Glassene er tomme, maden er spist, papirservietter og kaffekopper med kolde slatter står mellem tomme fade og tallerkener i stabler. Fødselsdagsfesten er overstået, og gæsterne er gået hjem.
For nogle timer siden var der er bugnende bord – med blandt andet den fine marengslagkage her med fyld af choko-kaffe-creme og pyntet med blomster fra haven.
Til kagebundene skal man bruge:
Ca. 160 g smuttede og finthakkede mandler – lidt flere eller færre betyder ikke så meget
4 æggehvider
200 g sukker
Smut mandlerne og læg dem på en bageplade – bag dem ved 200 grader i et par minutter, til de er tørre og gyldne.
Hak dem fint.
Pisk æggehviderne meget stive – så man kan lave det stunt, der forundrer unge og gamle: at vende skålen med bunden i vejret, uden hviderne falder ud. Pisk sukkeret i og bland mandlerne i til sidst.
Bag 3 runde kagebunde – tegn efter en tallerken på bagepapiret, og spred dejen ud indenfor cirklerne. Jeg havde to plader i ovnen og bagte bundene på 125 grader med varmluft i en time. Sluk for ovnen, sæt en vinprop i klemme i ovndøren og lad ovnen køle af. Når ovnen er helt kold, er bundene færdige. Skal de gemmes til dagen efter, så læg dem forsigtigt ovenpå hinanden med bagepapir imellem i en lufttæt dåse.
Til cremen skal man bruge:
Ca. 1/2 liter piskefløde
150 g mørk chokolade
2 spsk nescafe pulver
Smelt chokoladen i en gryde sammen med en sjat fløde og kaffepulveret. Lad det køle helt af – rør i det en gang imellem, så det ikke trækker skind.
Pisk resten af fløden og rør chokoladeblandingen i. Gem en lille smule af chokoladeblandingen til at pynte med.
Læg så lagkagen sammen – en bund, et tykt lag choko-kaffe-creme, en bund, et tykt lag choko-kaffe-creme, en bund og det sidste creme på toppen. Tag en gaffel og dryp det sidste af choko-kaffe blandingen på til pynt. Jeg havde pyntet med de spiselige blomster, der var tilbage i haven – hjulkrone, sommerfuglekarse og en enkelt tallerkensmækkerblomst som centrum.
Kagen skal lægges sammen kort før, den skal spises, men de fleste af forberedelserne kan gøres i god tid. Bundene kan bages dagen før, og cremen nogle timer før.
Det er en kage, der smelter i munden – og sikkert lige ud på hofterne, hvor den slår sig ned for til evig tid at minde om, hvor god den var. Men – som jeg vist har sagt før – man bliver, hvad man spiser, og så kan man selv vælge, om man vil være en gang vandet bulgursalat eller en lækker og fristende kage.
God mandag.
Ja, jeg tror, at min far ville være besvimet, hvis han havde hørt, hvad min mor sagde, når hun kom ud på gårdspladsen og så, at alle våde lagener og dynebetræk lå nede på jorden, fordi én eller anden havde haft fat i den rive, hun brugte til at hæve tørresnoren, eller når den kæmpe gryde med syltetøj kogte over på komfuret. Men sådan var det jo for alle – og ingen tænkte, det kunne være anderledes!
LikeLike
Det er en lækker kage – jeg laver én nogenlunde på samme måde, som skal en tur i fryseren, når den er lagt sammen. Længe leve fryseren, ikke mindst når den er ens eneste “assistent”!
LikeLike
Ja, højt hurra for fryseren, for køleskabet, for opvaskemaskinen og også et for stavblenderen med hakkeglasset 🙂 Vi lever i de bedste af alle tider – i hvert fald her i DK.
LikeLike
Mums, kunne da godt lige spise et stykke 🙂
Mange hilsner
Birthe
LikeLike
Ja, den fik hurtigt ben at gå på 😀
LikeLike