Langtidsstegt nakkekam med æbler – og sprød svær

Æbler og gris – en blanding, der går helt tilbage til vikingetiden – og måske endda før. Den holder endnu. Der er jo som regel en grund til, at noget bliver en klassiker. Æblernes blanding af sødme og syre passer perfekt til svinekød, og krydrer man med lidt enebær og hel allehånde, får man et måltid, der er en vikingekonge værdigt.

Billede2

Der går 5 timer, fra man starter, til maden er på bordet – så er du advaret og kan begynde i tide. Kun meget lidt af den tid er reel arbejdstid – det laver næsten sig selv, så der er ikke noget at blive bekymret for.

Man skal bruge:

1 stykke nakkekam på omkring 2 kg
4-5 æbler, skrællede og i store tern
1 stort rødløg – i tern
50 g bacontern
10 hele allehånde
10 enebær
2-3 laurbærblade
Salt, peber og vand.

Rids sværen – ned til kødet, men ikke i kødet. Gnid stegen med salt.

Læg æbletern, bacontern, rødløg og laurbærblade i bunden af et ovnfast fad. Gok allehånde og enebær let i  morteren for at slippe smagen fri. Drys dem over blandingen. Læg stegen ovenpå, hæld vand i fadet, så det dækker æblerne, og sæt det hele i en kold ovn. Stil ovnen på 150 grader – tænd (det kan man faktisk godt komme til at glemme…) og lad stegen stå og hygge sig i godt 4 timer. Tag den ud og mærk efter – den skulle gerne være smeltende mør nu.

Billede1

Skær sværen af stegen og fjern det tykke stykke flomme, der sidder under nakkestegens svær. Det er glimrende til at holde få stegens fugtighed, men er ikke et fødeemne. Pak stegen ind i folie og lad den trække, til resten er færdigt.

Hæld stegesky med æbler og det hele over i en kasserolle. Skum grundigt af for fedt.

Læg sværen tilbage i fadet, smør den med lidt af fedtet og sæt det ind i ovnen på grill og varmluft – snart bobler sværen op og bliver sprød.

Pisk lidt i stegeskyen med et piskeris, smag til med salt og peber – så der der sovs. Og æblerne jævner sovsen, så det behøver du ikke engang at tænke på.

Smeltende mørt kød, knasende sprød svær og krydret æblesovs med duft og smag.

Billede4

Vi fik små, halve, bagte kartofler til og en lækker bønnesalat – gule og grønne bønner fra haven, gulerod i skiver, rødløg og rød peber i en let olie/eddikedressing.

Billede3

Vores stykke nakkekam var med svær. Er dit stykke ikke med svær, så lad være  med at skære baconskiverne i tern – læg dem over stegen som til forloren hare i stedet for.

God søndag.

Langtidsstegt svineskank med sprød svær

En weekendmiddag i luksusklasse. Langtidsstegt svineskank med sprød svær. Det er bagskanken, man skal bruge til sådan en ret, og kødet bliver smeltende mørt.

Billede1

Det er mad der – næsten – laver sig selv. I hvert fald de første fire timer. Den sidste times tid skal man lige være med. Beregn 4,5 – 5 timer fra du starter, til maden står på bordet.

Start med at ridse sværen – ind til kødet, men ikke ind i kødet. Gnid den grundigt med salt og stil den i et ovnfast fad – hæld 1 cm vand i bunden.

Billede3

Lad skanken stå i ovnen på 160 grader i 4 timer. Ganske uforstyrret.

Når de fire timer er gået, tager man skanken ud og gør klar til næste fase: tilbehør og sprød svær.

Skum stegeskyen af for fedt og hæld den over i en kasserolle – den skal bruges til sovsen.

Skru ovnen op på 225 grader og sæt skanken ind igen. I løbet af et kvarters tid er der sprød svær. Hvis sværen ikke er sprød hele vejen rundt, så skær den fra kødet og læg den ind igen under grill med varmluft – så er den hjemme.

Skanken skal stå og hvile i et kvarters tid, før man kan skære kødet fra benene.

Lav sovsen imens: kog skyen igennem – spæd eventuelt med lidt kartoffelvand eller almindeligt vand, hvis skyen er meget salt. Jævn med lidt meljævning og giv sovsen en dråbe kulør for det kunstneriske indtryk.

Server med dit ‘årstidens yndlingstilbehør’. Hos os var det kartofler, bønner – og porrer og hyben sauteret i en klat smør. Lækkert tilbehør, man sagtens kunne nå at lave, mens sværene brunede, og stegen hvilede.

Billede5

Den knasende lyd af  tænder, der knuser sprød svær, er uimodståelig for en brav jagthund.  Der var nok til alle – både hund, kat og mennesker. Et blødt hjerte har man vel – og det var jo lørdag.

Billede6

Og om det smagte godt? Tja…:

Billede7

God søndag.