kunne jonglere med hestehold, hund, kat og job, er Fru Grøn rigtig god til at bage. Det er fra hende jeg har opskriften, der er blevet døbt Fru Grøns Fænomenale Knækbrød.
Den opskrift får du her. Fortsæt med at læse “Fru Grøns Fænomenale Knækbrød”
Det er dejligt at få gæster.
Som hund har man meget at se til. Der skal sniffes spor. Der skal graves muldvarpeskud. Der skal leges og spilles bold. Der skal holdes øje med posten.
Der skal tigges godbidder. Der skal ventes. Ventes på mad, ventes på mere mad, ventes på, at katten går gennem køkkenet, så man kan skubbe den ud gennem kattelemmen, ventes på, at far kommer hjem. Og der skal soves. Soves igennem.
Et hundeliv. Hårdt arbejde det hele. Pligter, pligter, pligter.
En gang i mellem skal man have et afbræk fra det daglige slid. Man skal have gæster.
Venskab
Det er rart at have en ven. En at gå tur med.
En at dele sine oplevelser og tanker med. Fortsæt med at læse “Venskab”
Gulspurvekrattet
Nogle steder har deres egen mystik. Steder, der gemmer på en hemmelighed. De har en særlig fascination – er omgivet af myter, og gætværk. Amazonas, Bermuda trekanten og Gulspurvekrattet.
Især en let tåget vintermorgen, hvor solen kun lige er på vej op over horisonten – sådan ved 9 tiden.
Dalsgaard i Skivholme 