Langtidsstegt nakkekam med æbler – og sprød svær

Æbler og gris – en blanding, der går helt tilbage til vikingetiden – og måske endda før. Den holder endnu. Der er jo som regel en grund til, at noget bliver en klassiker. Æblernes blanding af sødme og syre passer perfekt til svinekød, og krydrer man med lidt enebær og hel allehånde, får man et måltid, der er en vikingekonge værdigt.

Billede2

Der går 5 timer, fra man starter, til maden er på bordet – så er du advaret og kan begynde i tide. Fortsæt med at læse “Langtidsstegt nakkekam med æbler – og sprød svær”

Eksotisk krydrede lammedeller

Hakket lammekød, mynte, spidskommen og kanel. En eksotisk duft breder sig i køkkenet. For det indre øje ser man de tungt lastede kameler i karavanen vugge gennem ørkenen. Fuldmåne. Oasens palmer i fjern silhouet.

Billede2

Den duft og stemning kan man skabe i sit eget lille køkken i Skivholme – fjernt fra ørkenens sand. Fortsæt med at læse “Eksotisk krydrede lammedeller”

Hyben- og chilimarmelade

De sidste linjer fra årstidens yndlingssang, Septembers Himmel er så Blå:

Om modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosenpragt
dit røde hybenhjerte…

Årets sidste hyben blev plukket og renset i søndags. Det tager sin tid at rense hyben. Men det er besværet værd.

Billede2

Fortsæt med at læse “Hyben- og chilimarmelade”

Sprøde kyllingeruller med bacon, kapers og salvie

Et sidst på dagen panikvalg i supermarkedet. Kylling. Filet af overlår. Sort plastbakke. Set før – i den grad. Umiddelbart lidt kedeligt?

Inspireret af en gammel fransk opskrift på fyldt svinefilet blev de umiddelbart lidt kedelige kyllingestykker klædt på til narrestreger med salvie- og kaperskrydret fyld – og baconsvøb. Fortsæt med at læse “Sprøde kyllingeruller med bacon, kapers og salvie”

Æggeskyer – eller æg i vilden sky?

‘Æggeskyer’ kalder jeg min udgave af den her lækre og kønne æggeret, jeg har mødt på nettet: Eggs in Clouds. Æggeblommen hviler i en sky af æggehvide krydret med parmesan, purløg og ristet bacon i småstykker. En rigtig lækker frokostret, der også kan bruges til brunch.

Fortsæt med at læse “Æggeskyer – eller æg i vilden sky?”

Syltede rødløg

Rødløg er så smukke, at de fint egner sig i dekorationer. Jeg så en meget smuk en i går, og jeg har fået lov til at vise den her til inspiration af Aase Petersen, der har lavet den og taget billedet. Smuk, ikke? Aase skriver selv, at hun har fundet pynten omkring løgene på en tur i skoven.

Deko med rødløg

Men tilbage til det kulinariske: til syltede rødløg. Fortsæt med at læse “Syltede rødløg”

Prikne, piggede agurker

Vores agurker har pigge. Ikke små bløde pigge. Nej, aggressive små, hårde nåle. En aflang morgenstjerne som de runde, man brugte til at gokke fjender med i middelalderen.

Billede9

Jeg har googlet fænomenet og fundet ud af, at det er et genetisk tilbagespring til et tidligere trin i agurkeplantens udvikling. Fortsæt med at læse “Prikne, piggede agurker”

Porchetta i weberen

Det gode vejr fortsætter, og over Danmark hænger der en sky af stegeos fra millioner af Webere rundt omkring i haverne. NASA siger, at det kan ses fra rummet. Det er ganske vist.

Det gode vejr får i hvert fald mange til at tænde grillen – også vores – så her er en rigtig lørdagsopskrift til den.

En opskrift på Porchetta – en italiensk klassiker.

Billede9

Fortsæt med at læse “Porchetta i weberen”

Elsebeths tranebærboller

Ikke rigtigt en bolle. Ikke rigtigt en kage. Nærmest en kagebolle, der da også er det ord, Elsebeth bruger om dem. For det er Elsebeth, en flittig kommentator her på bloggen, som I sikkert kender eller kender til, der er ophavskvinde til denne opskrift.

Billede1

Hør, hvad Elsebeth selv siger om sine tranebærboller: Fortsæt med at læse “Elsebeths tranebærboller”