Og temperaturer ned til omkring frysepunktet…

Temperaturer ned til omkring frysepunktet? Allerede –  i nat?? Jamen, jeg er jo ikke klar… og det har slet ikke været rigtig sommer endnu, og… Panikken breder sig ved radioavisens afsluttende ord, og jeg træder endnu hårdere på speederen for at komme hjem.

Hjem for at redde de sidste afgrøder fra frostens klamme hånd.

Hjem for at sætte stearinlys i drivhuset til at holde de onde ånder væk fra de sidste chilier, hjem for at plukke de sidste af de ting, der ikke tåler frosten – græskarrene, de sidste bønner og ikke mindst georginerne – dahliaerne, der ikke tåler det mindste frost.

Fodre Heldig, mens bondemanden giver de andre køer, og så til sidst plukke endnu en kurv hyldebær – bare til hvis – og hente nogle æbler og et par hundrede andre småting.

Et par hektiske timer senere så køkkenet ud som om nogen havde tabt en blandet landhandel på alle flader – incl. gulvet, hvor bondemanden havde indrettet sig med en stol, nogle hegnspæle og lidt ting, der skulle skrues sammen – så kunne vi jo snakke, mens vi arbejdede. Jeg for lige ud for at plukke nogle rosenknopper til tørring – hvad er juledekoer uden tørrede rosenknopper? En rose så jeg skyde og alt det der??

Der blev nippet hyldebær, skrællet æbler, vasket græskar, lavet dekorationer og buketter, bælget bønner, skruet hegnspæle, kogt saft, på hundens inderlige opfordring fodret indedyr – og til aller, aller sidst – også lavet lidt mad. Varmet rester. For til sådan en dag er det godt at have gode rester, der kan varmes i ovnen, mens man rydder det sidste op og fejer gulvet.

Nu til morgen kan vi glade konstatere, at det ikke blev frost her. Temperaturen nåede kun ned på 2 grader – der kan stadig komme flere georginer, og chilierne i drivhuset kan måske alligevel nå at blive røde. Og arbejdet i går er ikke spildt, for det skulle jo gøres alligevel. Men hvorfor kommer det altid bag på en, at den første frost som regel kommer omkring efterårsferien?? Og at efterårsferien ligger i uge 42? I næste uge? Man kan jo se, at efteråret er her.

God torsdag.

Hyldebærsaft – del 2.

Nu er bærrene dryppet af, og det er tid til at finde de fine flasker frem. Skold flaskerne og skyl dem med atamon for at undgå mug. Det er nemlig heller ikke sundt.

Mål saften af og hæld den op i en gryde. Tilsæt 400 g sukker og 1 tsk vinsyre pr. liter saft. Bring det i kog og lad det koge i et par minutter.

Nu kan saften hældes på flaskerne. Smuk, smuk mørk saft.

Når man skal drikke sin hyldebærsaft hælder man en sjat i bunden af et krus og hælder kogende vand på.

Det smager simpelthen skønt. Sødt og syrligt på én gang. Hyldebærsaft giver energi, banker kulden ud af kroppen og kan holde vintersnuen på afstand.

Er skaden sket, og er man blevet forkølet, kan man tilsætte en sjat snaps eller vodka. Det bliver man vist nok ikke rask af, men det gør det en anelse sjovere at være syg.

God torsdag.

Hyldebærsaft – del 1

Hyldeklaserne hænger tungt og modent rundt i hegnet.

Det er blevet tid til at lave hyldebærsaft. Med en blanding af vemod og lettelse kan man gå i gang med den sidste omgang bærplukning i år. På vej tilbage skal man lige huske at samle eller plukke nogle æbler. Og så lige at sige velbekomme til fuglene, der får alle dem, der hænger højt oppe.

Skyl bærrene, klip de groveste stængler fra, og kom bærrene i en stor gryde. Gør æblerne i stand, ca. 2-3 æbler til et kilo bær, og kom også dem i gryden. Hæld vand på, så bærrene lige er dækket, og bring laaaangsomt gryden i kog.

Bærrene skal koge, til de springer, men mindst et kvarter. Hyldebær er nemlig giftige, når de ikke er kogt.

Forleden læste jeg i avisen, at 60  mennesker var blevet forgiftet på et kursussted. Kokken havde lavet smoothies med rå hyldebær, og rå hyldebær bliver man syg af. Forestil jer lige, at 60 mennesker er syge på én gang – opkastninger og diarre – og tænk på, hvordan der i forvejen altid er kø til toiletterne, når man er på kursus? Et mareridt. Stakkels folk.

Hvad kan man lære af det? Drik ikke smoothies, hvis du ikke ved, hvad der er i dem. Og hop ikke på den ‘rå’ bølge, hvor man i konkret og overført betydning sluger alting råt. Nogle ting kan spises rå – andre ikke. Og nogle ting skal man slet ikke binde an med.

Man skal vide, hvad man putter i munden, og hvordan det skal behandles først. Der er en grund til, at man i gamle dage kogte og stegte visse ting grundigt og spiste andre ting rå. Det er ikke bare ammestuesnak eller et komplot udtænkt af fødevareindustrien for at forhindre folk i at leve ‘naturligt’. At leve naturligt kræver, at man ved, hvad der er hvad.

Nå – men – mens jeg har tænkt disse tanker og  blevet velbehageligt harm over verdens dårskab, er bærrene kogt, og de skal nu over i en saftpose og dryppe af.

Lad dem bare stå til næste dag – det tager sin tid, og man må ikke trykke på posen. Det gør saften uklar.

God onsdag.