Haveaffald

For lang tid siden, da vi boede i byen, var der en ordning med haveaffald. Vi havde en beholder til haveaffald stående ved siden af skraldespanden, og den blev tømt af haveaffaldsbilen en gang om måneden. De flinke haveaffaldsmænd tømte beholderen over i bilen, og bilen tyggede småbrummende blade, grene, bark og ukrudt sammen til kompostmasse. Det var en glimrende ordning.

Her har vi også en haveaffaldsordning.

Billede1

Det kræver affaldssortering, og det er moderne. Haveaffaldet skal deles i to grupper: ko-egnet og ikke-ko-egnet.

Billede3

Det ikke-ko-egnede ryger på komposten. Det ko-egnede – og det er det meste – smides over hegnet og gør køerne meget glade, mens de småbrummende tygger blade, grene, bark og ukrudt sammen til kompostmasse. Det er også en glimrende ordning.

Billede2

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

5 kommentarer til “Haveaffald”

  1. Hej Daw i det jydske.
    ja,hvem havde tænkt,at ukrudt kunne blive både til kompost og ribeye.
    sådan en fin komposteringsmaskine,som ikke forurener med støj, og er også noget kønnere at se på.ja der er fordele ved at bo på landet
    go´onsdagsdag
    og go´arbejdslyst

    Like

    1. Det med støjforurening skal jeg lige tænke lidt over. For har du hørt, hvordan det lyder, når 20 køer står ved hegnet ind til køkkenhaven og brøler i kor, fordi de vil have godbidder? Det er ret overvældende 😀

      Like

      1. Karen det er ikke “Støjforurening”det er lyden af mothernature.og du nænner da ikke at lade dem vente i evigheder på de der lækkerier gør du vel????en en enkel kompstkværn larmer med garanti i et højere decibeltal end venti mucche 🙂

        Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: