Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler.
Alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.
Smuk sang, smuk melodi. Svalerne er fløjet, og fuglestemmerne er også dalet – hvis man da ser bort fra rågerne, de fem ravne i træerne ved bækken og natuglen, der skriger sin uforløste kærlighed ud og håber, at en anden ugle vil høre den. Vi kan godt høre den. Så meget, at det af og til kan være svært at sove. Fortsæt med at læse “Vintertid i nat”
I søndags blev der kogt hyldebærsaft og syltet hokkaido i en frisk og spicy version med chili og ingefær.
De syltede hokkaidoskiver er sød-sur-stærke – på samme måde som den sød-sur-stærke orientalske chilisovs er det, og den vil også være det perfekte tilbehør til den slags retter. Fortsæt med at læse “Syltet hokkaido med chili og ingefær”
Comfort food. Det er mad, som både børn og voksne kan spise og føle varme, tryghed og velbehag i mave og sjæl. Det er en chicken pot pie som den her. En stuvning med kylling, majs og bønner med et sprødt låg over.
Fortsæt med at læse “Chicken pot pie – restemad med kylling”
Amerikanerne kalder det pumpkin bread. Det er nærmest en kage. En krydderkage, der skal skæres i skiver som et brød og spises med smør, med flødeost eller helt for sig selv.
Så er endnu en luns af hokkaidoen afsat. Til en lækker, cremet og mildt krydret pastasovs.
Fortsæt med at læse “Pasta med hokkaido og salvie – og lidt æblekrydret kylling.”
Græskarsuppe er en efterårsklassisker. Det bliver en god, krydret, varmende og mættende suppe. Og laver man suppen med hokkaido, behøver man ikke engang at skrælle græskarret. Hokkaidoskræl kan spises, og den bliver mør, når man tilbereder den.
Fortsæt med at læse “Varm og krydret hokkaido-suppe”Det er ikke kun et godt svampeår i år. Det er også et godt græskarår. De har myldret frem, og nu er det tid til at høste dem. Græskar i alle farver og størrelser – både spiselige og absolut uspiselige. For pyntegræskar skal man ikke spise. De er faktisk giftige, næsten allesammen. Nogle få er ikke – men hvem har tænkt sig at lægge krop til en tester?
Smukke, det er de. Faktisk er de en dekoration i sig selv. Her er resterne af mine – de blev plukket i går:
Der er én ting, der mangler i vores have. Et stort gammelt valnøddetræ. Hvis vi havde haft et, ville jeg lave valnøddesnaps – og drikke alt for meget af den – og jeg ville bage småkager med valnødder rigtig, rigtig tit – og spise alt for mange af dem også. Så måske er det ok, at vi ikke har et valnøddetræ?
Valnøddernes blanding af bittert og sødt er uimodståelig. Også i småkager.
I sidste uge begyndte svalerne at samle sig i små flokke på elhegnets tråde. Snart er de væk. Smuttet. Afsted til de varme lande. Der mangler ligesom noget i billedet, når de er væk. Deres kvidren og fabelagtige flyvekunst tager de med sig.
Man kan lugte efteråret. Våd jord, skarp luft, blade på jorden, nedfaldsfrugt – og en lille smule komøg.
‘Kagen for den Travle Husmor’. Skønt navn, ikke? Det er en gammel opskrift. En, jeg er opfodret og opfostret med, og en kage, der kan varieres i det uendelige. Endnu en af grundopskrifterne.
Dalsgaard i Skivholme 