At spise æbler

Vinden har revet masser af æbler ned fra det vilde æbletræ i hegnet. De ligger spredt på jorden, hvor de bliver til føde for de mange, der færdes deroppe i hegnet. Fugle, ræven, grævlingen – og ikke mindst hunden.

At spise æbler som en hund er en kunstart i sig selv – en øvelse i nærvær.

Man tager hele æblet ind i munden og brækker det i stykker med kindtænderne, så jorden omkring en er fyldt med æblestykker.

Man tygger hvert stykke grundigt og koncentreret.

Man nyder hver bid.

Intenst.

At leve i nuet. At fryde sig over øjeblikket. At være helt, helt fuld af inderlig tilfredshed med tilværelsen. Sådan er det at spise æbler som en hund.

God weekend.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 kommentarer til “At spise æbler”

  1. Sådan skulle det også gerne være for mennesker også – bortset fra at vi ikke spiser kerner og kernehuse. Forundringen lyste ud af mit 3 årige barnebarn, da han for første gang så et æbletræ med smukke røde æbler i min have, “Apples!”, sagde han og pegede op. Siden har han elsket min have og mine æbler. Indtil da havde han kun set æbler ligge på hylderne i supermarkederne.

    Like

Der er lukket for kommentarer.