Eksotisk krydrede lammedeller

Hakket lammekød, mynte, spidskommen og kanel. En eksotisk duft breder sig i køkkenet. For det indre øje ser man de tungt lastede kameler i karavanen vugge gennem ørkenen. Fuldmåne. Oasens palmer i fjern silhouet.

Billede2

Den duft og stemning kan man skabe i sit eget lille køkken i Skivholme – fjernt fra ørkenens sand.

Man skal bruge:
500 g hakket lammekød
1/2 dl rasp
1 æg
Salt
1 lille dåse koncentreret tomatpure
1 hakket løg
3 fed knust hvidløg
1 tsk hele spidskommenfrø
1 drys kanel
1 tsk sambal oelek
2 håndfulde hakket frisk mynte
Olivenolie til stegning

Start med at lave en krydderblanding:

Rist spidskommenfrø i lidt olivenolie. Tilsæt løg, tomatpure, hvidløg, kanel, sambal oelek og lad det snurre i en fem til 10 minutter. Tag det af varmen og rør mynten i.

Rør kødet med lidt salt, æg og rasp. Rør krydderblandingen i farsen.

Form små deller og steg dem i olivenolie – 4-5 minutter på hver side.

Billede1

Vi fik en græsk inspireret salat til (rødløg, oliven, feta, tomater, agurk uden skræl og kerner dryppet med lidt olie og æbleeddike). Og kartoffelbåde vendt i olie, dryppet med rigeligt citronsaft og bagt i ovnen.

Det gælder jo om at skabe sine egne små oaser i hverdagen.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

3 kommentarer til “Eksotisk krydrede lammedeller”

  1. Stundom, når jeg har vandret ret ud i den store alhede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring og den blå himmel over mig; når jeg ·vankede fjernt fra menneskene
    og mindesmærkerne om deres puslen hernede, der i grunden
    kun er muldvarpeskud, som tiden eller en og anden urolig
    ·Tamerlan engang jævner med jorden; når jeg svævede hjerte-
    let, frihedsstolt som beduinen, hvem intet hus, ingen snævert
    begrænset mark fængsler til pletten, men som ejer, besidder
    alt hvad han ser, som – ikke bor – men ·lysterer hvor han vil;
    når da mit vidt omsvævende blik i ·kimingen skimtede et hus,
    og således ubehageligen standsedes i sin lette flugt:

    DU INSPIRERER TILDE STORE ÅNDER 🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: